Europæiske virksomheder hårdt ramt af gæld

Det er ikke kun staterne i Europa, der kæmper med gæld. En undersøgelse fra den internationale kreditstyringsvirksomhed Intrum Justitia, sætter tal på de voksende gældsbyrder i erhvervslivet over hele Europa.  Erhvervslivets gældskrise ser ikke ud at bedres det kommende år, men Intrum Justitias rapport afslører store forskelle mellem brancher. Særligt hårdt ramt er de videntunge servicefag, mens en branche som detailhandlen klarer sig overraskende godt.

2.340 mia. kr. har europæiske virksomheder tabt til dårlige betalere og konkursboer det seneste år. Det svarer til 2,7 procent af den totale omsætning i den private sektor. Det viser nye tal fra Intrum Justitias EPI 2011 Brancherapport, hvor der er undersøgt 6.000 europæiske virksomheder i 13 forskellige brancher. Der er store forskelle i brancherne i mellem. Eksempelvis er erhvervsservicefag, som rekruttering, advokater og revisorer, særlig mærket, mens energibranchen er slupper forholdsvist let.

Morten Engelbæk
Morten Engelbæk

Hårdere tider i vente for europæisk erhvervsliv

”Vores undersøgelse peger desværre på, at det kommende år kan blive endnu værre for de europæiske virksomheder. Når erhvervsservicefagene i øjeblikket rammes særlig hårdt er det et forvarsel om, hvad der kommer til at ske for hele erhvervslivet. Det skyldes, at denne branche historisk set er en ret præcis indikator for erhvervsklimaet det kommende år, ” siger Morten Engelbæk, direktør i Intrum Justitia A/S.

Erhvervsservicefagene har oplevet en stigning på 12,5 procent i forhold til 2010 i tab efterfulgt af transport- og sundhedssektoren, der har afskrevet henholdsvis 9,5 og 7,4 procent mere som tab. Undersøgelsen peger dog også på et par lyspunkter. Den europæiske ejendomsbranche samt engros/detailhandel har formået at begrænse deres tab i forhold til året før.

Kreditpolitik og kundekendskab kan vende udviklingen

”Selvom det generelle billede i vores undersøgelse er nedslående, viser tallene også, at nogle brancher i kraft af en effektiv kreditpolitik og fokus på kendskab til kunderne er i stand til at vende udviklingen,” lyder det fra Morten Engelbæk. Intrum Justitia har identificeret ti gode råd, som markant kan begrænse tab og for sene betalinger:

  1. Få en solid kreditpolitik, der giver overblik over risici
  2. Følg op på hvert trin i din kreditpolitik
  3. Husk altid at identificere hvem du handler med
  4. Husk klare aftaler om betalingsbetingelser
  5. Integrér salg, marketing og regnskabsafdeling i tabsforebyggelse
  6. Vær opmærksom på om dine kunder skifter adresse
  7. Overvåg dine nøglekunders økonomiske situation
  8. Sæt rykkere i system og husk morarenter
  9. Udvid din kundeportefølje
  10. Vent aldrig – handl øjeblikkeligt hvis en kunde ikke betaler

Intrum Justitia har udarbejdet EPI 2011 Brancherapport på baggrund af en undersøgelse foretaget samtidigt i 25 lande i 2011. Besvarelsen er sket skriftligt og tæt ved 6.000 virksomheder har deltaget. Det er syvende gang Intrum Justitia udgiver sin Brancherapport.

For yderligere information kontakt venligst:

Stine Pomiklo, Marketing Manager, Intrum Justitia A/S

Tlf.: +45 3369 7000

Dir.: +45 3369 7037

Mob. +45 2298 5620

stine.pomiklo@intrum.com

www.intrum.dk

 

eller

 

Madeleine Bosch, Head of EPI Research, Intrum Justitia

Tlf.: +31 70 452 7323

Mob.: 0031 64 6212 579

E-mail: m.bosch@intrum.com