Europas træer mister bladene

I mere end 10 år har den internationale skovorganisationen (BFH) under FN og EU studeret træer i næsten 30.000 skove fra Atlanterhavskysten til Uralbjergene. Det gigantiske researcharbejde konkluderer, at hvert fjerde træ har taget skade af primært skadedyr og gammel forurening.
Europas skove har det skidt. Hvert fjerde træ i Europa er ligefrem “skadet”, mens kun en tredjedel kan kaldes raske. Det viser de første resultater af et nyt grænseoverskridende samarbejde om overvågning af skovene i alle 35 europæiske lande.
635.000 træer i næsten 30.000 skove er blevet undersøgt af den internationale skovorganisationen (BFH) under FN og EU, og den konkluderer på baggrund af mere end ti års studier, at de værste syndere er skadedyr og gammel forurening.
Undersøgelserne baserer sig på et indeks, som eksperterne kalder nåle- bladtab. Skovfolk i alle landene har fået tilsendt et standardiseret sæt fotografier af 101 forskellige træsorter i fem forskellige tilstande alt efter, hvor mange blade træerne har: Rask, bekymrende, middel-skadet, slemt-skadet og dødt. Et træ bedømmes som skadet, hvis det mangler 10 pct. eller mere af bladene eller nålene.

Visuel undersøgelse
Europakortet er for undersøgelsens skyld blevet opdelt i små kvadrater af 16×16 kilometer, der skal overvåges. I Danmark bliver 51 af disse felter hvert år gennemtravet af to erfarne forstfolk og deres elev.
Hvert sted er der 18 specielt repræsentative træer, som skal undersøges og sammenlignes med fotografierne. Det tager omkring et kvarter at kigge på hvert træ, siger Flemming Nielsen, fra Skov og Naturstyrelsen, som står for den danske del af undersøgelsen.
“Det er vigtigt, at det er de samme folk, der sammenligner træerne fra år til år og på samme tidspunkt for at få et så retvisende billede som overhovedet muligt. Derfor har de en elev med, som kan overtage arbejdet en gang,” forklarer han.

Egen er truet
Den danske del af undersøgelsen viser, at løvtræerne klarer sig dårligt, men det skyldes ikke forurening. Rent klimatiske forhold samt skadedyr gør sig gældene, og sådan har det været i flere år.
Eksempelvis har vores egetræer aldrig haft det så dårligt som nu, viser undersøgelsen. Seks ud af ti er skadede, mens bøgetræerne klarer sig bedre mod skadevolderne: 20 pct. af dem skadet.
Egetræernes fremtid i resten af Europa er ligeledes dyster. Over hele Europa er der bekymring, og i Frankrig rapporteres om omfattende områder på flere tusinde hektar, hvor egeskovene skranter og dør. Det skyldes en uheldig kombination af fire insekter, som i de sidste fire år har konkureret om, at æde så meget eg som muligt.

Den største miljøundersøgelse
I alle de deltagende lande er der næsten 28.000 felter, som undersøges. Det enorme arbejde varetages af de lokale myndigheder. Det vigtigste er at gennemføre prøverne gennem mange år, så et enkelt års lunefuldt klima ikke bliver udlagt som skovdød og øget syreregn.
BFH er nu kommet så langt i indsamlingen af data, at klimaets rolle i de enkelte undersøgelses år kan trækkes ud af resultaterne. Tilbage er så forureningens påvirkning af skovene, og konklusionerne er nedslående.
Syreregnens effekt er ikke aftaget, og diskussion bliver ikke taget op. Det er ikke interessant mere, siger Francios Kremer, som følger undersøgelserne på nært hold fra EU-Kommissionen.
“Der bliver talt meget om, hvordan vi nedbringer forureningen, men ikke om hvordan vi genopretter skovene. Da vores første undersøgelser kom på bordet i slutningen af firserne, og man kunne rejse frit i Central- og Østeuropa, ringede alarmklokkerne i hele Europa,” husker han.
Greenpeace lavede storstilede kampagner med sloganet “Stop syreregnen,” og billeder af døde nåleskove blev hverdagskost. Der blev også taget en masse politiske initiativer, men ser man på træerne, så er det kun blevet værre.
“Vi oplever nu følgerne af forureningen. De fleste steder, også i Østeuropa er udslippene nu under kontrol, men de mængder, der ligger i jorden, gør for hvert år skovene mere og mere syge. Vi kan ikke sige, hvornår det er ovre, og vores miljøpolitik viser resultater. Vi ved kun, at skovene får det værre, også i Vesteuropa,” siger Francios Kremer. Skovenes rolle i den globale klimapolitik er dog på vej ind i billedet igen.
Det begrunder Francois Kremer med, at der er en større forståelse for sammenhængen mellem drivhusgasser, vegetation, klima og forurening. Her kan skovenes positive rolle som indsamler og forbruger af drivhusgasser bruges politisk til at mindske udslip til atmosfæren ved at plante flere træer. Det ligger på dagsordenen til den næste FN-klimakonference, og EU foreslår sine medlemslande at lave landbrugsjord om til skov. En ung skov kan nemlig optage meget store mængder CO2 over mange år.