”Føj for sagomel!” Sådan kan ældre mennesker stadig finde på at sige, når noget ikke er, som det burde være. Tilbage i 30´erne til 50´erne var sagomel og -gryn en basisvare i de danske husholdninger på linie med hvedemel og havregryn. Sagomel og -gryn bliver stadig lavet i stor stil i Brande i Jylland. Kartoffeltprodukterne er gledet ud af husholdningerne i den gamle form, men sniger sig i stigende grad ind som smarte tilsætningsstoffer i et væld af nye produkter.
Kartoflens historie er velbeskrevet. Den kom fra Sydamerika med de tilbagevendende, spanske opdagelsesrejsende og har siden bredt sig til husholdninger og køkkenhaver i hele verden. Men der er også en nyere historie, som begyndte for ca. 10 år siden. Kartoflen er blevet et industriprodukt, som internationale giganter kappes om at forske i og udvikle på. Rodfrugten er blevet et “functional food“.
I 30’erne hørte kartoffelmel hjemme i ethvert hjem, til hvis hunden skulle tisse på tæppet, og menuen stod ofte på gul sagosuppe med rosiner i. Bespisningsreglementet for de statslige, danske fyrskibe fra 1. juli 1930 foreskriver i detaljer, at en mands daglige ration bør indeholde 50 g. sagogryn og 30 g. sagomel forarbejdet til vælling, suppe eller grød.
Højteknologi og fremsynethed
Dengang var sago et højteknologisk produkt, som lettede hverdagen for husmødrene og andelsselskabet Kartoffelmelcentralen, KMC, var den primære leverandør. Selskabet blev oprettet af kartoffelavlere i 1930 og få år senere blev Elise Wiig ansat som direktør, hun var dermed en af Danmarks første kvindelige direktører overhovedet.
Dette markerede KMC som en fremsynet og moderne virksomhed, og salget af det hvide kartoffelessens gik stærk. Faktisk måtte Elise Wiig begynde at importere kartofler, fordi de danske andelshavere ikke kunne levere nok til det store jyske produktionsapparat.
Kartofler i alt
Frem til 1995 beskæftigede KMC sig udelukkende med kartoffelmel, stivelse og sagoprodukter, men så begyndte der at ske noget. Nye folk og muligheder på et globalt marked satte skub i ideerne hos kartoffelavlerne.
”I 60 år lavede vi stort set ikke andet masseproduktion af kartoffelmel,” siger Hans Henrik Nielsen, der er kommerciel direktør i KMC. ”Nu er der stort set ikke noget som vi ikke producerer på basis af kartoflerne.”
KMC tog nemlig fat på kartoflens nye og mere usynlige historie. Nu er der nemlig kartofler i alverdens ting og sager: papir, piller, tøj, ketchup, tyggegummi, medicinalprodukter, snacks, nudler osv.
Fra husholdninger til fødevaregiganterne
I dag er det kun ca. en pct. af KMC´s produkter, der går til husholdningerne. Resten går til de store industriforetagender og multinationale fødevaregiganter som Unilever, KRAFT og Nestlé. De er blandt andet ude efter stivelse fra kartoflerne til at give produkterne den helt rigtige fasthed.
”Vi leverer ikke bare stivelsen, men i højere og højere grad viden om hvordan stivelsen indgår i kundernes processor. Vi skal eksempelvis vide, hvordan vores stivelse skal blandes med bestemte typer tomater for at lave den bedste tomatketchup,” siger Hans Henrik Nielsen, der er kommerciel direktør i KMC.
Globalt kartoffelprojekt
KMC har etableret produktion i blandt andre Kina og Thailand og er dermed helt fremme på beatet med kartoflens nye, globale spredning. I Kina har de fundet ud af, at dansk kartoffelstivelse er helt perfekt til fremstilling af nudler. Der sælges specialiserede kartoffelprodukter i 65 lande, og den landmandsejede virksomhed i Brande har store forhåbninger til fremtiden.
Domicilet i Brande kaldes lokalt for ”a glaspalads”, og kartoffelmelet omtales som det hvide guld. Al snak om nedtur i landbruget og dårlig økonomi for landmændene fejes høfligt af bordet med en smilende henvisning til fine nøgletal og struttende ordrebøger.
”Vi har det motto at enten skal vi udvikle eller afvikle. Det betyder, at vi hele tiden holder øje med nye områder, hvor kartofler kan indgå i produktionen,” siger Hans Henrik Nielsen, der for få måneder siden var med til at indvie endnu en fabrik i Jylland, som skal producere kartoffelgranulat. Granulat bruges primært til snackindustrien. Fabrikken kører som den skal og vil i løbet af to til tre år øge andelsselskabets omsætning med 15 pct., lover KMC.
Nye måder at bruge kartofler på
Kartoffelmelcentralen er i dag underlagt restriktioner fra EU der bestemmer hvor mange ton kartofler, der må forarbejdes. Det har sat gang i udviklingen af metoder til at udvinde endnu mere stivelse fra kartoflerne og undersøge mulighederne for at etablere sig i flere lande uden for EU. I Thailand har KMC således etableret en fabrik der udvinder stivelse af den lokale grøntsag tapioca.
”Vi er jo ejet af kartoffelavlerne, og så længe de med på vores forretningsstrategi, så er der ingen grænser for hvad vi kan producere hvor. De er vores pligt over for avlerne hele tiden af afsøge nye områder,” lyder det fra KMC, som i dag beskæftiger 140 medarbejdere i Danmark.
Sådan bruges sagomel:
Sagomel indgår stadig i en række danske egnsretter. Her er opskriften på Sønderjysk æblesuppe til 4 personer:
Æblerne behøver ikke at skrælles, men deles i 4 dele hvoraf blomst, stilk og kærnehus skæres bort. 1½ kg (3 pd.) udkoges i ca. 2 l (2 potter) vand, gnides igennem en sigte med 3 l (3 potter) vand. Suppen jævnes med sagomel og koger nogle minutter, røres med sukker efter smag og spises med små tvebakker.