Hvert 10. minut bliver en trafikant dræbt på vejene i EU. Det svarer til, at 40.000 årligt mister livet. En del kunne reddes, hvis bilernes passive sikkerhed var bedre. Der eksisterer en officiel EU-norm. Men også en endnu skrappere test, der er på vej til at blive ny standard: Euro NCAP. Som stadig flere nye biler klarer.
I fjor blev kravene til bilers passive sikkerhed – evnen til at beskytte fører, passagerer og en eventuel modpart ved kollisioner – skærpet i EU. Men en række bilistklubber, forbrugerorganisationer og vejdirektoraterne i Storbritannien og Sverige mente ikke, at det var nok og gik sammen om en ny og endnu barskere prøve, Euro NCAP-testen.
Formålet var at bruge prøverne til at lave en regulær deklaration af bilers sikkerhed. Til glæde for køberne. Målet er at prøve alle biler, der sendes i handlen, men det har økonomien foreløbig hindret.
De første prøver gav genlyd. Biler, der normalt regnes for sikre, dumpede. Forklaringen var, at farten var sat op fra 60 til 64 km/t, når bilerne ramte en betonklods beklædt med en deformerbar barriere, der testen gør det ud for modparten i en rigtig ulykke.
Det medførte protester, men de har efterhånden lagt sig, og i dag støtter EU Euro NCAP-samarbejdet. Senest er fem populære modeller i den kompakte klasse blevet testet. Prøverne viste to ting: At bilfabrikkerne hurtigt har rettet sig ind efter de uofficielle krav. Og at biler hurtigt bliver gamle rent sikkerhedsmæssigt.
Topkarakter til tre
Klassens sikre vindere blev Ford Focus, Opel Astra og Mercedes A. Alle fik fire ud af fire mulige stjerner, selv om ingen af dem var fejlfri.
Derimod gik det skidt for Ford Escort og Nissan Almera. Som optakt til prøven var sikkerheden strammet op i begge – og det nyder nye købere godt af. Men de må alligevel affinde sig med, at Escort afsluttede prøven med to stjerner og Almera med halvanden. Måledukkerne viste en stor risiko for førerens ben og bækkenparti ved et frontalt sammenstød samt ringe beskyttelse af brystregionen hos både fører og en passager i Escort. Trods fortærkninger havde kabinen svært ved at modstå belastningen.
Kabinen i Almera var endnu svagere. Den blev stærkt deformeret og ydede en meget ringe beskyttelse af brystparti og fødder hos føreren. Bedre – men kun lidt bedre – var beskyttelsen af bækkenpartiet. De svageste punkter i Ford Focus var beskyttelsen af førerens venstre ben og fødder. Men risikoen for livstruende kvæstelser var langt lavere end i forgængeren Escort, der fortsat sælges.
Opel Astra udmærkede sig ved at have bedst plads i kabinen efter det frontale sammenstød, men der var en lidt forhøjet risiko for kvæstelser af i brystregionen hos føreren samt i bækkenet ved en påkørsel fra siden.
Den korteste bil i testen, Mercedes A, gik generelt fint gennem prøven. En let forhøjet risiko for kvæstelser af ben og bækken hos føreren var alt, hvad der skilte den fra det perfekte.
Lover forbedring
Alligevel har Mercedes på baggrund af prøven lovet at forbedre modellen. Ved påkørslen fra siden gik dørene op, dog uden at det gik ud over testens flotteste reultat. Prøvebilen var ikke forsynet med den elektronik, der automatisk låser dørene, når bilen kører otte km/t. Det sikrer bl.a. også mod, at dørene åbnes. Nu spekulerer fabrikkens teknikere over, hvordan man kan forbedre biler uden automatisk dørlukning.
På endnu et punkt har alle behov for at give sikkerheden et løft. Bilerne testes nemlig også for, hvor nænsomt de kan tage imod en fodgængerdukke ved påkørsler med 40 km/t. I denne diciplin måles venlighed overfor skader på ben og hoveder hos både børn og voksne.
Alle bilerne i klassen får en løftet pegefinger på dette område. Kofangere og motorhjelme kan laves mere dæmpende ved sammenstød, lyder det i kommentaren til undersøgelserne. Den ældre Ford Escort klarede sig bedst i fodgængertesten, hvor Mercedes A ikke kunne bedømmes. Den korte næse betyder, at en fodgænger rammer forruden – og det har man ikke taget højde for.
