Entrepreneuren Clement Kjersgaard

Da Clement Kjersgaard blev bedt om at være konferencier ved EOY 2006, tog det ikke lang betænkningstid før han sagde ja tak. Det går nemlig hurtigt når Clement skal give svar på tiltale og han sikrede en EOY prisuddeling med skarp debat og interessante interviews med årets vindere. Clement er i høj grad selv iværksætter, selvom hans aktiviteter næppe vinder næste års EOY.

Uden at stjæle billedet fra årets vindere og nominerede ved EOY, gav Clement Kjersgaard årets EOY et helt specielt flow samt en underholdene spænding. Med sit medlevende og højt begavede engagement i tidens tendenser kunne han uden videre diskutere virksomhedsdrift med garvede erhvervsfolk, så de 800 deltagere henholdsvist lyttede i intens spænding og brød i ud i latter.
Clement Kjersgaard betragter sig i høj grad selv som entrepreneur og hans personlige erfaring med de forretningsmæssige aspekter af medie- og forlagsverdenen blev brugt som indgangsvinkel til de mange interviews med deltagere i EOY 2006. Clement Kjersgaard vare er viden, holdninger og journalistik, som leveres i form af talkshows, foredrag og medier. Clement har dog ikke en forretningsplan for hans produkter, selvom han har en god fornemmelse for den branche han befinder sig i og erhvervslivets vilkår generelt.

Svært at planlægge en karriere
”Jeg har ikke en forretningsplan, men jeg har forsøgt at planlægge efter nogle lidt mere diffuse mål om en karriere indenfor bladverdenen eller noget andet inden for medieverdenen. Min svaghed som købmand er, at jeg er meget forsigtig. I den branche, jeg er i, er det ikke så meget et spørgsmål om at risikere penge, snarere tid, og i den forbindelse har jeg tit svært ved at se, hvornår min indsats kan bære. – Altså hvor meget skal jeg investere for at opnå det ønskede udbytte,” siger Clement Kjersgaard. Ikke desto mindre har Clement, at dømme efter hans hidtidige karriere, truffet en række fornuftige valg, der har placeret ham, som facilitator til nogle af tidens mest toneangivende debatter i Danmark.
”En af mine store fordele i eksempelvis globaliseringsdebatter, som danske virksomheder er meget optaget af, er, at jeg har forholdsvist let ved at se Danmark og danske forhold fra udlandet. Jeg har boet og taget uddannelse i udlandet, og det giver mig en mere globaliseret indgangsvinkel, som mange danske virksomheder kan bruge.”

Udbud og efterspørgsel er ikke nok
Et af Clements personlige projekter er det storpolitiske onlinemagasin www.raeson.dk, som Clement er chefredaktør for. Håbet er, at kunne blive dagsordensættende i den udenrigspolitiske debat ved at lade ambassadører, chefredaktører, filosoffer, uafhængige eksperter, ministre og politikere give deres bud på og analyser af verdens tilstand.
”At gøre forretning i medieverdenen er ofte meget forskelligt fra andre brancher. Her ved EOY handler det i høj grad om traditionelle dyder som udbud og efterspørgsel. I medieverdenen er der mange andre parametre, der spiller ind. Dialogen med markedet er helt nødvendig, fordi produktet er en kobling mellem humanisme, meninger og fakta. Hvis man vil navigere i det felt, så kræver det andet og mere end evnen til at dække et behov hos kunderne,” fortæller Clement Kjersgaard.

Clement Fakta:
Clement Behrendt Kjersgaard er født i 1975 og udover at være tv-vært og foredragsholder desuden chefredaktør på sit udenrigspolitiske nyhedsmagasin RÆSON. Clement er vokset op i Århus hvor han allerede 11 år gammel startede Århus Børneradio. I 1994 blev han den første danske student fra Li Po Chun United World College i Hong Kong og har siden hen også studeret på universitetet i Oxford og i København. I 2004 blev han vært på tv-programmet Tal med Gud på DR2, og vikarierede samme sommer på kanalens nyhedsudsendelse Deadline. Samme år modtog han Hal Koch-prisen “for sit enestående engagement i demokratiet og samfundet”, og i 2005 blev han vært på DR2’s late-night show Clement Direkte. Igennem sit forlag Balustrade har Clement publiceret bøger og produceret en enkelt film.
Sideløbende med sine mange projekter har Clement Behrendt Kjersgaard skrevet manuskript, musik og instrueret en filmmusical ved navn Jutland Dreams.
Clement har redigeret og selv bidraget til “USA og Europa: Fjender i fællesskab?” (2003) – en bog om den aktuelle internationale situation, der samlede en række artikler og interviews fra RÆSON både om Mellemøsten og om det transatlantiske forhold.