17. februar afholdt CD-Light et velbesøgt ERFA-møde i usædvanlige rammer. Teateret Østre Gasværk havde budt indenfor til rundvisning, frokost og mødefaciliteter i topklasse. Det gav både et positivt møde, hvor forskelligheden i INVENTORS funktionalitet var højsædet, og et indblik i Østre Gasværk bag scenen, hvor INVENTOR også har en finger med i spillet.
Østre Gasværk benytter selv INVENTOR til udvikling og desing af scener og funktioner i forbindelse med forestillinger. Netop nu er teateret i færd med opsætningen af teaterkoncerten Bob Dylan og til den forestilling har INVENTOR været med fra den tidligste designfase. Blandt andet er hele scenen designet i INVENTOR, og et avanceret løftesystem til bagscenen er konstrueret i INVENTOR.
Det fik deltagerne fra de ti virksomheder på dagens ERFA-møde lejlighed til at opleve ved selvsyn ved en rundvisning, og igen var begejstringen stor for de mange forskelligtartede opgaver, som INVENTOR kan bruges til at løse.
INVENTOR sikrer dokumentation i biotech-branchen
En af de deltagende virksomheder var Thermo Fischer Scientific, som havde sendt tre medarbejder, der alle arbejder med INVENTOR i til dagligt. Virksomheden producerer og udvikler udstyr til den bioteknologiske branche verden over, i Danmark særligt plaststøbte dele til biologiske prøver, opformering af celler og produktion af lægemidler. Det stiller helt særlige krav til præcision og efterfølgende dokumentation overfor kunder og sundhedsmyndigheder verden over. Til den opgave er INVENTOR både det oplagte redskab til formgivning og dokumentstyring. Via BlueCielos Meridian dokumentstyrings add-on til INVENTOR kan alle Thermo Fischer Scientifics produkter spores tilbage.
“Dermed kan sundhedsmyndighederne altid skaffe sig et komplet overblik over et medicinsk medikaments livsforløb – og det er vigtigt, hvis der skal spores fejl,” siger Anne Vi Gjevnø fra Thermo Fischer Scientific.
Sparer og lærer af hinanden på tværs af brancher
ERFA-mødets overordnede tema var “Dirty tricks & hidden features”, og målet var, at udveksle erfaringer om, hvordan man ved at udnytte avancerede funktioner i INVENTOR kan effektivisere sit arbejde. Blandt de ialt otte indlæg, som ERFA-mødet havde på agendaen, var også et fra Stig B. Nielsen, der forklarede, hvordan INVENTOR benyttes i undervisningen på Teknisk Erhvervsskole Center i København, og Sune M. Carlsen fra Erik Bagger A/S. Han siger:
“Det gode ved INVENTOR er, at man kan lære så meget af hinanden, selvom vi kommer fra alle mulige forskellige brancher. Hos Erik Bagger A/S designer vi brugskunst, men vores arbejdsprocesser i INVENTOR er de samme som hos Østre Gasværk, Thermo Fischer Scientific og mange andre virksomheder. Derfor kan vi spare og lære af hinanden, og er grunden til at jeg er kommet her i dag.”
Samme ERFA-møde vil blive afholdt onsdag 23. februar i Horsen. Tilmelding til kl@cdlight.dk eller via kalenderen under Kursuscenter. Erfamødet afregnes med kr 750,- pr. person, dog er prisen for kunder, der har aktiv subskription eller hotline ved CDLIGHT kr. 500,- ex moms.