Rovdrift og skovslagtning

”Rovdrift og skovslagtning” karakteriserer iflg. Jyllands-Posten den 2/3 2004 det danske skovbrug, hvor smålige hensyn til orkidéer og ynglende fugle skubbes til side, når maskinerne rykker ind og rydder alt. Vrøvl og misforståelser, siger formanden for Foreningen af Jyske Skovejere.

Eksempler på misbrug af danske skove kan måske findes – jeg kender dem ikke. Set fra den almindelige private skovejers synsvinkel er Jyllands-Postens karakteristik skudt helt ved siden af. Typisk er det lige omvendt: Trods vanskelige tider hæger skovejerne i utroligt omfang om skovene. Generationers livsværk er ikke på vej ud, fordi maskinerne kører – der plantes, hegnes, tyndes og selvfølgelig høstes der også, men generelt høstes der væsentligt mindre, end den naturlige tilvækst i vore skove.

De danske skovarealer er stærkt regulerede ved lov. Det betyder blandt andet, at hver gang, der fældes et træ, bliver der plantet et nyt. Ingen arealer lades øde hen, men nogle år vil der blive skovet mere end andre. Det mønster afhænger, som i alle andre brancher, blandt andet af økonomi. Det kan se voldsomt ud, når et område netop er skovet, men det skal ses i sammenhæng med, at ny skov er på vej andre steder.

Under væksten udtyndes træerne med jævne mellemrum. De gode træer får plads til at udvikle sig, og de ringe går til industri og brændeovne. Langt hovedparten af det træ, der tages ud fra danske skove, kommer fra disse udtyndinger.

Og ja, den hyggelige skovfoged er stort set væk – ligesom ismejeriet og den lokale avis. Skovfogeden var engang værkfører for en flok skovhuggere, der i 40-årsalderen måtte opgive erhvervet med ødelagte rygge og koldbrand i fingrene. I skovbruget har man tilladt sig at modernisere, på samme måde som fjerpennen er afløst af tastatur og skærm – og resultatet er godt. Den avancerede skovningsmaskine er stor, men mere skånsom mod natur og træer end den gammeldags skovhugger. Og den erfarne maskinfører behøver ikke en skovfogeds øjne i nakken, for han er nu selv en veluddannet ekspertise.

Skovfogeden er nu en konsulentfunktion, som man trækker på, når det er nødvendigt. Min personlige oplevelse er, at det faglige niveau er stigende, og at rådgivningen aldrig har været bedre. –Både hvad angår hensyn til naturen og skovbrugets økonomi.

Skovene er ikke blevet slagtet i vinterens løb, de har det gennemgående fint. Om to måneder er den lysegrøn, og der er lige så mange bøgetræer, som der plejer at være. Kom selv ud at se.

For yderligere information kontakt venligst
Formand for Foreningen af Jydske Skovejere
Geert H. de Lichtenberg
Bidstrup Gods
Bidstrupvej 1
8870 Langå
86468021