Forslag får hård kritik

Et forslag om, at borgerne skal kunne sammenligne kvaliteten i behandlingen på de enkelte sygehuse, som i går blev fremlagt af et udvalg under Sundhedsstyrelsen, mødes nu med hård kritik af Foreningen af Speciallæger.
»Jeg synes, det er et lidt populistisk forslag med et forsøg på centralt at registrere kvaliteten. Det er meget vanskeligt at sammenligne kerneydelserne – især operationerne. Tit vil de ukomplicerede tilfælde jo forblive på de små hospitaler, der så vil have flotte resultater, mens specialafdelingerne vil have en dårlig statistik, fordi de selvfølgelig behandler de vanskeligste tilfælde,« forudser overlæge Arne Borgwardt, formand for Foreningen af Speciallæger.
Han understreger, at lægerne intet har imod at fremlægge deres resultater og forbedre kvaliteten, men at arbejdet skal bygge på tillid og dokumentation – ikke på stokkemetoden med central, offentlig kontrol.

Forbrugeroplysning
Udvalgets forslag retter sig i første omgang mod 11 store folkesygdomme, hvor borgerne via en database på internettet, kan sammenligne de forskellige sygehuses dygtighed og overlevelsesprocenter, når det for eksempel gælder lungekræft eller lårbensbrud.
Udvalget foreslår samtidig, at sygehusafdelingerne skal beskrive deres øvrige servicetilbud til patienterne som en slags forbrugeroplysning.
Kontorchef i Sundhedsstyrelsen, overlæge Arne Kverneland oplyser, at man i udvalget har taget forbehold for forskellen på specialafdelinger og almindelige sygehuse, og at det godt kan lade sig gøre at sammenligne dem alligevel.
Men Foreningen af Speciallæger kommer næppe til at stå alene med deres kritik. Et af de store problemer bliver at nå til enighed med sygehusene og de enkelte faggrupper om, hvilke data der skal ligge til grund for kvalitetsvurderingerne.
Trods kritikken har udvalget allerede nu foreslået en række punkter, der egner sig til sammenligning.
For eksempel vil man måle frekvensen af patienter, der overlever et år efter en operation for lungekræft. Eller behovet for re-operation efter lårbensbrud.

Skepsis
De konkrete forslag gør ikke Arne Borgwardts skepsis mindre. Han peger på, at indsamlingen af data og muligheden for at korrigere for specielle forhold på de enkelte sygehuse er umulig i praksis. Derved bliver der ikke skabt et holdbart sammenligningsgrundlag.
For at sammenligne patientgrupper skal der blandt andet korrigeres for alder, ryge- og drikkevaner og andre sygdomme. Indsamlingen af de mange oplysninger gør i bedste fald arbejdet så langsommeligt, at oplysningerne vil være forældede, når borgerne får adgang til dem, mener han.
Sundhedsstyrelsen begynder at indsamle oplysningerne omkring årsskiftet, og det vil tage flere år, før den offentlige database er komplet. Nogle af de første oplysninger, der frigives, bliver sandsynligvis data om patienters overlevelse efter en omfattende operation.

Kontrol med sygehusene
Fra årsskiftet begynder Sundhedsstyrelsen at indsamle data om de enkelte sygehuses præstationer. Oplysningerne vil blive offentliggjort, så patienterne kan vælge det hospital, som har gode resultater inden for netop deres sygdom. På den anden side af operationsbordet kan lægerne sammenligne deres resultater med andre hospitaler.
De elleve behandlinger, som Sundhedsstyrelsen begynder at overvåge fra årsskiftet, er for: Hjerneblødning, fødsel og barsel, lårbensbrud, hofteledsoperation, grå stær, blodprop i hjertet, kræft i tyktarm, operation for lændediscusprolaps, sukkersyge, lungekræft og bypass-operation.
Kvaliteten i behandlingen inden for de enkelte sygdomme vil blandt andet blive målt på: Ventetider, behandlingsresultatet, dødelighedsraten efter operationen, om patienten skal genbehandles, patientens generelle sundhedstilstand samt en række specielle forhold omkring hver enkelt sygdom.