Den salte fetaost til snack og salat er blevet sluppet fri. Alle mejerier i EU kan nu lave deres egen version af den populære ost uden risiko for søgsmål fra de græske mejerier, som hævder at have eneret på at kalde deres ost feta.
Græsk feta har med EUs velsignelse hidtil båret et blå-gult stempel, som dokumenterer, at den har en særlig oprindelse og autenticitet, men andre lande har produceret fetaen, mens striden har verseret ved EF-Domstolen i Luxembourg.
EU-Kommissionen gjorde det dog efter den seneste samling i denne uge klart, at navnet feta ikke er en regional betegnelse, men en varebetegnelse.
Græsk mangfoldighed
De græske bønder laver nemlig feta på mange forskellige måder og både af fåre- og gedemælk fra flere forskellige klimaer.
Derfor har grækerne ikke kunnet overbevise EU om, at der er tale om et unikt produkt, som kun grækerne kan lave i kraft af særlige græske forhold.
“Feta er ikke et produkt, der er eksklusivt i den forstand, at det typisk har oprindelse i et bestemt område og er lavet efter traditionelle foreskrifter. Derimod er der hos forbrugerne i EU tale om en ost, der opfattes som vidt udbredt og fremstillet i mange lande,” skriver EF-Domstolens generaladvokat i sin redegørelse, som EU-Kommissionen nu har implementeret.
Et andet vægtigt argument er, at produktion og markedføring af fetaost i Danmark har været reguleret i national lovgivning, længe inden der kom græske bestemmelser på området.
Ligeledes har det været uklart, hvad der adskiller den græske feta fra den nordeuropæiske.
Alle europæiske mejerier har haft tilladelse til at producere ost under betegnelsen feta i de snart tre år, sagen har været undervejs ved EF-Domstolen. De slipper nu for at finde på nye navne til deres versioner af fetaosten.