EU-landene er på vej til Mars. Nu skal det være slut med amerikanernes herredømme i rummet. Det europæiske rum-agentur (ESA) har netop underskrevet en kontrakt om konstruktion og design af det første europæiske mars-fartøj, Mars Express. Det er planen, at det i 2003 skal sendes i kredsløb om Mars, og én gang for alle fastslå, om der har været liv på planeten – eller i det mindste vand.
Russisk raket
Kontrakten lyder på 60 mio. – euro, naturligvis. Det svarer til omkring en halv mia. kr. ESA oplyser dog, at projektet kun vil koste omkring halvdelen af en traditionel opsendelse. Det kan gøres, fordi ESA benytter sig af allerede kendt teknologi, billige russiske opsendelses-raketter og en kort projektperiode. Normalt tager det ni til ti år fra et rumprojektet vedtages, til nedtællingen begynder. ESA vil gøre det på kun lidt over seks år.
Tæt på
En af grundene til hastværket er, at Mars i 2003 ligger i en perfekt bane i forhold til jorden.
“Der kommer ikke en lignende chance i de næste ti år, og den korte afstand på det tidspunkt betyder også, at Mars Express vil kunne tage en langt større last af teknisk udstyr med,” siger pressemedarbejder Heidi Graf fra ESA’s forskningscenter i Holland.
“Målet er at kortlægge planetens kemiske historie. Hvis der er vand, vil det betyde, at en bemandet mission engang i fremtiden vil være meget nemmere at gennemføre.” Rumsonden skal medbringe udstyr til seks forskellige opgaver, og måske kan en landingsenhed på tres kilo nå at blive færdig til opsendelsen.
Opgaverne er:
At lokalisere vand ved hjælp af en italiensk udviklet radar. Radaren skal også bruges til, at lave et 3-d kort af mars overflade.
At undersøge om der en sammenhæng mellem solvind og det faktum, at der ikke findes vand på overfladen af mars.
At undersøge atmosfærens sammensætning af støv og gasser, og indhente viden om meteorologiske forhold.
At undersøge inholdet af overfladens klipper.
At tage billeder med et nyligt tysk udviklet stereokamerea.
At undersøge gasudslippet fra planetens indre for at få klarhed over, hvordan det kan have påvirket eventuelt liv.
Beslutningen om at sende Mars Express afsted blev taget i 1996 efter en tilsvarende russisk ekspedition mislykkedes. Det var ikke kun et tab for russerne, men også for ESA, der havde bidraget med meget af det tekniske udstyr, som sonden havde med.
Men samarbejdet med russerne er ikke forbi. Opsendelsen af Mars Express skal foregå med russiske raketter, de såkaldte Soyuz/Fregat bæreraketter.
Mars Express vil være den første af en række billige og hurtige opsendelser kaldet Flexi Missioner.
Det europæiske rumprogram består af mange andre projekter. I 2002 vil den første ESA-astronaut blive sendt op til den internationale rumstation. ESA har allerede en stab på 14 uddannede astronauter heriblandt en svensker.