– softwareløsninger til industrien
Vores kunde er en af verdens førende virksomheder indenfor softwareløsninger til industrivirksomheder.
Virksomheden, som er en del af en stor, international koncern, har specialiseret sig i at udvikle og afsætte avancerede softwareløsninger og CAD/CAM udstyr til specifikke brancher indenfor industrien.
Virksomhedens danske location er geografisk placeret i Ikast, mens koncernens hovedkontor er placeret i Frankrig. Virksomheden beskæftiger globalt 1.500 mennesker.
Til at videreudbygge salget og fortsætte den positive udvikling på det danske marked søges nu en Senior Account Manager.
Dine udfordringer
Som Senior Account Manager får du ansvaret for salg af løsninger til nye og eksisterende kunder på det danske marked. Dine kunder vil typisk være større industrivirksomheder.
Dette ansvar betyder at du skal drive og styre processen frem mod ordren. Med udgangspunkt i din egen erfaring og dine kompetence agerer du som den strategiske sparringspartner, der analyserer og drøfter kundens forretning og behov.
Du planlægger selvstændigt dine salgsaktiviteter og omsætter kundepleje, opsøgende salg og opfølgning til gode resultater. En af vejene til din succes i dette job er din evne til at skabe og udvikle et stærkt netværk.
Virksomheden tilbyder dig
• Et spændende job i en internationel koncern
• Et introduktionsforløb, hvor du får en grundig oplæring i virksomhedens produkt
• En selvstændig stilling, som du har gode muligheder for selv at præge
• Gode karrieremuligheder personligt som fagligt
• Lønnen modsvarer dine kvalifikationer og indeholder ud over grundgage også provision, pensions- og mobiltelefonordning.
Din profil
• Det er afgørende, at du har erfaring med salg – og ikke mindst, at du har erfaring med markedet
• Du har erfaring med salg af software, IT eller andre tekniske løsninger
• Som person er du robust og kan lide at skabe resultater og gode kunderelationer
• I kontakt med andre er du relationsskabende og tålmodig
• Du er vedholdende, har gennemslagskraft og et højt drive
• Du behersker engelsk på forhandlingsniveau
Ansøgningsfrist: Mandag den 5. februar 2007
Læs mere om jobbet på www.i-consult.dk