Med den nye OpenPhone-telefonfamilie for kommunikations-serverne OpenCom 100, OpenCom X320 og OpenCom 1000 præsenterer Aastra på CeBIT dette år en særdeles mangfoldig terminal-familie – med adskillige nyskabelser inden for IP-telefoni.
Aastras nye OpenPhone-serie sætter nye standarder for moderne IP-kommunikation. Forskellige terminaler med tre digitale systemtelefoner med UPN-interface, to IP-systemtelefoner med Ethernet-interface, en softphone og alle tænkelige udvidelsesmuligheder er integrerede i serien. Kort sagt er den nye familie den optimale løsning til alle former for IP-telefoni i et hvilket som helst miljø. Derudover er alle nye OpenPhone-terminaler karakteriserede ved at være multi-funktionelle, have høj kontrolkomfort og et moderne design.
Nem betjening og integration
Aastra har arrangeret alle funktioner i de nye systemtelefoner på en ny og intuitiv måde. Mange ofte benyttede funktioner kan aktiveres med et enkelt tryk på en tast. Tasterne med selvforklarende symboler er placeret, så det er nemt at få overblik over mulighederne. De nye terminaler har desuden integreret headset-interface efter DHSG-standard, hvorved alle headsets kan tilsluttes via adaptor-kabler.
Bredt udvalg til alle typer brug
Standard-systemterminalen, OpenPhone 71 med UPN-interface, har et dobbelt display og fem frit programmerbare taster med LED, hvor man kan figurere ofte anvendte funktioner. Comfort-systemterminalen, OpenPhone 73 med UPN-interface, har også fem frit programmerbare taster. OpenPhone 75 har ligeledes UPN-interface samt elleve-linjers display, hvor otte ud af ni taster er frit programmerbare. Alle tre telefoner kan fås i farverne is-grå og sort.
OpenPhone 73 IP og OpenPhone 75 IP er to IP-varianter af de to smart telephones. IP-terminalerne har samme funktionalitet som deres digitale pendanter, og begge IP-telefonerne er flot designede.
Optimal komfort og funktionalitet
”I kraft af vores løbende udvikling af IP-løsninger kan vi igen tilbyde vores kunder nye muligheder for at håndtere intern og ekstern kommunikation stadig mere effektivt. Vores nye OpenPhone-familie udnytter de teknologiske fordele ved blandt andet IP-telefoni fuldt ud. For vores kunder betyder det, at de med deres tilpassede løsninger får den optimale komfort og højeste funktionalitet samtidig med den mest økonomiske løsning for tale- og datakommunikation,” siger Peter Lilja, der er markedsansvarlig for Aastra i Sverige.
Integreres med datanetværk
De nye OpenPhone-terminaler behersker alle funktioner inden for stemmekommunikation, blandt andet telefonbog, omstilling, medhør, at sende og modtage beskeder, samtaleparkering og konference. LEDen gør opmærksom på nyligt modtagne tekst- og lydbeskeder. De nye OpenPhone-terminaler understøtter CTI-applikationer (Computer Telephony Integration), der giver et væld af muligheder for integration med virksomhedens øvrige systemer, herunder Outlook, messaging etc.
Aastra Telecom
Aastra Telecom er en international koncern, som er ledende inden for telekommunikations¬løsninger til alle typer virksomheder. Med hovedkvarter i Concord, Ontario, Canada udvikler og markedsfører Aastra innovative og integrerede løsninger, som dækker alle kommunikationsbehov. Det gælder såvel store som mindre virksomheder. Aastras løsninger optimerer og effektiviserer virksomhedens kommunikation ved at tilbyde kunderne en komplet serie af IP-baserede samt traditionelle kommunikationsværktøjer – herunder telefoner, systemer og applikationer. De IP-baserede løsninger er baseret på åbne standarder. For yderligere information om Aastra – besøg vores hjemmeside på www.aastra.com.