GuitarHero får folk i musikbutikken

Spillet GuitarHero, der har været en enorm succes verden over, får spillerne til at interessere sig for den virkelige vare. Flere og flere bliver nemlig så inspirerede af spillet, at de køber en rigtig guitar og begynder at lære sig kunsten helt fra bunden.

GuitarHero inspirerer folk til at spille guitar på den rigtige måde. Det oplever musikbutikken musikinstrumenter.net, som næsten dagligt møder kunder, der for alvor vil lære at spille guitar efter at have haft succes som virtuel guitarhelt i GuitarHero.
”Det er sjovt at se, at spillet smitter direkte af på vores salg af guitarer. Vi kan observere dette i hele Norden, og vi oplever tydeligt, at folk henviser til GuitarHero som kilden til deres interesse,” siger Henrik Ruff, der er direktør i online musikforretningen Musikinstrumneter.net

”Det er blevet meget trendy, at kunne spille rigtigt efterhånden som mange bliver dygtige til at håndtere GuitarHero. Mange tænker: Nu har vi siddet foran skærmen, næste udfordring er den virkelige verden – og dermed bliver guitarspillet også en identitetsskabende hobby,” lyder det fra Henrik Ruff.

Laveste priser nogensinde for guitaranlæg
En anden ting, der får folk til at udskifte GuitarHero med den rigtige guitar, er, at man kan få et komplet guitaranlæg til kun en anelse over, hvad spillet koster. Den typiske GuitarHero-spiller køber et begyndersæt bestående af el-guitar, guitarkasse, forstærker, plektre, rem og nødvendige kabler. Et komplet sæt kan erhverves online for under 1.000 kroner.
”Priserne er dalet kraftigt de seneste år. At man nu kan få et komplet guitaranlæg i en ok kvalitet til under 1.000 kr. er en effekt af øget efterspørgsel, og at man nu kan handle musikinstrumenter på nettet. De sæt vi sælger, bliver produceret af samme producenter, som laver de dyre mærkevarer, og dermed er kvaliteten i orden. Den lave pris betyder også, at guitarspil kan afprøves uden de store omkostninger. Hvor det tidligere var en stor og definitiv beslutning, så kan man nu prøve kræfter med gribebrættet – og uden de store omkostninger skifte hobby året efter,” siger Henrik Ruff, der godt vil afsløre, at der kommer til at ligge mange el-guitarer under juletræet i år.

Computeren er stadig med
Selvom GuitarHero trenden får folk til at spille rigtig guitar, så bliver computeren stadig benyttet som hjælpemiddel. Nutidens undervisningsmateriale til guitar er i høj grad flyttet over på Cd-rom og DVD, og det er ofte de virkelige guitarhelte, der underviser. Undervisningsmaterialet har i høj grad også udviklet sig og tilbyder avancerede funktioner, som gør det sjovt og hurtigt at få et udbytte af sin guitar. –Dermed får man det bedste fra begge verdner, mener Henrik Ruff. Se mere på www.musikinstrumenter.net

For yderligere information kontakt venligst:
Henrik Ruff
Musikinstrumenter.net
Blovstrød Teglværksvej 3
3450 Allerød
Tlf. 70262200
Fax. 70262205
Mobil. 26127003