Handelshindring: Eksporten udsat for hindringer

Hver femte danske eksport-virksomhed er udsat for tekniske handelshindringer på det indre marked, viser en undersøgelse, som Dansk Industri (DI) fremlagde i Bruxelles i går.
Undersøgelsen konkluderer, at der er væsentlige problemer med flere dele af det indre marked. Både licitationer, momsrefusion, skat og statsstøtte er kilde til irritation og tab for danske virksomheder på EU-markedet. Hovedparten af eksportørerne oplever, at der stilles andre krav til deres varer i importlandende end de EU-standarder, som gælder i Danmark. Det fører til udsættelse af leverancer og ofte nye afprøvninger af danske varer, så de kan leve op til en national lovgivning.
Problemerne skyldes i høj grad, at EU-Kommissionen og medlemslandene ikke har overholdt de fastsatte frister for udarbejdning og gennemførelse af den fælles lovgivning, der skal bære det indre marked.
Vanskelighederne findes derfor på en stribe områder fordelt over alle EU-landene.
Mere end 12 pct. af de danske virksomheder har oplevet, at deres eksport er blevet generet af statsstøtte i andre lande. Problemet er især stort i Tyskland og Italien. Det skyldes først og fremmest, at det er her, den største eksport foregår. Hvis eksportens størrelse modregnes, så viser det sig, at Frankrig er den største synder efterfulgt af Italien og Holland.
DI, der har lavet undersøgelsen i løbet af efteråret, har nu et godt redskab til at få sat fart på det indre markeds integration.
“Vi vil bruge undersøgelsen til at presse på overfor EU-Kommissionen og de relevante danske ministerier for at få det indre marked gennemført,” siger direktør i DI, Jørgen Hansen, “Der skal fuld kraft på for, at får standardiseringerne i gang.” Til årskiftet skal omkring 3000 standardiseringer på eksportvarer være gennemført. Det kan langtfra nås. Kun cirka 1000 er færdige.
Det samme gælder de direktiver, der handler om offentlige indkøb. De er vedtaget og underskrevet, men kun 56 pct. af udbudsdirektiverne er indarbejdet i alle medlemslandenes lovgivning. Det betyder, at mange danske virksomheder ikke bliver behandlet på lige fod med de lokale.
Mange danske virksomheder er tilbageholdende med at klage til EU-Kommissione over uretfærdig behandling på det indre marked. Det kan være et uheldigt signal at sende til de virksomheder, man samarbejder, mener Jørgen Hansen: “Men det er det er det eneste rigtige at gøre,” siger han.