Kuponhæftet genopstår

Kuponhæftet, der har været elsket og hadet i generationer, er nu på vej i en nu udformning. Første udgave af eKataloget er på vej til 600.000 danskere, og næste udgave udkommer til sommer til samtlige 2 mio. danske husstande. Formatet er det samme som de traditionelle kuponhæfter, men indholdet er udelukkende om onlinebutikker.

eKataloget er nu havnet i de første af 600.000 postkasser landet over. Det nye kuponhæfte er på 40 sider, fyldt med gode tilbud, men man kan ikke indsende udfyldte kuponer. Alt indhold er nemlig omtale af butikker og gode tilbud på Internettet.
”Vi ved, at en stor del af danskerne aldrig handler på nettet, og mange er usikre på at søge en bestemt butik. – Men alle kan indtaste en web-adresse,” siger ansvarshavende udgiver, Sanne Engelund. Hun har store forventninger til hæftet:
”Vi har her en guide til ehandel for alle dem, som ikke kender til alle de gode tilbud, der findes derude. Det er jo også sådan, at langt de fleste, der handler på nettet, ikke shopper. De ved, hvad de vil have – og går direkte efter det. Med eKataloget vil vi præsentere nogle af de gode tilbud, som folk måske ikke vidste eksisterede,” fortæller Sanne Engelund.

Masser af redaktionelt stof
Omkring en tredjedel af eKataloget er redaktionelt stof. Det meste er forskellige guides og baggrundsartikler om at handle på Internettet.
”Det er gået op for os, at der findes et stort b-hold, når det kommer til onlinehandel i Danmark. Rigtig mange ved ikke, hvad en indkøbskurv i en onlinebutik er. Hvis man ikke ved det, så kommer man ikke langt med sine onlinekøb – og det kan måske være lidt pinligt at spørge andre. Denne gruppe tager vi os kærligt af med vores artikler og vejledninger, og der vil naturligvis også være mere dybdegående artikler til vores mere erfarne læsere,” lyder det fra Sanne Engelund.

Tryghed for sikker onlinehandel
Alle butikker, der omtales eller annoncerer i eKataloget, er godkendt af eKataloget og har fået mærket eTryghed. Det betyder, at alle butikkerne har været gennem en godkendelse hos PBS, og eKataloget står inde for, at de basale sikkerhedskrav, man som forbruger bør stille til en onlinebutik, er i orden.
eKataloget findes naturligvis også på Internettet. På adressen www.ekataloget.dk kan man finde hele hæftet og en masse andre ting. Der er eksempelvis en oversigt over sikkerhedstrusler på Internettet, artikler, overblik over gode steder at handle, og netop nu kører en konkurrence om en rejse til en værdi af 30.000 kroner. eKataloget udgives af introplus ApS. For yderligere information kontakt venligst:

Sanne Engelund
introplus ApS
Langhøjvej 1A, True
8381 Tilst
Telefon: +45 86 27 27 04 – Fax: +45 86 27 33 00
Email: kontakt@introplus.dk