Kejserens nye klæder

En amerikansk IT-millionær er blevet klædt af. Faktisk havde han ikke noget på. –Og faktisk havde han aldrig produceret andet end snak og løgne. Alligevel lykkedes det ham at charmere sig til enorme summer og overbevise folk om store opfindelser, som ikke var andet end varm luft. Han lovede hele verden et nyt Internet, der var billigere, hurtigere og som kom ud til selv den mest fjerntliggende by i Afrika.

Han blev udråbt til at være den nye nobelpristager i fysik og som ”National Treasure of USA”. Han spenderede 100 mio. kr. på at føre sig frem i vild luksus og skabe gode kontakter til nogle af verdens største pengekasser.
Det amerikanske forsvar, den tidligere præsident Bill Clinton, hordevis af journalister og investorer hoppede på den: Ideen om at skabe et Internet med svimlende hastigheder. 2,5 gigabytes i sekundet ville være minimum, hvis ideen ellers holdt vand. Visionen gik ud på at udnytte de elektromagnetiske felter omkring elektriske installationer til at overføre data.

Genial idé
Ideen var genial. Den ville revolutionere hastigheden, hvormed man overfører data, og det ville stort set ikke koste andet end en ny slags modem. Ideen ville med ét rydde alle andre internetudbydere af banen over hele kloden og gøre det både bedre og billigere end dem alle til sammen. Visionen manglede ikke noget, da den blev fremført. Istedet for at bruge selve elektriciteten, kunne man med lysets hastighed overføre informationer via feltet udenom.
I løbet af to år, lovede Luke Stewart i 1998, ville alle få Internet med mere end tusinde gange den kendte hastighed. Han startede firmaet Media Fusion midt i internetbranchens gold-rush og begyndte at flå investorer for store summer.

Ingen forskning
-Men der var aldrig udført et eneste eksperiment med teknologien. Fysikere, der har undersøgt sagen, siger, at der måske er en teoretisk mulighed for det, men at der ikke findes nogen kendt måde at hente data til og fra disse magnetfelter på. Desuden vil overførslen af data gå i hårdknude ved den første transformatorstation, og dem er der mange af på vejen fra elektricitetsværket til brugeren.
Den amerikanske fysiker Bob Dillon var den første, der begyndte at udtale sig skeptisk om idéen. Han sagde i 1999 til nyhedstjenesten C-Net:
”Mange nye teknologier ser ud til at være absurde, når de først kommer på banen. Nogle af dem viser sig faktisk at være absurde, og her hører Media Fusions teknologi til.”

Fagsprog og falske referencer
Alligevel lykkedes det Luke Stewart at arrangere møder med og overbevise selv garvede investorer om, at der var en løsning, og at der kun lige manglede nogle få hundrede mio. US-Dollars, før verden ville ligge for deres fødder, hvis de gik med i investeringen.
Midlerne var blandt andet at benytte et snørklet fagsprog, som ingen forstod, og at spille folk ud mod hinanden. Eksempelvis sagde han til den ene investor, at den anden var lige ved at skrive under. Han fortalte, at han arbejdede sammen med Verdensbanken og det amerikanske forsvar. Han viderebragte diskret rygter om, at han var på listen over mulige nobelpristagere i fysik, rygter som naturligvis havnede i pressen, og på den måde gav investorerne indtryk af, at der var tale om en virkelig kapacitet. Nu er resterne af MediaFusion ved at blive delt af kreditorerne. Det var kejserens nye klæder i moderne digital version.

www.mediafusioncorp.com var Luke Stewarts website. Det er nu lukket.