Forbrugerombudsmanden skyder med spredehagl

Forbrugerombudsmanden indskærper nu reglerne for returret ved internethandel gennem en storstilet kampagne. Det skal rydde op blandt branchens brodne kar, men stiller samtidig mange onlinebutikker i en konkurrenceforvridende position.

Returretten ved onlinehandel indskærpes nu af forbrugerombudsmanden og en række organisationer. Forbrugerne skal føle sig sikrere ved e-handel og have ret til at kunne returnere varer i løbet af 14 dage – og få hele beløbet plus fragt refunderet. Det sker af hensyn til forbrugerne, men i sidste ende kommer netop forbrugerne til at betale mere for deres varer på den bekostning.

E-butikker stilles dårligere
Direktør i e-butikken Boxgame.net siger:
”Problemet er, at sikringen af forbrugerne ved internethandel bevæger sig ud på et overdrev, hvor det kommer til at koste kunderne. Når en kunde returnerer en vare, så har e-butikkerne et tab på fragten, som kun kan dækkes ved at hæve prisen på varerne. Det er en urimelig situation for både forbrugere og butikker, fordi det skævvrider konkurrencen i forhold til de fysiske butikker.”

Onlinehandel gavner forbrugerne
Argumentet for indskærpelsen af returreglerne er, at forbrugerne står dårligere stillet, når de handler på nettet end i en fysisk butik. Forbrugerombudsmanden benytter i sin pressemeddelelse 5. marts 2007 eksemplet med et par sko, som internetkunden naturligvis ikke har mulighed for at prøve inden købet. I den situation er fortrydelsesretten rimelig og vigtig. – Men for mange produkter gælder det, at forbrugerne får flere oplysninger om dem, end hvis de blot tages ned fra hylden i en fysisk butik. Boxgame.net sælger eksempelvis computerspil på nettet, og det giver forbrugerne mange fordele frem for den fysiske butik. Der kan nemlig oplyses meget mere om de enkelte produkter, end den fysiske butik er i stand til. Forbrugeren kan downloade en demonstration af spillet, man kan se screenshots, læse store mængder dokumentation etc. Derfor duer forbrugerombudsmandens argument ikke ved mange grupper af varer, som flittigt handles på nettet.

Konkurrenceforvridning
Hvis man sammenligner den fysiske computerspils-butik med én på Internettet, så vil reglerne svare til, at kunden i en fysisk butik, efter at have åbnet sin vare og brugt den, kan returnere efter fjorten dage og samtidig kræve udgifterne til transport til og fra butikken refunderet samt naturligvis varens fulde pris. Det sætter onlinebutikkerne i en uheldig konkurrencesituation.
”Vi oplever, at en lille procentdel kunder bestiller meget lemfældigt på Internettet eller aldrig henter varer ved posthuset fine afhentnings service. De køber ind lidt for sjov og returnerer varen, når den er brugt. Det koster os store summer, særligt hvis der er tale om efterkrav, og vores eneste mulighed for at dække tabet er at hæve enten priserne på varer eller på fragt for alle kunder. Dermed rammer de skrappe krav også forbrugerne,” mener Jonas Nielsen fra Boxgame.net. Hans synspunkt er, at forbrugerne naturligvis skal have mulighed for at returnere, men samtidig skal det ikke påføre online-butikkerne et tab på fragtomkostningerne.

Dyrere e-handel
Boxgame.net sender ca. 15.000 pakker af sted hvert år, og cirka én ud af 20 forsendelser bliver returneret. Tabet på returforsendelserne dækkes ved, at fragtprisen er omkring fem pct. højere, end den ellers ville have været. Dermed kommer alle kunder til at betale for, at butikkerne pålægges at refundere porto til et lille antal kunder.
”Forbrugerombudsmandens udspil er ikke ny lovgivning, men det er nye toner, at der fra 1. maj vil blive rejst sager mod butikker som ikke overholder ’fair’ forretningsskik på nettet. Jeg frygter, at jagten på branchens brodne kar kommer til at gå ud over sund fornuft, konkurrencen og ikke mindst forbrugerne,” siger Jonas Nielsen.

For yderligere information kontakt venligst:
Jonas Nielsen
BoxGame.net
jonas@cjcomm.dk
CJ Commerce ApS
Telegrafvej 5 B, 2750 Ballerup
Danmark
Tlf.: (+45) 70 26 20 28
Fax: (+45) 70 26 20 29
Cvr.nr.: 27574432

Om Boxgame.net
BoxGame.net har stille og roligt siden 2004 vokset sig til en solid, butik
på nettet. Virksomheden har valgt “kun” at tilbyde lagervare eller vare der er 99% sikre for levering og det virker. I dag har boxgame.net mere end 10.000 artikler, fordelt på mere 1500 forskellige, på lager. Hurtig og fair kundeservice og sidst, men ikke mindst lynhurtig ekspedition er prikken over i’et, hvis man skal måle på, hvad mere end 300 kunder bedømmer Boxgame.net til på den største danske prisportal edbpriser.dk omdømme:
http://www.spilpriser.dk/Dealer/bedominfo.asp?ID=338