Nye afdelinger af Internettet

De nye topdomæner sætter endnu en gang rystelser gennem Internettet. Navnepirateriet er startet forfra, men nye forholdsregler begrænser piraternes muligheder og forsøger at opdele Internettet i et privat og et erhvervsområde.

Det er tre private organisationer, der står for distribution af de nye topdomæner .biz, .name og .info. Det har været muligt at registrere navne siden 26. juni 2001 og navnene er alle på nettet i løbet af januar 2002. Organisationerne har det seneste halve år behandlet et enormt antal registreringen og samtidig løst en mængde stridigheder med hvert deres regelsæt, for hvordan tvister om navne skal løses.
Det skyldes, at der med .com og de mange landebetegnelser som .dk og .co.uk for Storbritannien opstod en masse forvirring om jura på nettet. Det var muligt at købe eksempelvis www.america.com for under 100 dollars og sælge det igen for en formue. På den anden side viste en retssag at Madonna har ret til www.madonna.com, selvom en anden faktisk har registreret domænet.
Denne forvirring forsøger de nye organisationer, at gøre op med.

Svært at drille
.Name er ment som toplevel for privat kommunikation. Virksomheden, der har fået opgaven med organiseringen af topdomænet, har iværksat to sikkerhedsforanstaltninger: Namewatch og Defensive Registrations (DF). Det går ud på, at man kan hævde sin ret til et navn eller kræve, at navnet ikke kan oprettes fordi det minder for meget om eksempelvis en en stor virksomheds dot.com-adresse.
”Et eksempel kan være, at IBM vil undgå, at private laver sjov med et website, der hedder IBM.name, eller at nogen vil udnytte den trafik, som navnet genererer, kommercielt,” siger advokat Knud Wallberg fra patent-bureauet Sandel, Løje & Wallberg. Det betyder ikke, at IBM bliver nødt til at købe og bruge domænet, det bliver simpelthen slettet på listen over mulige domæner.
NameWatch er blot et overvågningsværktøj, der kan hjælpe virksomheder og private med at holde styr på en række søgeord, der har tilknytning til deres navn. På den baggrund kan man søge efter mulige rettighedskrænkelse af ens navn. NameWatch er således defensiv, mens DF er en offensiv rettighedshævdelse.
”Vi har desværre ikke nogle data på hvor mange af disse services, der er solgt globalt,” siger Gertrude Bakel, der er PR-ansvarlig i Global Name Registry. Det hænger sammen med, at den deadline for, hvornår man kan sende en indsigelse ind er blevet rykket flere gange. Det skyldes blandt andet, at to selskaber, der udbyder domæner, boede i World Trade Center. Deres databaser er gået tabt.

Private har ikke en chance
Med .biz er det noget anderledes. Toplevel-domænet blev åbnet i begyndelsen af november 2001. Her har den ansvarlige myndighed, Neulevel, indført en Intellectual Property Claim Service. Når man registrerer sit .biz-domæne kan man også udfylde en IP-claim, som betyder, at man kommer forrest i køen til domænet, hvis man altså kan dokumentere, at man har rettighed til navnet i den fysiske verden. Det er muligt at udfylde flere IP-claims for det samme domæne, men det gør ikke ens chance for at få navnet større, understreger Neulevel, der vil undersøge alle sammenfald af registrerede navne. Hvis der er to registranter, som både har udfyldt en IP-claim, og de i begge tilfælde holder vand juridisk set, så vil man se på, om den ene af virksomhederne i forvejen har et andet topdomæne som .com eller .net. En IP-claim skal udfyldes særdeles grundigt. Den skal dokumentere, at der er tale om en virksomhed, hvilke emails, man ønsker at benytte, og det er klart en fordel med revisors eller advokats underskrift. Er to registranter fuldstændigt ligeværdige til domænet, så bruger Neulevel en tilfældighedsgenerator til at bestemme udfaldet. Kritikere siger, at hvis man har udfyldt flere IP-claims, så vil man have større chance for at vinde retten til domænet. Eftersom det koster at indberette en IP-claim, så beskyldes Neulevel for at tjene stort på ihærdige registranter, der for alt i verden vil have et bestemt domæne. Cybersquating er således stadig muligt, hvis en en-mandsvirksomhed, der eksempelvis hedder Orange, udfylder en IP-claim og registrer orange.biz, for derefter at ville sælge det til telefonselskabet af samme navn.

Stadig krænkelser
”Man kan sige, at det er helt de samme regler, der gælder for de nye navne, som for de gamle som .com og .dk,” siger advokat Knud Wallberg.
”Det er stadig muligt, at registrere domænenavne, som krænker andres rettigheder, men man har indført disse mekanismer for at undgå mange af de helt åbenlyse krænkelser i ond tro,” forklarer han.
Der har været mange problemer med ens forkortelser på virksomheder og deres rettigheder til .com-endelserne. Eksempelvis bruger både en amerikansk tv-station og Handelshøjskolen i København forkortelsen CBS. De har i princippet begge ret til .com endelsen, men kan naturligvis ikke have den samtidig. Dette var en af årsagerne til at .biz blev oprettet. Nu er det nemlig muligt for den af de to parter, som ikke fik sit .com navn at kræve retten til .biz. Den anden part har således ikke længere ret til navnet.

Svindel med .info
”Det er stadig svært at sige, hvor godt systemet med forregistreringer (IP-claims) har virket. Vi har et indtryk af, at det fungerer på baggrund af de registreringer, vi har foretaget for vores kunder, og generelt har det nok hjulpet på antallet af domæneregistreringer med henblik på cybersquating. På den anden side har der været eksempler på svindel med .info-domæner.”
.Info har indført en forregistrering, som kræver, at man indtaster et nummer på sit varemærke. –Altså et unikt nummer, der hænger sammen med en virksomheds produkt. Alligevel har et hav af registranter optaget navne på baggrund af et fup-varemærkenummer. Det har kunne lade sig gøre, fordi der ikke har været et system, som umiddelbart har undersøgt gyldigheden af numrene.

Fremtidens navne
Topdomænerne .pro og .aero er endnu mere specialiserede. .Aero kan udelukkende registreres af virksomheder med tilknytning til luftfart, og .pro er reserveret til særlige grupper af erhvervsdrivende som eksempelvis advokater og læger. Her er dokumentationen eksamensbeviser, hvilket igen skal minimere riskoen for ondsindede registreringer.