Ny generation af lydløse computere

Efter flere måneders udviklingsarbejde og international handelsaftaler er det lykkedes CALM Systems at fremstille en ny generation af den helt lydløse computer. Modellen hedder system4 og den er på vej til i disse dage på vej til butikkerne.

Verdens første helt lydløse computer er nu også med helt fremme på ydelsen. Pentium 4, lynhurtig ram og de seneste grafik-CPU´er ikke længere en hindring for et behageligt og lydløst arbejdsklima.
”Vores kunder vil ikke gå på kompromis med hverken arbejdsmiljø eller ydelse,” siger direktør i CALM Systems A/S, Ricky Matthesen. Han har netop færdiggjort et månedslangt arbejde med at udvikle en ny stærk strømforsyning til den lydløse teknologi.
Opmærksomheden omkring den tidligere Pentium III model har været enorm og CALM Systems får dagligt henvendelser fra hele verdenen. Den sælges stadig, da mange kunder er gået mere efter arbejdsmiljø end performance.
”-Men vi har også fået forespørgelser i tusindvis omkring Pentium 4, derfor er det glædeligt endelig at kunne levere,” lyder det fra CALM Systems.

Niels Thøgersen, IT-udvikler, Studieservice, Instituttet for Blinde og Svagsynede, har gode erfaringer med den lydløse computer:
”På Studieservice har vi behov for at kunne lave digital hjemmeindlæsning af studiematerialer på almindelige PC’ere, uden at skulle foretage ændringer af hjemmets indretning eller specielle tekniske løsninger med lange kabler osv.
Vores Calm-PC’ere løste dette problem, idet de er SÅ støjsvage, at indlæsningen slet ikke kan høres.”

”Pentium 4 har for vores vedkommende desværre været al for lang tid undervejs. Det skyldes primært at det har taget tid at få udviklet en brugbar strømforsyning – men nu er den her, og den lever til fulde op til vores meget høje kvalitetskrav, der jo indebefatter at der ikke må være blæsere eller støj overhovedet fra vores hardware,” siger Ricky Matthesen.

System4 forhandles af flere end 60 forhandlere i Danmark, og de enkelte produkter skræddersyes efter brugerens behov. Blandt andet kan der indbygges helt lydløse udgaver af selv de kraftigste grafikkort i System4. Senere på året præsenterer CALM Systems et serverprodukt.
Den sjællandske hardwareproducent kan levere i hele Europa og har fokus på erhvervsmarkedet, men private med store krav til computerkraft og miljøvenlighed er naturligvis også velkomne.

For yderligere information kontakt venligst
Adm. direktør Ricky Matthesen

Calm Systems A/S
Metalgangen 19A DK-2690 Karlslunde
Tel:+45 7020 2926 Fax: +45 7020 2927 Mob: +45 2427 4129
Web: www.calmsystems.com mailto:rm@calmsystems.com

CALM… unheard of! – worlds first true noiseless PC… more information @ www.calmsystems.com