Det er mere end 11 år siden, Terminator II dukkede op i alverdens biografer og satte helt nye standarder for, hvordan man kunne bruge computere til at skabe film-effekter. Den grumme robot – lavet af flydende metal, T-1000, var et digitalt mesterværk, som alle, der var teenagere dengang, husker. Det er ikke så lang tid siden, men husk på, at Internettet ikke eksisterede dengang, det var de færreste, der vidste, hvad ram var, og 486 var betegnelsen for en monster-hurtig computer.
Siden Terminator II kom frem, er der sket meget i filmindustrien. Nu er det en undtagelse, hvis en film produceres uden brug af computer-grafik. Dengang var det firmaet Industrial, Light and Magic, der ledte udviklingen. Nu er der opstået en under-industri til filmbranchen, som kaldes Digital Content Creators (DCC). Den leverer alt det lækre fyld til de store film, som bliver vist på hele verdens lærreder.
I trilogien ”Ringenes Herre” er der brugt flere end 1.200 forskellige digitale scener. De bliver lavet af en stor flok kunstnere, programmører og animationsfolk, som udelukkende bruger computeren til at skabe de hæsblæsende effekter.
Ingen nye film uden digital behandling
Da folkene bag WETA Digital, et australsk selskab som lavede effekterne til Ringenes Herre, begyndte at arbejde på eventyrfilmene i 1998, var der så lidt processor-kraft, at computerne skulle stå tændt hele natten for at gøre det arbejde færdigt, som programmørerne havde startet om dagen.
Renderingen af et enkelt objekt kan tage flere døgn, og det er ganske simpelt den proces, som man i gamle dage ville kalde rentegning. Alle figurer i den digitale verden er bygget af skeletter af trekanter. De ligner det værste ”virtual reality” fra en dårlig film fra 1988. De kan ikke kaste skygger, lys påvirker dem ikke, og i det hele taget er det et meget kedeligt visuelt indtryk, man får – indtil der bliver lagt overflade på. Det gør computerne ud fra de krav, som instruktørerne og programmørerne stiller. Det tager tid, fordi skarpheden skal være i top. Det er den tunge del af jobbet, og det er netop årsagen til, at man nu bruger computere i stedet for den gammeldags tegnefilmsteknik til at lave animationer.
Computerne kunne ikke følge med
Programmørerne på WETA var glade i begyndelsen. Deres computere skulle nemlig bruge så mange timer på renderingen, at der ikke var plads til overarbejde. Folk var nødt til at gå hjem, når computerne var fyldt med opgaver, og først når de var løst, kunne de bruges til nye opgaver.
Det var selvfølgelig ikke holdbart, så efterhånden blev der oprustet så meget, at en væg af renderings-computere rejste sig. Først blev der købt 16 servere med dualprocessorer, som udelukkende skulle lægge overflader på de forskellige specialeffects. Da filmene var færdigindspillede i 2001 havde WETA en renderings-park med omkring 190 IBM-servere med Linux til at klare opgaverne for de omkring 160 ansatte. –Og de kører stadig på højtryk 24 timer i døgnet for at lægge sidste hånd på tredje del af eventyret.
Figuren Golum fra Ringenes herre er et af WETAs eksempler på en 100 pct. computerskabt. Alt er tegnet og designet med software.
I tilfældet med Golum har man også taget et andet værktøj i brug. Det er motion capture, som er en teknik, hvor man oversætter nogle bevægelser fra en skuespiller i et studie til en figur på computeren.
Naturlige bevægelser til computergrafik
En skuespiller kan for eksempel kravle henover studiegulvet med en række sensorer på, som nøje beskriver hans lemmers handlinger. Disse bevægelser overføres til computeren, der nu kan udarbejde et sæt ”naturlige” bevægelsesmønstre. De kan strækkes, så figuren bliver lang og tynd, eller man kan sætte hastigheden op og ned. Sådan blev Golums krybende og insektagtige bevægelser lavet.
