Nyt teleskop kigger ind i universets fortid

Et nyt europæisk rumteleskop skal kigge ind i universets fjerneste egne og dets tidligste historie. Foran en tavle med indviklede og rodede formler sidder Peter Jakobsen. Han er astrofysiker på det europæiske rumforskningscenter, ESTEC, i Holland. Hans afdeling huser omkring 30 forskere, hvis opgave er at lave de kilometer lange udregninger bag opsendelserne af satellitter og teleskoper.
Det nyeste projekt er et infrarødt teleskop, der skal i kredsløb i 2007, og afløse det gamle Hubble teleskop, som efterhånden er nedbrudt af kosmisk stråling, og har taget, hvad det kunne af billeder. Fordelen ved det nye teleskop, NGST, (Next Generation Space Telescope) er, at det skal kunne tage infrarøde billeder. På den måde kan man se endnu længere ud i rummet og endnu længere tilbage i tiden, siger Peter Jakobsen.

Vanskellig konstruktion
»Det gamle Hubble-teleskop kunne kun tage normale fotos af synligt lys, og det begrænser dets rækkevidde. For efterhånden som lyset bliver ældre, og vi kigger længere ud i rummet, sker der det, at lyset bliver rødforskudt. Lysets frekvens ændrer sig simpelthen og kan ikke eksponeres på en normal film,« forklarer han.
Men på en infrarød film vil langt tidligere hændelser dukke op, og det skal der bruges særligt udstyr til.
Problemerne med konstruktionen teleskopet er mange, for den infrarøde optagelse kræver, at der er helt mørkt og omkring -250 grader koldt.
Infrarød stråling er nemlig det samme som solens varmestråling, der kan forstyrre optagelserne.
Det skal løses ved, at en beskyttende skærm på størrelse med en tennisbane folder sig ud bag ved teleskopet for at dække for solens varme. Når det er gjort, skal kikkerten have op til en måneds tid for at køle ned, og så kan fotograferingen begynde. Spejlet, der udgør bunden af teleskopet, vil have en diameter på 3,5 meter. Det er det største nogensinde og større end nogen rumraket, så også spejlet skal foldes ud, når enheden er kommet på plads i et stabilt punkt 1,5 mio.
km fra jorden nøjagtig modsat solen.

Galaksernes fødsel
Dernæst begynder et langvarigt arbejde med at finde ud af, hvor kikkerten egentlig peger hen. Det udsnit af himmelrummet, forskerne på jorden kan se gennem objektivet, er så lille, at der kan gå uger med at lokalisere stedet ud fra kendte stjernekort.
Men når det først er gjort, så vil kikkertens styresystem blive nøje afstemt med kortene og astronomerne kan hjemme fra ESAs hovedkvarter styre linsen som en bil efter et vejkort. Et avanceret system af gyroer vil sørge for, at teleskopet forbliver i sin postition og kan styres nøjagtigt.
»I øjeblikket kan vi se ca. 15 mia. år tilbage i tiden, og vi kan ane galakser, der netop er født. De tidligste galakser er underligt formede, og har ikke den kønne spiralform som gamle galakser,« siger Peter Jakobsen og viser nogle fotos og computersimulationer af det tidlige univers.

Det manglende stof
»Det skyldes af tyngdekraften ordner galakserne og gør dem ensartede med tiden. Det er vores mål, at kunne se så langt tilbage med det nye teleskop, som til galaksernes skabelse.« Hvis det mål nås, kan Peter Jakobsen måske finde ud af, hvordan galakserne er blevet til og lige så vigtigt: Hvor det manglende stof er.
Det manglende stof, også kaldet dark matter, udgør 90 pct. af alt materiale i universet. Det er alle steder, men der er ingen der ved, hvad det er, eller hvordan det gemmer sig.
»Hvis vi kan se så langt tilbage som til galaksernes dannelse, så kan vi måske også få en ide om, hvad der er sket med det manglende stof.
Kilden er den samme, nemlig Big Bang, men på et tidspunkt har stoffet altså gemt sig. I de første tre minutter af universets levetid var alt stof brint, og da det kølede blev omkring 10 pct. af det til helium.
Det er galaksernes byggesten. Resten af grundstofferne, som jorden primært består af, er blot forurening fra stjernernes udstødning,« accepterer Peter Jakobsen med et smil at lade sig citere for.
Det er ikke muligt, at se længere tilbage end til galaksernes fødsel med Hubbles afløser. Den infrarøde lys fra dengang er nemlig blevet forskudt endnu en tak til røntgenstråling.

Fortid og fremtid
»Et røntgenbillede af universet taget fra jorden eller et teleskop i kredsløb vil vise et gnistrende hvidt himmelrum. Det er baggrundsstrålingen fra Big Bang, og på den måde kan man godt sige, at man kan tage et billede af universets fødsel, men man kan ikke fokusere på det.« Signalerne, som NGST sender hjem, kan også bruges til at give en ide om, hvordan universet er formet. Har forskerne en anelse om det, så kan de nærmere bestemme den samlede mængde stof i universet, og det kan give svar på spørgsmålet om universets fremtid.
Der er tre muligheder: Enten vil universet fortsætte med at udvides; det kan gå i stå, eller hvis der er stof nok og dermed tyngde nok, så vil universet på et tidspunkt begynde at samle sig. Det vil ende i et stort brag når alt stof samles også kaldet Big Crunch.
Sammen med NGST-teleskopet bliver en anden enhed opsendt, der skal kortlægge baggrundsstrålingen. Et af resultaterne ventes at blive den nøjagtige temperatur af Big Bang.