Havreholm Slot har gennem mange år været kendt for sine unikke faciliteter til konferencer, møder og turisme i topklasse. Når sæsonen 2008 begynder, er rammerne blevet yderligere raffineret. Alle værelser er renoveret, der er nyt topmotiveret personale samt en ny daglig leder med store ambitioner for stedet.
Erhvervslivets spidser, regeringen og privatpersoner, som ønsker en oplevelse ud over det sædvanlige er tilbagevendende gæster på Havreholm Slot. Fælles for gæsterne på Havreholm Slot er, at de søger en unik oplevelse, der kombinerer de klassiske rammer med moderne faciliteter og en uovertruffen naturoplevelse.
I løbet af det seneste år har Havreholm Slot gennemgået en omfattende renovering og kvalitetsmæssig gennemgang. Der er ansat en del nyt personale, ny daglig leder og hele konceptet er strammet op, for at stedet også i fremtiden skal kunne være erhvervslivets foretrukne konference- og mødested.
Generelt kvalitetsløft
Havreholms nye daglige leder, Henrik Christophersen, siger:
”Som besøgende vil man opleve, at kvaliteten er øget generelt. Vores gæstehuse er renoveret, alt er gennemgået med henblik på at give stedet det sidste løft så vores gæster får det bedst mulige kvalitetsprodukt her på stedet. Vi står nu stærkere end nogensinde før i forhold til at løfte den opgave.”
Henrik Christophersen har ikke ændret på det grundlæggende koncept, som i høj grad oppebæres af slottes oprindelige fremtoning og indretning. Dette er helt i tråd med ejeren af Havreholm Slot, Inge Corrells ønsker. Hun vil fortsat være stedets CEO og samtidig økonomisk ansvarlig.
2008 bliver et travlt år
Forventningerne til 2008 er høje. Henrik Christophersen forventer at året bliver et af de bedste i stedets historie. Med den nyligt overståede renovering og omfattende gennemgang af stedets faciliteter er banen kridtet op til et travlt 2008, lyder det fra Henrik Christophersen. Han kom til Havreholm i januar 2008 efter mere end 20 år i udlandet som konsulent. Oprindelig kom han som 14-årig med sine forældre til Bruxelles og har siden erhvervet international uddannelse og erfaring inden for management-verdenen i en lang række lande. Blandt andet har han to Master-grader: Master of International Management fra Portland, Oregon, og en mastergrad i Hospitality Management fra Hotelschool The Hague, der samarbejder med Erasmus-universitetet i Rotterdam.
”Det er en relativ ny branche for mig, men der er mange fællestræk mellem de ting jeg har arbejdet med tidligere som konsulent i udlandet. Jeg forventer, at jeg med de nye kræfter på Havreholm Slot kan skabe et endnu stærkere brand og fremtidssikre stedet ved at tilføre endnu mere omhu og kvalitet i alle de services, vi tilbyder,” siger han.
Fokus på råvarer og miljø
Udover de traditionelle konferencer og eksklusive ferieophold vil Havreholm Slot fortsat fokusere på specielle arrangementer som bryllupper. I den forbindelse er det Henrik Christophersens målsætning, at kunne tilbyde mere omfattende services. Det kunne være hestevogn til brudeparret, en rotur på søen eller lignende.
”For nylig havde vi et kobberbryllup, hvor gæsternes børn hyggede sig gevaldigt i den indendørs pool,” fortæller Henrik Christophersen, der også i fremtiden vil fokusere mere på økologiske varer, lokale fødevarer samt en mere miljøvenlig profil.
Se mere på Havreholm Slots til lejligheden relancerede website: www.havreholm.dk
For yderligere oplysninger kontakt venligst:
Henrik Christophersen
Havreholm Slot
Klosterissvej 4
Havreholm
3100 Hornbæk
Tel.: +45 49 75 86 00
Fax.: +45 49 75 80 23
Email: havreholm@havreholm.dk