Sælg overskudslageret på auktion

Giv1bud.dk er et auktionssite, som giver virksomhederne mulighed for at realisere deres overskudslager. Konceptet har på kort tid fået stor succes, fordi svært omsættelige varer bliver præsenteret for et bredere publikum.

Danmarks første auktionsite, der udelukkende sælger fra virksomheder til private er kommet godt fra start. Det anslås, at ca. 20 % af danske virksomheders varelager ligger på permanent stand-by. Det er både en stor byrde økonomisk og arbejdsmæssigt, fordi salgsarbejdet med disse varer er meget hårdt, og det har givet vind i sejlene for Danmarks første og eneste B2C- auktion på Internettet.
”For de svært omsættelige varer er spørgsmålet hele tiden: Hvordan kommer man af med dem?”, siger Karsten Hansen-Nord, direktør i Giv1bud.dk. Som udtænkte konceptet, da han selv havde problemet inde på livet i sit tidligere job som direktør i en traditionel detail virksomhed. Løsningen på problemet blev et auktionskoncept, hvor virksomhederne, populært sagt, outsourcer deres overskudslager til Giv1bud.
”Fordelene for den enkelte virksomhed er til at føle på, for hvor finder man ellers en salgskanal, som alene har fokus på at realisere den tunge del af lageret?”

Vend underskud til overskud
Fordelen er, at Giv1bud.dk har opbygget en stor skare af besøgende, som alle virksomheder kan tilbyde deres overskudsvarer til i de perioder, hvor det er nødvendigt. Det har bl.a. Holten Langes Trælasthandel benyttet sig af lige siden Giv1bud.dk startede:

”Vi har solgt en del varer via giv1bud.dk. Typisk er det el-værktøj, lamper, havemøbler og vi har faktisk også solgt nogle køkkener. Som regel er det varer, vi allerede har haft på tilbud, eller som ikke længere produceres. Giv1bud.dk er i de tilfælde en god mulighed for at undgå helt at nedskrive de døde varer eller sælge dem til alt for lave priser,” siger Henrik Olsen, der direktør i Holten Langes Trælasthandel.
Når Henrik Olsen sætter varer på auktion på Giv1bud.dk, er startprisen typisk 1/3 af udsalgsprisen, men auktionerne ender næsten altid med et overskud.

Bestem selv startprisen
Giv1bud.dk er opbygget som en klassisk auktion. Det er sælger, som suverænt bestemmer mindsteprisen og vilkårene for auktionen. Giv1bud.dk tager et variabelt salær fra leverandør, men kun af de varer som bliver solgt.
Auktionsitet Giv1bud.dk har været i luften siden september 2004 og har allerede i dag mere end 11.000 tilmeldte brugere og over 130 leverandører. ” Vores leverandører er fantastisk glade for ideen da det på en nem og hurtig måde skaber ”luft” på deres lagere og kunderne synes fra deres side at ideen er fantastisk da de selv kan være med til at bestemme prisen og samtidig bliver underholdt,” slutter Daniel Friis, som ligeledes er medstifter af selskabet

For yderligere information kontakt venligst:

Giv1bud A/S
Dir. Karsten Hansen-Nord/Daniel Friis
Naverland 2, 2600 Glostrup, Danmark
Tlf. 70 23 66 22, Fax. 70 23 66 21
info@giv1bud.dk