Mp3-formatet er for alvor ved at vinde indpas i bil-stereoen. Essen MP35 er blandt Blaupunkts nye modeller og kan afspille mp3-musikfiler direkte fra en cd-skive. Det betyder, at man kan have mange hundrede musiknumre på én enkelt cd – og man slipper for rodet med traditionelle cd´ere i handskerummet.
Blaupunkts nyeste entryline-serie af bilstereoanlæg byder på den velkendte kvalitet og nye features og styrke, som tidligere var forbeholdt langt dyrere anlæg. Eksempelvis er Essen MP35 udstyret med mp3-drev med antistøds-hukommelse, der understøtter variable bithastigheder direkte fra cd – og det er muligt at koble eksterne mp3-afspillere som iPod til.
Brugervenligheden er helt i top, og et rødt belyst display sikrer et godt overblik over radiokanaler og musikfiler, der kan præsenteres med op til 128 tegn fra ID3-tags i mp3-filerne. Essen MP3 understøtter mp3-filer i kodningen 32-320 kbit/sek.
Dertil kommer naturligvis en avanceret FM-radio med 18 kanalpladser, Trafikradio (TA) og en bundsolid forstærker, der leverer hele 4 X 45 Watt. Hvis det ikke er nok, så er Essen MP35 udstyret med fire udgange til ekstern forstærker (4-kanals preamp-udgang, 2 V).
Essen MP35 afspiller også almindelige musik-cd´ere (cd-r/rw-kompatibel). Det kan enten gøres fra det indbyggede drev eller via cd-bokse, der kan indeholde op til 10 cd-skiver. Cd-bokse, der er ekstraudstyr, betjenes af Essen MP35 via Blaupunkts DMS (multi cd-styring), som sikrer et hurtigt overblik over musiksamlingen.
Af andet ekstraudstyr kan nævnes AUX-indgangen, der lader brugeren afspille musik direkte fra andre eksterne enheder. Via et separat interface kan Essen PM35 desuden kobles til Apples iPod-afspiller. Essen MP35 kan også tilsluttes telefon og styres via fjernbetjening – enten fra rat eller med en løs fjernbetjening. Telefontilslutning og fjernbetjening er ekstraudstyr.
Features i Essen MP35
• Mp3-drev med anti-stød-hukommelse
• 1 Aux-indgang
• 4-kanals preamp-udgang (2 V)
• 4 x 45 W maks. effekt
• iPod-kompatibel via separat interface
Essen MP35 er i butikkerne fra maj 2005.
For yderligere information kontakt venligst: