Hedeslag på NTI-messen

Den danske e-learningvirksomhed mmi er klar til at præsentere en række nye produkter og tiltag på NTI-messen i BellaCenteret 14.-16. maj. Oplev med egne øjne hvor langt udviklingen indenfor e-learning er kommet. Prøv eksempelvis et modul, der resulterer i en rapport om din personlige risiko for hedeslag og gennem interaktiv e-learning giver forståelse for faktorerne, bag hedeslag.

Hedeslags-modulet præsenteres med et glimt i øjet, men programmet viser på en simpel måde nogle af de seneste tekniske landvindinger indenfor e-learning. Nøgleordene er til dagligt kompetenceudvikling, kommunikation samt målbare resultater gennem e-learning.
Gennem konstant vidensopdatering kan medarbejdere og ledelse tage de ekstra skridt, som kan adskille virksomheden fra konkurrenterne, lyder det fra e-learningvirksomheden MMI.

Marketingchef Bo Nielsen siger:”Vi fokuserer på at give kunden reel værdi af sin investering. Det gør vi bedst ved at lade vores løsninger afspejle kompetencer indenfor kundens branche. Vi har eksempelvis etableret et healthcare-panel, som medvirker i test og evaluering af løsninger indenfor netop den branche. Panelet består af sygeplejersker og læger, og sikrer et højt fagligt niveau i vores uddannelsesprogrammer.”

I øjeblikket bliver systemet brugt på Rigshospitalet. Læger og sygeplejesker bliver efter-uddannet foran deres pc i fritid eller i pauser på arbejdet. Modulet underviser i hospitalernes ofte komplekse procedurevejledninger. Fordelene er mange. Blandt andet kan de ansatte selv tjekke deres vidensstatus indenfor specifikke emner, der sikres en ensartet arbejdsgang på hospitalet og brugerne lærer hurtigt, fordi flere sanser bliver inddraget i indlæringsprocessen. Disse specialiserede læringsmoduler kan benyttes i en lang række brancher. MMI har udover healthcare specialiseret sig i områderne salg og detailhandel, voksenundervisning og miljø.

MMI har i kraft udviklingen indenfor e-learning desuden tilegnet sig kompetencer i beslægtede fag. Virksomheden har således løst opgaver indenfor kulturområdet, e-handel , human ressource og uddannelses-kompetenceudvikling.

Udover at være en markedsledende spiller indenfor disse områder har MMI iværksat den første uddannelse på dansk grund, der uddanner e-learning koordinatorer. De første akademikere er på vej gennem uddannelsen, og dem vil der naturligvis også være mulighed for at møde på messen i BellaCenter 14-16. maj 2002. MMI vil være at finde på IT-Brancheforeningens fællesstand.

For yderligere information kontakt venligst:
Marketingchef Bo Nielsen,
MMI Struenseegade 9, DK-2200 København N
+45 70 22 66 62, +45 29 26 40 71
bn@mmi-net.dk,
-Eller se mere på www.mmi-net.dk