Reklamer i krise

Danskerne er trætte af reklamerne. Det er ved gå op for reklamebranchen, at der skal nye boller på suppen, hvis varerne skal sælges gennem TV-reklamer. Skuespillerne i reklamefilmene er langsomt blevet udskiftet med ægte mennesker, ofte ansatte i virksomheden, der beretter om varernes lave pris og høje kvalitet. Også telefonnumre og internetadresser umidelbart efter reklamen skal i fremtiden gøre reklamekronerne mere effektive.
Men den stigende kvalitet bliver indhentet af reklametrætheden hos seerne. Vi gider ikke elske reklamerne mere, og branchen frygter, at vi nu ikke en gang gider hade dem mere.
Mere end halvdelen af danske seere synes, at TV-reklamerne virker direkte fordummende, og mindre en hver tiende mener, at hun kan bruge reklamerne til noget overhovedet, viser en undersøgelse lavet af Index Danmark/Gallup Marketing.
Årsagen findes hovedsagligt hos de reklamer, der sælger kortvarige forbrugsgoder. En analyse i Børsen viser at 76 pct, af befolkningen er irriterede over vaskepulverreklamer.
Hos reklamebureauet Sunrise har Esther Selig oplevet kunder, der er bekymrede over tendensen: “Der skal tænkes anderledes, når kunderne selv henvender sig, fordi de mener, forbrugerne bliver kolde over for TV-reklamerne. Hver gang et nyt produkt skal på markedet, er det nødvendigt at overgå konkurrenterne, og grænsen for hvad der kan betale sig, er endnu ikke nået. Jeg tror ikke reklamebranchen har gjort noget forkert.
Reklametrætheden hænger sammen med mængden af reklamer,” siger hun.
I 1994 blev der sammenlagt sendt 70.000 minuttter med reklamer. Det tal er steget til 161.000 i 1997. Det får folk til at bruge reklameblokkene til andet end at se fjernsyn. Kaffebrygning, toilet, telefon…
“Det medfører naturligvis en klassisk ond cirkel. For at leve op til de solgte dækningstal, må TV-stationerne sende reklamerne endnu flere gange, hvorved der bliver endnu flere blokke med reklamer, som man har set til bevidstløshed,” siger Esther Selig.