Jorden på kollisionskurs

Stoffet i universet ser ud til at ville samle sig, mens selve universet udvider sig, viser nye billeder fra Hubble-teleskopet.
Stoffet i universet ser ud til at samle sig, mens selve universet konstant udvider sig. Det viser nye billeder fra det tidlige univers, som Hubble-teleskopet har sendt hjem.
Enorme grupper af stof, hvor diameteren regnes i lysår, er siden universets begyndelse gået på rov hos naboerne, som de har stjålet stof hos og til sidst forenet sig med i nye og større galakser.
Sådan har ungdommen også været for vores egen galakse, Mælkevejen, og noget tyder på, at det ikke er forbi med forlystelserne endnu. Nogle computermodeller, som forskere fra Det Europæiske Rumagentur har sat op, viser, at vi er på kollisionskurs med Andromedagalaksen.

Antikt teleskop
Det 10 meter brede Hubble-teleskop er efter snart ti år i kredsløb endnu ikke færdig med at fotografere den uendelige rumhorisont. Hvert år opdager den nye dybder eller forskere finder på nye kreative måder at anvende dens tekniske udstyr, der på rumjargon nok må betegnes som antikt.
Eksempelvis gik det i 1993 op for den britiske astronom, at stjernehobe visse steder på himmelen har en så kraftig tyngdekraft, at det bøjer lyset. Det vil svare til, at der om hele rumhorisonten ligger et ujævnt lag glas. Nogle steder vil det forstyrre udsynet og gøre det uklart, andre steder kan der ses lige igennem. I de seneste år er der fundet omkring hundrede rum-koordinater, der virker som et forstørrelsesglas.

Naturligt stjerne-zoom
Lysbøjning kan med den rette indstilling af Hubbles kameraer udnyttes som et ekstra objektiv eller et naturligt stjerne-zoom. Det virker, og fra den ene dag til den anden kunne gamle Hubble se betydeligt længere, end nogen havde forestillet sig ved opsendelsen.
Udsynet har givet billeder af universet, som er så gamle som omkring halvdelen af universet og her, eller rettere da, skete voldsomme ting.
Otte milliarder lysår ude ligger der en samling af små galakser, som netop er ved at smelte sammen.
»Det har været en stor overraskelse for os,« siger forskningsleder Pieter van Dokkum Groeningen, Leidens Universitet i Holland.

Fredelige sammenstød
»Vi har aldrig før set sammenstød af galakser i et så stort omfang.
Galakserne kolliderer og bliver til store galakser, men sammenstødene er fredelige og går relativt hurtigt. De enkelte stjerner, som galakserne består af, støder ikke sammen på trods af, at deres kredsløb bliver voldsomt forstyrret.«

Bølgende bånd
»Hvis vi stod på Jorden og oplevede en anden galakse støde ind i vores, så ville det fine, lyse bånd, der ligger hen over himlen og viser Mælkevejens indre, begynde at bølge meget langsomt. Nogle dele af Mælkevejen vil blive pumpet langt udenfor galaksen i den proces.
Dernæst vil finde os selv i en elipse-formet galakse, med en nattehimmel med langt flere stjerner og dermed meget mere lys. Der vil ikke ske ændringer i solsystemerne, den eneste ændring for os vil være de visuelle tegn på himlen,« vurderer Pieter van Dokkum.
De nye oplysninger ændrer på den opfattelse, at galakserne blot er opstået lige efter The Big Bang og spyttet i hver sin retning. Dermed er stjernetågerne ikke alle på vej væk fra det samme punkt med samme hastighed, og derfor er fusionerne mulige.

Modspiller til Big Bang
Allerede fra et tidligt tidspunkt i universets liv begyndte tyngdekraften at blive en aktiv modspiller til Big Bang.
»Ved at studere universets baggrundstråling kan vi få et billede af, hvordan det allertidligste univers så ud. Det var lille og stoffet var meget jævnt fordelt. Tyngden har fået noget stof til at bevæge sig hurtigere og noget andet til at gå langsommere.

Samspillet mellem disse to krafter har gennem kaotiske kampe skabt de første samlinger af stof. Det stof har så selv fået en større tyngde, og er begyndt at tage for sig af retterne. Til sidst har vi et univers af få, store galakser med smukke former, der sjældent men sikkert bliver opslugt af hinanden,« fortæller astronomen Pieter van Dokkum.

Kosmiske sammenstød
Mælkevejen selv er også et resultat af mange mindre galaksers kosmiske sammenstød. Det næste er forudsagt til at ske om 5-10 mia. år med Andromedagalaksen, men på det tidspunkt har Solen opslugt Jorden, så udsigten bliver i hvert fald ikke her fra, melder Pieter van Dokkum.