11. september klokken 19:06 2002 blev et radioteleskop i Arecibo, Puerto Rico, rettet mod kordinaterne 12hr34”22”RA+17 deg 3”35”DEC i det ydre rum. Alle radiobølger blev optaget og lagt på lager på en harddisk i håb om, at der en dag ville være en computernørd, som havde tid og lyst til at analysere dem. Det var der, og det var mig.
Astronomerne har droppet ideen om, at en flok aliens en dag ringer op til deres radioteleskop og siger ”Før os til jeres leder!” Først og fremmest taler de fremmede næppe et sprog, vi forstår. Dernæst sidder de i et fjernt planetsystem og har sandsynligvis mere spændende ting at tage sig til end at kigge efter os.
På den anden side kan man forvente, at intelligent liv på et tidspunkt udvikler elektricitet. Hvis de gør det, så vil man kunne måle bittesmå signaler fra satellitter, radiosendere, kraftværker og fly selv på mange lysårs afstand. Det kunne også tænkes, at de aktivt søger kontakt ved at sende signaler direkte til os.
Nål i en høstak
Problemet er, at de eventuelle signaler er sværere at finde end en nål i en høstak, selv hvis man sætter kraftige computere til at regne på opgaven med at lytte efter sammenhænge i det enorme himmelrum. Så må man ty til ”distributed computing”. Det betyder, at man opdeler den vanvittigt store opgave i små bider og deler stykkerne ud til folk, som er villige til at lade deres computer og internetopkoblinger arbejde på opgaven.
Først og fremmest kræver det naturligvis, at opgaven er spændende nok til at privatpersoner gider deltage i projektet. –Men hvad er mere spændende end liv i rummet og muligheden for at finde aliens?
Det har gjort SETI, ”The Search for Extraterrestial Life” til en pioner indenfor feltet. Navnet kan oversættes med ”Jagten på ikke-jordisk liv”, og organisationen mener det helt alvorligt. De har store radio-observatorier og støttes af Microsoft, Sun Systems og en række andre store virksomheder i deres stræben efter at filtrere enorme mængder radio-støj ud af verdensrummet.
107 sekunders observation
Den støj, som de henter fra deres observatorier, gemmes elektronisk på en række store servere. Opgaven går nu på at opdele og analysere data-puklen for små sammenhænge og sammentræf, der tyder på, at der har stået intelligente væsener bag. Hvis man har installeret programmet SETI@home, så vil det automatisk hente en stump data, der svarer til en helt præcis observation et bestemt sted på himlen. Ofte er den downloadede datafil et par måneder gammel, og den indeholder altid data observeret i en periode på 107 sekunder på de pågældende koordinator. For at kunne se sammenhænge er der et overlap på omkring nogle sekunder, så man ikke mister signaler, der hvor filerne bliver skåret over.
Det er endnu ikke lykkedes at finde ”intelligente” signaler, men forskerne bag SETI har en god ide om, hvad man skal lytte efter.
Først og fremmest fjerner programmet al baggrundsstøj og herefter sættes processoren i gang med at finde mønstre og sammenhænge mellem alle de små bits og bytes af radiostøj.
Mange opgaver for SETIs screeensaver
Der søges eksempelvis efter signaler, der udsendes enten med faste mellemrum eller konstant. Her tages der naturligvis højde for at både jorden og den mulige afsender planet jo er i bevægelse. Effekten hedder dobbler-effekten, og det er det, der sker med lyden når eksempel en ambulance kører forbi os.
Det samme vil ske med radiosignaler, hvis de er afsendt fra en planet i bevægelse. Det betyder at en række komplicerede formler, der beskriver hvordan en sådan planetbevægelse kan være forhold til jordens skal regne på alle data. –Og det tager tid og processorkraft. Der søges også efter specielle signaler, som enten er meget kraftige, eller som ligger på frekvenser, man normalt ikke hører fra. Et eksempel kan være en vedvarende rytmisk bip-bip-bip. En fremmed civilisation vil med al sandsynlighed sende et signal, der på den ene eller anden måde adskiller fra baggrundsstøjen.
Æder CPU som en grib
Programmet fungerer som en screensaver, og det er en stor fordel idet det aldrig kommer til at gå ud over brugerens arbejde ved computeren. Det starter først, når man forlader computeren eller hvis man i et stykke har lavet ting der ikke kræver meget processorkraft. Til gengæld er det effektivt. Da vi prøvede programmet, slugte det uden afbrydelse 100 pct. af en 1,13 GHz Pentium processor. Med den hastighed ville den kunne udføre et stykke komplet rumforskning i løbet af ca. 24 timer. – Eller sagt på en anden måde: 107 sekunders støj tager et døgn at gennemsøge for overjordiske signaler for en relativt hurtig computer.
Til gengæld har man en lille chance for at blive den person, der for første gang får kontakt med en fremmed civilisation. Den største fornøjelse er dog nok at se ens personlige datapukkel blive regnet igennem for fuld skrue mens grafer i forskellige farver farer over skærmen. Man oplever måske også et kick over at være med til et projekt som millioner af andre arbejder på.
Bedre end en supercomputer
Distribueret computing er et begreb, som er opstået direkte på baggrund at projektet SETI@home. Det dækket over det begreb at mange frivilliges computere sættes sammen i netværk for at løse store opgaver. Flere gange har det vist sig at systemet er mere effektivt til at løse store opgaver end selv de hurtigste supercomputere. Der er i øjeblikket flere end 3.000.000 computere tilsluttet SETI@home og det betyder mere end 3 mio. processorer. SETI@home er udviklet som open source, og det betyder, at mange har lavet små tilføjelser til programmet. Man kan downloade utallige små add-ons, der eksempelvis viser hvor på stjernehimlen man scanner efter signaler.
SETI@home kan downloades fra:
http://setiathome.ssl.berkeley.edu/download.html
Er man mere interesseret i biologi end i E.T., så kan man hjælpe en forskergruppe med at udregne hvordan proteiner opfører sig. Projektet er inspireret af SETI@home og kalder sig folding@home:
http://folding.stanford.edu/