Musemåtten er det mest oversete stykke hardware. Det har EU-Kommissionen gjort noget ved. Nu har musemåtten endelig fået sine egne forordninger, og det er en indviklet historie. Newsdirect forklarer…
Musemåtten. Hvornår har nogen sidst skænket den en tanke? Den ligger der bare, og som regel kan man ikke helt huske, hvor den kom fra. Måske var det en hadegave, måske fulgte den med din første 486´er tilbage i 1991 eller den kom med i en intropakke fra den hedengange Provinsbank da du fik en 11-19-konto. Sandsynligvis står der er navn eller logo på den fra et firma, som ikke længere eksisterer eller for længst har skiftet navn. Min egen musemåtte er simpelthen ukendt. Jeg ved hvor musen kommer fra, og jeg kan huske da jeg købte den. Alt hardware og software har jeg et eller andet forhold til, men mussemåtten! Den er så komplet ligegyldig, at det næsten er synd for den.
Musemåtten i regelhelvede
Det er derfor godt, at vi har EU-Kommissionen. Den har nogle tunge byrder at bære, og en af dem går ud på at katagorisere alle varer, så de europæiske toldere kan finde ud af, hvor meget told, der skal opkræves, når nogen forsøger at importere eksempelvis musemåtter. Nu er det sådan at de fleste musemåtter i Europa kommer fra andre lande end EU, så det er faktisk en stor opgave at fortolde dem. Til det har man lavet nogle fælles klare regler, eller det vil sige man har forsøgt at få musemåtterne til at passe til de eksisterende regelsæt. Her er det desværre gået helt galt. I fagsproget kaldes det en ”forordning om tarifering” og hold lige fast de næste par minutter:
Det koster hvis den er pæn
Først og fremmest afgøres toldsatsen af om det 0,2 milimeter tykke stoflag på toppen af musemåtten er til ”beskyttelse” eller til ”dekoration” af musemåtten. Hvis der er tryk på stoffet, så havner mussemåtten i det regelsæt der omhandler ”dekoration” for så er det ikke længere en ”plasticvare”.
Om musemåtten er dekoreret eller ej betyder en toldforskel på 6,5 pct. og 8,8 pct. Der er også en toldsats på 12 pct. Denne sats tages i brug hvis der er tale om en ”konfektioneret tekstilvare”. En mussemåtte er en ”konfektioneret tekstilvare”, hvis den er tilskåret. Det vil sige med rundede hjørner i modsætning til en musemåtter med kantede hjørner. Det hænger sammen med at en ikke-forarbejdet vare skal forarbejdes i Europa og det betyder arbejdspladser. –Derfor er tolden høj, hvis musemåtten er forarbejdet udenfor EU.
Endnu et sæt regler
Nu er nogle musemåtter ikke belagt med stof men med, det der i fagsproget hedder, ”mikrokugler”, som er et plast lag. I det tilfælde er tolden helt forsvundet med mindre der altså er tale om en ”konfektioneret tekstilvare” vel at mærke, -eller hvis den er i flere farver.
Andre musemåtter kommer fra u-lande, som EU lande har særlige aftaler med. Det betyder, at de kan sætte et såkaldt GSP-certifikat på kassen med musemåtter og få tolderne til at bruge et helt andet regelsæt, de giver rabatter i det første regelsæt. Her hedder toldsatserne ikke 6,5 pct., 8,8 pct. og 12 pct. men 0,0 pct. 0,7 pct. og 9,6 pct.
Hvad skal man så købe?
Af alt dette kan vi aflede at en musemåtte, der er uden dekoration, firkantet og kommer fra et u-land i nærheden af EU eller EU selv er billigst. Derimod skal man op med pengepungen, hvis den har rundede hjørner og er lavet i et i-land samt har en fin dekoration på tekstil, men ikke plastic.
Det er skribentens håb, at denne lille historie kan bringe computerfolket i en lidt dybere forståelse med deres musemåtter. Kig på den igen. Smil til den og udregn i fællesskab dens personlige toldsats.
Se evt. Kommissionens forordning (EF) Nr. 471/2002 af 15. marts 2002 om tarifering af visse varer i den kombinerede nomeklatur, publiceret i EF-Tidende L 75 side 13-17.