Den største digitale scene i første film er opbygget af 1400 enkeltbilleder med mere end 100 enkelte bevægelige elementer. WETA har et sted mellem 600 og 700 gigabyte materiale liggende alene til den scene.
Softwaren, der er blevet brugt, har for en stor del været helt ny og er udelukkende skrevet til at lave effekter til Ringenes Herre.
Software skrevet til lejligheden
”Massive” hedder det ene store program, som udover at være et grafikprogram også kan opbygge virtuelle økosystemer, hvor man kan slippe sine kreationer ”fri”. Ved hjælp af kunstig intelligens kan monstre, alfer og trolde tosse rundt i den virtuelle verden og reagere på hinanden. Her kan instruktørerne overvåge monstrene og vælge dem ud med de bedste skuespil-talenter. Den kunstige intelligens benyttes også til at skabe dynamik i store flokke af levende væsener, uden at man skal beskrive hver enkelt pixels bevægelse på hvert enkelt billede.
Andet afsnit af Ringenes Herre, ”De to tårne”, der kommer til december 2002, byder på endnu mere detaljerede computer-scener. WETA Digital er selv meget stolte af ”Treebeard” – et gående og talende træ – og Gollum, der har en fremtrædende rolle og kommer meget tæt på kameraet i lange scener.
WETA, der i høj grad er blevet opbygget omkring Ringenes Herre, gør sig i ro og mag parat til nye projekter efter filmene. En af de ting, de efter sigende skulle arbejde med, er at udvikle fremtidens interaktive spil. Det ser ud til at næste generation af computerspillere ikke kommer til at kede sig.
Nye typer film
Digitalt understøttede film
”Matrix” og ”Tiger på spring og drage i skjul” benytter sig af digital manipulation i meget høj grad – men de kunne være lavet uden digital hjælp. Det ville bare være uhyggeligt svært, dyrt og langsommeligt.
Blandingsfilm
90 pct. af billederne af hav, bølger og himmel i ”Perfect Storm” er lavet af digitale kunstnere; den kunne simpelthen ikke være lavet uden digitale effekter og redigering. Det samme gælder film som Ringenes Herre og den seneste Star Wars
Helt digitale fim
”Shrek”, ”Toystory”, ”A bugs life” og ”Antz” er eksempler på film, som udelukkende er bygget i den digitale verden. De er langt fra den virkelige verden, men som afløser for tegnefilm er de uovertrufne. Det skyldes særligt 3D-effekter og overfladebehandling af figurer. Seneste film, der vil mere end blot at være end flot ”tegnefilm”, er ”Final Fantasy”, som har taget udfordringen op med at lave en digital spillefilm med mennesker i hovedrollerne.
Buzzwords i den digitale filmbranche
Rotoscopi: Svarer til, at man ”tegner af efter film”. I stedet for at tegne hvert billede i en længere digital sekvens i hånden kan man lave en primitiv film af forløbet og bruge det som ”underlag”. Har man arbejdet med layers i eksempelvis Photoshop, så kender man processen. Rotoscopi er opfundet til film allerede i 1920´erne, men den digitale teknologi har gjort processen meget hurtigere, fordi man bare skal vise computeren, hvad den skal gøre på de første par billeder i filmen. Teknikken er brugt til både videoen ”Take on me” med bandet Aha! og til lyssværd i den første Star Wars. Nu bruges det mest til at få digitale sekvenser til at passe på optagelser, man har lavet i virkeligheden af eksempelvis landskaber.
Rendering: Den proces, at computere udfra en masse formler og forudsætninger gør computerskabte overflader mere detaljerede og skarpe. Rendering i en kvalitet, der kan bruges til biograffilm, er en enorm regneopgave. Kunstnerne, der havde lavet ”Antz” fra firmaet Pacific Data Images og DreamWorks SKG, sendte hele deres arbejde til Render Farms, som udelukkende tager sig af at formidle de digitale kunstneres krav til dybde, skarphed og farve til ren digital film.
Morphing: Digital sammensmeltning af to billeder i en flydende overgang. Dette er en digital teknik, der kræver menneskehjælp.
