Naturgassen er i Danmark en moderne energikilde, men gassen har en lang historie, som både varme- og lyskilde. De tidligste gasanlæg hører til i forhistorisk tid og blev brugt til religiøse formål. I Danmark blev de første gaslamper forbudt af politiet, fordi de skabte gadeuorden.
I Iran har arkæologer udgravet det tidligst kendte gasanlæg i et tempel, som kendes under navnet Azargoshasp – eller Ild-templet. Det blev opført for over 3000 år siden af folkeslaget Zarathustrierne, som på snedig vis havde etableret en gasrørledning af ler fra en naturgaskilde ind til selve templet. Gassen blev antændt og kunne begejstre templets besøgende med en evigt brændende ild. I templet dyrkede Zarathustrierne deres Gud, Ahura Mazda, og netop ilden, mente de, repræsenterede guddommen. Grundlaget for deres tro var ildens to egenskaber: den ændrer alt, den berører, og røgen stiger opad. Fra flere historiske kilder kendes myter om, at der skulle brænde evige flammer fra områdets bjerge, og da der findes store mængder olie i undergrunden, bestyrker det teorien om, at ild-templet har benyttet naturgas.
Gasen i nyere tid
På samme tid i Nordeuropa havde man knapt kontrol over ilden endnu. Det var stenalder, og varme var en luksus, der skulle kæmpes hårdt for. Vi skal helt op efter middelalderen til 1609, hvor en hollandsk kemiker, Jan Baptista van Helmont, opdagede, at hvis man opvarmede kul, så opstod der en slags ”vild ånd”, som han hverken kunne holde inde i skåle eller andre beholdere. Det var naturgassen i kul, som han havde fundet ud af at frigøre. På den tid var lamper meget ineffektive; de brugte tran og tælle, som ikke gav meget lys fra sig og tilmed sodede. I Skotland i midten af 1700-tallet fandt William Murdoch på en løsning til at tæmme gassen, så den kunne benyttes til belysning. Han brugte den hollandske idé med at opvarme kul og fik sat en egentlig produktion i værk. William Murdoch er siden blevet kendt som gasindustriens fader, men også som opfinder af det første damplokomotiv i England.
Det gik stærk med industrien i begyndelsen af 1800-tallet. Jernbaner, broer, spinderier og fabrikker skød op overalt i Europa. Træ og kul leverede energi, mens gassen leverede belysning. Gasværker til belysning kom først til London i 1807, dernæst Paris i 1815, New York i 1825, Berlin i 1826, Kristiania (Oslo) i 1848 og Stockholm i 1853.
Gas slår an i Danmark
Der skulle stadig gå mange år, før Danmark fik det første rigtige gasanlæg, men allerede i 1813 havde blikkenslageren Johannes Irgens gaslygter uden for sin butik i København, som oplyste en stor del af gaden. Det var københavnerne glade for, fordi man ellers kun havde tranlamper til at oplyse gaderne. Irgens eksperimenterede med gas i sit lille baglokale i blikkenslagerværkstedet, og her fremstillede han et lille kulgasværk, der kunne levere gas til de to gaslygter, han havde uden for butikken. Folk strømmede til, når det blev mørkt. Politimester Hvidbjerg mente, at lygterne skabte gadeuorden – efter få dages forløb forbød han dem, og Irgens måtte fjerne sine gaslygter. Irgens gav dog ikke op og begyndte at fabrikere små lette gasværker til privat, indendørs brug, hvor politiet ikke kunne bestemme. Også andre steder i Danmark arbejdede man ihærdigt på at anskaffe gaslys, og i Odense blev det første offentlige gasværk bygget i 1853 af Det Danske Gasværkskompagni. Først i starten af 1880erne blev der indført gaslamper rundt om i København, så byens indbyggere bedre kunne se om aftenen. Samtidig kom telefonen til landet.