Jeg havde nok aldrig købt en front-end mobiltelefon for mine egne penge. –Men jeg var så snydeheldig at vinde en. Ovenikøbet en af de mest moderne og topgejlede med GPRS, IP-nummer, farveskærm og alt muligt andet.
Navnet er SonyEricsson T68i. Den kom dumpende helt uventet med postbudet. I pakken var et brev om, at jeg havde vundet i en online-konkurrence. Det troede jeg faktisk ikke kunne lade sig gøre…
Den lille djævel blev startet op med mit gamle SIM-kort, og en syret intro viste sig på farveskærmen. Det fulgte adskillige manualer med og en cd-rom til computeren, som jeg med lige blanding skepsis og begejstring pakkede ud og læste. I løbet af få dage fik jeg sat personlige oplevelser på alle de besynderlige begreber, som man ellers normalt kun læser om i PC-Planet.
En lille computer
Telefonen var i første omgang lidt for meget af det gode. Hvad skulle jeg bruge den til? –Og det var lidt underligt at rende rundt med en kasse elektronik i inderlommen til ca. 5.000 kr. Brugerfladen var dog så indbydende, at mange timer bare gik med at surfe rundt i funtionerne. Modsat andre telefoner er den grafiske brugerflade opbygget med ikoner, og med et mikro-joystick kan man vælge, hvad man vil have. –Så hvorfor ikke udnytte mulighederne, og se hvad der egentlig kan lade sig gøre for megavirksomhederne Sony og Ericsson at udvikle i fælleskab.
Jeg satte mig for at hoppe på teknologiens overdrev og benytte alle funktioner til det maksimale. Først og fremmest måtte jeg købe et kabel til min gamle bærbare pc, så kommunikationen mellem pc og telefon kunne etableres. Telefonen kunne ellers klare både Bluetooth og infrarød dataoverførsel, men min pc har ingen af disse teknologier. Kablet kostede næste 500 kr., og det virkede lidt som bondefangeri, da det bare er et ret simpelt stykke ledning.
Always on
Dernæst ringede jeg til TeleDanmark og forhørte mig om GPRS. Ericssons T68i er nemlig på alle måder indrettet det digitale trådløse net, GPRS, som vist nok skulle være etableret i det meste af landet.
”Hallo, jeg har fået en ny telefon med det her GPRS, er det noget i kan koble på mit abonnement?” spurgte jeg. En venlig dame fortalte, at det var der ingen problemer i. Efter en halv time skulle der være åbnet for den nye form for opkobling, sagde hun. Abonnementet koster ca. 500 kr. om året.
Der gik 20 minutter, og et nyt ikon viste sig på farveskærmen af telefonen. Det betød fuld dækning og understøttelse af GPRS. Teleselskaberne er altså helt parat til GPRS og gør en dyd ud af servicere nyudklækkede tech-freaks som mig. Jeg var med et slag på det mobile internet. Efter at have indlæst drivers fra cd´en, der fulgte med telefonen og have opsat telefonen til mobilt internet kunne jeg gå i gang.
Sløøøvt internet
Ifølge specifikationerne skulle GPRS være næsten ligeså hurtigt som en traditionel ISDN-opkobling. Det viste sig, at det ikke helt holder vand. At åbne min hotmail-konto tog lang tid og mindede om et skramlet 28k modem som i 1997. –Men det virkede, og jeg kunne sætte mig ned i Den gamle by i Århus på en varm sommerdag og modtage emails uden problemer gennem GPRS-nettet. Fordelen er, at man kun betaler for den mængde data, man henter. På den måde kan være opkoblet hele tiden uden at skulle bekymre sig om økonomien, -lidt som med ADSL.
Og dog. Økonomien er ikke helt så fed, når man kigger abonnementsaftalen efter i sømmene. Det koster 25 kr. pr. megabyte, man henter over GPRS-nettet. Det betyder, at hvis man skal hente eksempelvis RealPlayer, der fylder 12 megabyte, gennem GPRS, så koster det 300 kr. ? Skulle man være så letsindig at hente en DIVX-film på 700 megabyte, så vil prisen være på ca. 17.500 kr. Friheden er dyr. Da prisen gik op for mig, så var der ikke andet at gøre end at ændre instillingerne i explorer til kun at vise ren tekst i browservinduet, download af selv mindre pdf-filer var udelukket og så meget som muligt skulle foregå offline.
IP-nummer på telefonen
Dette satte en naturlig dæmper for begejstringen, men der var heldigvis andre muligheder. GPRS kan også benyttes til at sende og modtage emails direkte fra telefonen og bruge wap-nettet. Det blev pludselig sjovt. En kort email fylder jo næsten ingenting, så dem kan man sende og modtage uhæmmet uden at skulle tænke på de 25 kr. pr. megabyte. Man opsætter bare telefonen med sit eget IP-nummer til GPRS, som man får af teleudbyderen. I dette tilfælde var det TDC og det virker upåklageligt. Wap-nettet er som bekendt lidt af en fuser. For en førstegangsbesøgende er der ikke meget sjov at hente.
Til gengæld kan telefonen sende en ny slags beskeder. Den velkendte forkortelse SMS er udskiftet med næste generation, som hedder MMS. Her er det muligt at sende beskeder i farver, med lyd og animationer. Man kan også sende billeder og faktisk små multimedie-præsentationer.
Smart men…
Det ufede er, at jeg kun kender en anden, der kan modtage MMS, og han har endnu ikke lært at benytte funktionerne. –Det er også temmelig kompliceret.
Endnu en lækker funktion er, at telefonen har en avanceret kalender, der nemt synkroniseres med Outlook. Både kontakter, mails og aftaler bliver synkroniseret i løbet af få minutter. Det betyder i praksis at telefonen kan benyttes som en Palm bortset fra, at det er bøvlet at skrive bogstaver på et telefontastatur. På underholdningssider er der også sket noget, siden de første mobiltelefonspil som eksempelvis Snake kom frem. Ericsson T68i har det gammelkendte sænke slagskib i en ny udgave. Det sjove er, at når man rammer modstanderens skibe, så rumler telefonens vibratorfunktion som en rumblepack til Playstation joysticks!
Er det fremtiden?
Mulighederne er uendelige. Man kan printe trådløst til en bluetooth-printer og indstille sproget til serbokroatisk, men langt hen ad vejen handler alle mulighederne om kommunikation på en ny måde. Man kan føle sig som Palle alene i verden, hvis man ikke kender andre, der har samme teknologier. Det svarer lidt til at være den eneste i verden, der har en telefax: Mulighederne er der, men det hjælper ikke meget, hvis der ikke er andre, som er med på den. De næste måneder vil gå med at håbe at MMS, WAP2 og GPRS bliver de nye hits, og ikke blot ender på en teknologisk blindgyde, som alle griner af om et par år.