Kritik af klagebehandling

Udsendte medarbejdere fra Miljøstyrelsen har selv behandlet danske klager i Bruxelles. Miljøeksperter finder dobbeltrollen betænkelig.

Klager til EU over danske myndigheders optræden i miljøsager er blevet behandlet af Miljøstyrelsens egne udsendte medarbejdere i Bruxelles.
Den afdeling, der tager sig af danske sager i miljøkommissær Ritt Bjerregaards direktorat, har i to perioder kun haft en dansker ansat, hvis opgave det var at afgøre, om der skulle føres sager ved EF-Domstolen mod Danmark.
“Det er overraskende, at der aldrig har været rejst miljøsager mod Danmark. Mange af de sager, som EU har fældet dom over i andre lande, blev stoppet, når den anklagede var Danmark.

Ifølge Peter Pagh, der er lektor i miljøret på Københavns Universitet, er det et problem, at klager over Miljøstyrelsens opførsel kan ende hos en ansat i Miljøstyrelsen: “Det er overraskende, at der aldrig har været rejst miljøsager mod Danmark. Mange af de sager, som EU har fældet dom over i andre lande, blev stoppet, når den anklagede var Danmark. Det er på trods af, at det er nøjagtigt de samme forseelser,” siger han.

Anklager afvises
Peter Pagh mener at kunne dokumentere, at både Holland og Tyskland er dømt for overtrædelser, som Danmark også har begået, men uden det er kommet for en domstol.
“Alle EU-landene er dømt for overtrædelser af miljødirektiverne, men på mirakuløs vis er Danmark sluppet udenom,” påpeger Peter Pagh. Han mener, at et af problemerne er, at kun »en medarbejder kunne tale dansk. Det var Miljøstyrelsens egen udsendte medarbejder, som midlertidigt arbejdede med EU-kasket.
En af de danske udsendinge til EU’s miljø-juridiske gruppe, fuldmægtig i Miljøstyrelsen Marianne Christensen, afviser miljølektorens anklager: “Det er rigtigt, at jeg har modtaget anklager mod de danske myndigheder i tre år i Bruxelles, mens jeg var udsendt national ekspert fra Miljøstyrelsen. Men jeg har ikke alene haft muligheden for at afvise miljøsagerne. Jeg skulle stå til ansvar over for min kontorchef, og sagerne har været igennem flere led, inden de er blevet afvist.” Hun mener, at det er noget vrøvl, at hun skulle have holdt sager tilbage, fordi hun var udsendt af Miljøstyrelsen: “De omkring hundrede danske sager, jeg har behandlet, havde simpelthen ikke det, der skulle til for, at de kunne blive prøvet ved EF-Domstolen. Jeg var jo ansat af EU og stod til regnskab over for EU – ikke over for Miljøstyrelsen. Desuden var det EU-Kommissionen selv, der bad om at få en dansker,” siger Marianne Christensen, der har været udstationeret i tre år.

Individuel vurdering
Ikke desto mindre var Marianne Christensen ansat i Miljøstyrelsen, inden hun blev udsendt, og hun kom efter tre år tilbage til en chefstilling i Miljøstyrelsen. Marianne Christensen har ingen forklaring på, hvorfor danske miljøsager ikke er kommet for en domstol, når tilsvarende sager fra andre lande er trukket i retten.
Hvad der skal til for, at en miljøsag bliver taget op i EU, afhænger af en individuel vurdering fra sag til sag. EU er altså ikke forpligtet til at behandle en sag.
Biolog Knud Flensted i Dansk Ornitologisk Forening har flere gange været i kontakt med det miljø-juridiske kontor i Bruxelles.
“Danske organisationer har ikke de samme muligheder som andre for at føre sager i EU. Vi er dårligere stillet, og det kan være et problem, at det er Miljøstyrelsens folk, der behandler sagerne,” siger han.