Første miljøvenlige badeforhæng

Badeforhænget, der hverken indeholder PVC, bly eller giftige imprægneringsstoffer, er netop kommet på markedet. Det er designet af handelsfirmaet Van der P. og leveres efter mål til det kræsne, nordiske publikum.

Der gemmer sig flere års udvikling bag det nye Unicolor Miljø-forhæng fra Van der P. Virksomheden har i mange år udviklet forhængsstænger, men nu bliver det første 100 procent giftfrie badeforhæng introduceret i naturlige kvalitetsmaterialer. Hemmeligheden er en meget kraftig vævning af en tynd tråd. Det giver en glat og helt vandafvisende overflade, som aldrig bliver jordslået eller optager urenheder som okker.

Dårlig kvalitet kendetegner markedet
Badeforhæng er generelt for dårlige, mener Kim Van der P., der har udviklet det nye forhæng. De er lavet af dårlige materialer, de forurener og fås kun i standardstørrelser, som ikke passer til danskernes hang til at bygge personlige badeværelser.
”Det har vi lavet om på. Vi har taget de reneste og mest miljøvenlige materialer i industrikvalitet og designet det ultimative forhæng. Det fås i 30 forskellige standardstørrelser og kan også specialsys efter behov. Desuden kan man selv afkorte forhænget, takket være et smart limbånd, som laver en professionel afkortning på ingen tid,” siger Kim Van der P.

Smukt fald
En anden fordel ved Unicolor Miljø er, at bunden består af en tynd, men tung gummiliste. Den sørger for, at der er vægt i forhænget og hæfter en solid ende. Tidligere har man brugt miljøskadelige produkter som eksempelvis bly eller lavet løsninger med sten eller stål. Gummilisten er en perfekt beskyttelse, og den giver et smukt fald i forhænget.

Simpelt vedligehold
Rengøring af forhænget er kun sjældent nødvendigt, og det anbefales at benytte en 5 procent eddikeblanding – igen et miljøvenligt produkt.
”Unicolor Miljø kan holde i årtier – og vores erfaring er, at det snavs, der måtte komme, sætter sig i et ydre kalklag. Dette lag opløses effektivt af en mild eddikeopløsning. Alternativt kan forhænget vaskes i vaskemaskinen ved 40 grader,” fortæller Kim Van der P.

Forhænget er allerede bestilt af hoteller og til større nybyggerier i Ørestaden, men kan også rekvireres af private gennem forhandlere over hele landet eller via www.vanderp.dk. Unicolor Miljø leveres fra dag til dag, og prisen er særdeles konkurrencedygtig – lidt dyrere end et forhæng fra byggemarkedet, men meget billigere end et fra en ”specialbutik”.

For yderligere information kontakt venligst:
Kim van der Pallesen
Van Der P. ApS
Kvædehaven 44
2600 Glostrup
Danmark
43 44 58 82
http://www.vanderp.dk