Gensplejsning er dybest set planteforædling, og det har vi dyrket i tusinder af år, siger danske forskere. Risikoen skal vurderes fra tilfælde til tilfælde.
Danske forskere fra både den overbeviste og den mere skeptiske lejr er enige om, at faren ved gensplejsede fødevarer ikke er et enten-eller.
Det er umuligt kategorisk at afgøre, om gensplejsning er farligt. Det eneste fornuftige er, at se på hver enkelt gensplejsede organisme og vurdere, om de menneskeskabte forandringer her er til skade eller gavn.
Og en væsentlig ting at huske på i hele gensplejsningsdebatten er ifølge forskerne, at der dybest set er tale om planteforædling, som mennesket har beskæftiget sig med i tusinder af år.
“Det er umuligt at udstede garantier. Man er nødt til at gå ind i hver enkelt tilfælde og vurdere, om gensplejsning er mere eller mindre farligt. Vi skal koncentrere os om de egenskaber, fødevarerne får, og lave en konkret risikovurdering. Befolkningen kræver 100 pct. garanti, men det kan ingen give. Personligt mener jeg, at det er langt farligere at gå over gaden end at spise genmad,” siger professor Keld Marcker, institut for molekylær og strukturel biologi, Århus Universitet.
Han har svært ved at se, at forskerne i det hele taget gør noget med genteknologien, som kan være farligt. Heri ligger dog ikke, at der ingen problemer er med teknologien overhovedet. Men forskerne foretager ifølge Keld Marcker daglige risikovurderinger, og et potentielt farligt projekt bliver kasseret længe før, det kommer uden for laboratoriet.
Traditionel planteforædling
En meget anvendt teknik inden for gensplejsning er at tilføre f.eks. en gensplejset plante et antibiotika-gen, så forskerne senere kan fastslå, om planten er gensplejset. Det sker ved at udsætte planterne for et virusangreb, som kun de gensplejsede planter med antibiotika-gener vil overleve.
Den teknik har fået nogle til at frygte, at gensplejsede fødevarer kan gøre mennesker resistente over for antibiotikabehandling. Den frygt tilbageviser Keld Marcker fuldstændigt.
“Det er noget nær umuligt, at antibiotika-gener kan overføres, og vi får i forvejen tusindvis af resistente bakterier ind med den daglige kost. Tarmfloraen er fuld af resistente bakterier,” siger han.
Keld Marcker sammenligner gensplejsning af landbrugsprodukter med traditionel planteforædling, og han mener derfor, at det er irrelevant at tale om at pille ved naturens orden med gensplejsning.
“Meget af gensplejsningen er bare en lidt mere præcis form for planteforædling, og vi har manipuleret med naturen på den måde de seneste 10.000 år, så jeg tror ikke på dommedagsprofetierne,” siger Keld Marcker.
Sundhed og miljø
Seniorforsker Rikke Bagger Jørgensen, Forskningscenter Risø, som var den første, der beviste, at genmanipulerede organismer kan spredes i naturen, er enig i, at gensplejsning langt hen ad vejen er planteforædling.
“Det, vi gør i forvejen ved traditionel forædling, er ikke væsentligt anderledes. Derfor skal vi passe meget på med at sige, at naturens orden skal bevares, for vi påvirker den vældigt meget i forvejen,” siger hun.
Gensplejsning er dog mere end planteforædling.
“Det anderledes er, at vi forædler meget hurtigt, og at vi henter nye egenskaber fra ubeslægtede organismer ind i planterne. F.eks. har man i Canada lavet en rapsplante, der producerer blødermedicin, og når vi gør den slags, vil vi muligvis se uventede effekter,” fortsætter Rikke Bagger Jørgensen.
Hun peger på, at man kan dele faren ved gensplejsning op i en sundhedsrisiko og en miljørisiko. Sundhedsrisikoen er hun ikke så bekymret for, da forskerne ved meget om mennesket, og enhver ny fødevare vil blive testet på kryds og tværs. Miljøet derimod ligger det tungere med. En plante eller et insekt indgår i mange økologiske sammenhænge, som forskerne ikke ved ret meget om. Derfor kan nye gener i naturen få utilsigtede effekter, hvis de går ind og påvirker andre organismer i naturen.
Plante for plante
“Det er en afvejning i hvert enkelt tilfælde. Plante for plante må man gå ind og se på, om gensplejsningen vil være en gevinst for miljøet, for sundheden og for den danske økonomi. Og man må vurdere planten i forhold til etiske og politiske synspunkter,” er Rikke Bagger Jørgensens råd til befolkningen og politikerne.
Nogle gange vil en genmanipulation dog være en indlysende dårlig idé, som med den gensplejsede engelske forsøgskartoffel, som hævdes at være giftig. Her mener Rikke Bagger Jørgensen, at man kunne have forudset, at kartoflen ville blive sundhedsskadelig, simpelthen fordi forskerne i forvejen ved, at dens nye udefrakommende egenskaber er sundhedsskadelige.