Man kan køre gennem hele Tyskland fra nord til syd på biodiesel. Her er nemlig etableret særlige standere med den helt rene bioolie på en lang række tankstationer. Det samme gælder ethanol, som har næsten samme egenskaber som benzin. De første produkter er på markedet i Danmark, men der er stadig lang vej, før vi alle kører på biobrændstof.
En fjerdedel af Danmarks landbrugsareal er nok til at dække behovet for brændstof til transport i Danmark. Med en kombination af ethanol og biodiesel, som benzin- og dieselmotorer kan køre på med en billig modificering, vil al transport kunne blive miljømæssig forsvarlig. Tankstationerne vil nemt kunne håndtere de nye brændstofformer, og med den seneste generation af bioraffinaderier vil brændstof oven i købet blive billigere at producere.
Men i Danmark er vi stadig langt bagud i forhold til de andre EU-lande, hvad angår brug af biobrændstof og det skyldes til dels, at Danmark sammen med Grækenland er de eneste europæiske lande, som har samme afgifter på biobrændstof som på fossilt brændstof. Det betyder, at olie fra solsikker og rapsmarker kommer til at koste det samme, hvis det fyldes på biler – uden afgiften ville de CO2-neutrale brændstofformer være billigere, og de kunne produceres af lokale landmænd. Omvendt er Danmark meget langt fremme forskningsmæssigt. Eksempelvis er virksomheder som Novozymes og Danisco i front.
Lever ikke op til EU-krav
I maj 2003 vedtog EU-landene et direktiv med en målsætning for anvendelsen af alternativer til fossile brændstoffer i transportsektoren. Fra 2005 skal 2 % af energiforbruget i transportsektoren være udskiftet med biobrændstoffer i alle medlemslandene, og i 2008 skal andelen af biobrændstoffer være 5,75 %. Danmark nåede ikke målet i 2005 og er langt fra 2008-målsætningen, men der er flere tiltag undervejs. Statoil har igennem flere måneder tilbudt et produkt, som er en blanding af ethanol og benzin. Ethanolen er fremstillet i udlandet, og alle benzinbiler kan uden videre køre på blandingsproduktet. Dette er første led i en udvikling, som gradvis vil føre til større og større andel af biobrændstof.
Danmark selvforsynende med brændstof
Seniorforsker Per Nørgård fra Risø siger:
”I øjeblikket bliver den ethanol, vi benytter i Danmark, produceret i udlandet på en ikke særlig bæredygtig måde. Hvis vi skal omstille transportsektoren til biobrændstof, så er vi nødt til at producere det selv – både for at undgå afhængighed af udenlandsk produceret ethanol og for at opbygge en effektiv, lokal og bæredygtig produktion. Landbruget kan uden videre omstille sig til produktion af afgrøder, der kan benyttes til fremstilling til ethanol, fordi det i høj grad er traditionelle afgrøder, som bruges.”
Udfordring for forskning og erhvervsliv
Per Nørgård understreger, at såfremt Danmark skal være selvforsynende med ethonol og biodiesel, så kræver det investering i nye såkaldte anden generations anlæg, som gennem en højteknologisk proces udvinder ethanol af ’restproduktion’ som halm og træflis. Opbygningen af et moderne bioraffinaderi vil gøre brug af den nyeste viden om biokemi og i det hele taget være en udfordring, som store dele af dansk forskning og erhvervsliv vil skulle bidrage til. Det anslås, at ca. 10 nye raffinaderier effektivt vil kunne dække Danmarks behov.
”Det er både et spørgsmål om at have få, store anlæg for at få en effektiv produktion og samtidig have anlæg nok til, at transporten af afgrøder til og fra ikke bliver for lang,” siger Per Nørgård.
Dansk ethanolproduktion undervejs
Det første anlæg er under projektering i Kalundborg. Det er Statoil, som vil bygge et bioraffinaderi, der skal aftage sjællandsk korn til ethanolproduktion. Ethanolen vil blive tilsat den benzin, som sælges fra danske tankstationer.
”Anlægget bygger på første generations teknologi, men er udformet sådan, at det kan udbygges til at blive et mere avanceret anden generations anlæg med tiden,” siger Maria Junghans, der er kommunikationskoordinator hos Statoil.
Hun forventer, at de første dråber dansk ethanol kan tankes allerede fra 2009-2010. I øjeblikket er Statoils blandingsprodukt, Bio95, 95 pct. benzin og 5 pct. ethanol, men allerede fra 2007 ventes EUs brændstofnormer at bliver ændret, så andelen af ethanol kan komme op på 10 pct.
Typer af alternative brændstoffer
Biodiesel
Biodiesel er det samme som den madolie, vi bruger til salat og stegning. Raps og solsikke er de mest oplagte planter på vores breddegrader, men i troperne er der stort potentiale for meget rationel dyrkning af en lang række olieholdige produkter. Biodiesel kan benyttes som 1-4 opblanding i fossil diesel, uden der skal ændres på køretøjets motor. En lettere ombygning af en dieselmotor til under 10.000 kr. tillader, at man bruger 100 pct. biodiesel – og normal diesel. Biodiesel er CO2-neutral, det vil sige, at der ved afbrænding ikke frigives mere CO2, end hvis planter, som har medvirket til produktionen, blev om omsat i naturen.
Ethanol
Heller ikke ethanol kræver nye motorer i bilerne. En lettere ombygning til få tusinde kroner kan gøre en benzinbil til en grøn ethanolraket. Men man behøver faktisk ikke bygge sin bil om. Alle benzindrevne biler kan uden videre køre på benzin iblandet 5 – 10 pct. ethanol. Mange nyere biler kan køre på en 50/50 blanding, og netop blandingsprodukterne vil drive introduktionen af ethanol til dansk trafik. Ethanol er identisk med husholdningssprit og produceres på et bioraffinaderi, hvor sukkerholdige planter gæres. En nyere og mere effektiv metode kan også producere ethanol ud fra cellulosen i planter – altså halm, majsstængler og træflis. Dette kaldes anden generations metoden, og den er langt mere kompliceret og kræver stor teknisk og biologisk præcision.
Brint
Brint får man fx gennem en såkaldt elektrolyse, hvor vand får tilført elektrisk energi og bliver spaltet i brint og ilt. Når brint og ilt igen bliver ført sammen, udvikles energi, og udstødningen er rent vand. Problemerne med brint er dog meget store, fordi det er vanskeligt at opbevare. Brintbiler ventes at blive overhalet af den meget hurtige udvikling inden for rene batteribiler, som snart kan konkurrere på lige fod med små benzindrevne biler.
Fototekst: Transport- og energiminister Flemming Hansen tanker Bio95 på tankstation.