Blue screen: Denne effekt ser vi hver dag, når meteorologen fortæller om vejret. I virkeligheden står han foran en blå skærm. Et digitalt kamera sender billederne til en computer, der kan sortere alt blåt fra og erstatte det med forskellige landkort og satellitbilleder.
Bullet time: Denne forbløffende teknik blev introduceret i biografen med ”Matrix”, hvor den blev brugt fire gange. Senere blev den også brugt i ”Lost in space”, og reklamebranchen bruger den nu ofte. Man oplever, at en figur i bevægelse pludselig stopper og ”fryser” – men kameraet bevæger sig stadig rundt.
Teknikken er en avanceret videreudvikling af ”blue screen”. Man placerer en række kameraer i en cirkel rundt om det objekt, der skal ”fryses”.
Scenen kan være en mand, der kommer gående. Filmen optages forfra med et normalt film-kamera. I samme sekund tager 160 forskellige kameraer et billede af manden fra hver sin vinkel. Hvert af de billeder bliver lagt ind som et billede i en filmstrimmel, der klippes sammen med den første film.
Bullet time kan også laves, mens objektet bevæger sig i slow-motion. Det kræver bare, at der er en lille tidsforskel på optagelserne med de enkelte kameraer.
Bullet time er også indført i spillet Hitman.
Motion Capture: Et redskab til at skabe realistiske bevægelser i en digital tegnefilm. En digital drage vil måske se meget realistik ud, hvis den flyver som en stor flagermus. Man optager derfor en video med en flagermus og lader derefter en computer analysere bevægelserne mellem et antal faste punkter på flagermusens krop. Disse punkter (hoved, vingespidser osv.) flytter man over på den digitale drage, der nu vil flyve med en motorik præcis som en flagermus. Motion Capture er en genvej til at fortælle en computer meget indviklede ting. Man kunne godt udregne formler for, hvordan en fjeder bevæger sig ned af en trappe, men det er lettere bare at vise det.
Tre vilde effekt-film til næste år:
• Ringenes Herre: ”De to tårne”. Her skulle være enorme kampscener og meget lange scener, som er fremstillet 100 pct. digitalt. Læg især mærke til Golum, så ved du, hvor langt udviklingen er kommet.
• Terminator III. Filmen foregår i fremtiden mellem mennesker og robotter. Maskinerne er i dette øjeblik ved at rendere de lækre billeder af slaget om menneskehedens overlevelse.
• Matrix II. Efterfølgeren skulle efter sigende have endnu flere tidslommer med bevægelige kameraer, kugler der bliver stoppet i luften, og tyngdekraft med driftsforstyrrelser.
Billedtekster:
1. Terminator II satte nye grænser for, hvad der kunne lade sig gøre med de nye digitale redskaber.
2. Nogle renderingsservere, som arbejder på at skabe kantede flader om til realistiske stykker hud, skovbund, himmel eller hav. For at rendere få sekunders film skal der i mange tilfælde bruges flere dages hårdt processor-arbejde.
3. Her ses et billede fra eventyr-filmen Shrek i flere forskellige grader af rendering.
7. Hele det digitale hold bag Ringenes Herre.
8. Terminator II var første film, der kunne fremvise objekter med spejloverflader, der bevægede sig og ændrede form. Denne teknik kombinerede filmfolkene med morphing, og det åbnede mulighed for, at stor set alt kan lade sig gøre på film.
9. Her ses de 160 kameraer, der blev brugt til at lave effekten ”bullet time” i filmen ”Matrix”. Effekten opstår, når figuren står stille, mens det ser ud, som om man svæver rundt i en scene, hvor tiden er gået i stå.
10. Keanu Reeves kigger ind i et af de 160 Minolta kameraer, inden han skal spændes fast i loftet og lave flyvescener i det mint-grønne studie. Den grønne farve bliver digitalt fjernet og erstattet med en baggrund fra eksempelvis en undergrundsbane, toppen af et højhus osv.