For en ordens skyld: Fodgængertesten er ikke officiel, og der er ikke sikkert, at Euro NCAPSs metode er den rigtigste og den bedste. Men foreløbig må fabrikkerne acceptere den, som den er.
Atter godkendt
Blandt de bedste ved en tidligere prøve af de kompakte biler var Renault Megane. Siden har bilen fået store sideairbags som standard. Så fabrikken var interesserset i at få dem med i Euro NCAPs bedømmelse. De virker, skulle vi hilse og sige – så godt, at den franske bil klarer en påkørsel fra siden lige så godt som Mercedes A. Og alt i alt må man – ud fra denne crahstest – udnævne Megane til den sikreste i klassen. Indtil videre.
De tidligere prøver har i øvrigt omfattet en række kompakte biler. To, Audi A3 og VW Golf, har opnået topkarakteren fire stjerner.
Der er uddelt tre stjerner til Citroän Xsara, Peugeot 306 og Toyota Corolla. Daewoo Lanos og Honda Civic 5d fik to en halv stjerne, der var to til Fiat Brava, mens Hyundai Accent, Mitsubishi Lancer og Suzuki Baleno kun opnåede halvanden stjerne på grund af graverende svagheder.
Forbedret sikkerhed
Ved at sammenligne crashtests fra sidste år med nye konstaterer Euro NCAP-partnerne, at der er sket en kraftig udvikling i bilernes sikkerhed. Konklusionen er, at nye modeller er bedre til modstå sammenstød, og at eksisterende modeller kan forbedres betydeligt. Det er ikke overraskende, men resultaterne understreger vigtigheden af at se sig grundigt for, hvis man vil have den optimale passive sikkerhed på markedet.
For bare et år siden var sikkerhedsudstyret på de fleste biler nemlig mere skrabet, end det er i dag. Men det er ikke let at gardere sig.
For godt nok skal Renault, Ford og Nissan stå inde for, at de forbedrede modeller har være i produktion, siden crashtesten blev gennemført. Men det er ikke nok bare at tjekke stelnummeret. Så spørg Dem grundigt for og få eventuelt en skriftlig bekræftelse fra importøren på, at De ikke får en overgemt model uden de seneste forstærkninger.
Dukkerne tager tævene – og sladrer bagefter
Crashtest-dummyerne er menneskets bedste venner i kollisionsprøverne. De indtager ikke bare førerens og passagerernes pladser under kollisionerne – de fortæller også efterfølgende, hvor store skader de har pådraget sig ved “ulykkerne”. Det sker ved hjælp af sensorer og elektronik, der registrerer alle påvirkninger i testen.
I Euro NCAP testen hedder dummyen EuroSID-1. Det er en robotlignende dukke med samme vægt, størrelse og bygning som de mennesker, de dublerer. Dummyerne findes både i voksen- og børnestørrelse. Sådan er dummyerne opbygget:
Hoved: Skallen er er lavet af aluminium dækket af gummi, der skal gøre det ud for hud. Inde i hovedet er der tre målere, som giver informationer om de slag, som hjernen og kraniet ville få under et lignende sammenstød.
Hals: Her er indbygget en fjeder med sensorer på. Det kan bruges til at undersøge, hvor godt bilen beskytter mod piskesmældskader og brud, når hovedet kastes fread og tilbage igen.
Arme: I et sammenstød blafrer armene vildt rundt i kabinen. De er svære at beskytte, men til gengæld er det ikke her, de store skader sker. Indeholder intet måleudstyr.
Bryst: Euro-SID har tre “ribben”, som måler slag fra rattet og forsæder. Ved sidekollisioner bruges en dummy-udgave med ekstra sensorer i siderne.
Underliv: Euro-SID er kønsløs, men målere undersøger om bækkenet tager skade ved et sammenstød.
Ben: er meget udsatte ved et sammenstød. Derfor har dummyen instrumenter, der kan måle påvirkninger fra alle sider.
Fødder: De skader, som dummyens fødder får, kan måles direkte efter sammenstødet. Derfor udstyres fødderne ikke med særligt udstyr.
Tre skrappe prøver
Euro NCAP køber et fabriksnyt eksemplar af den bil, der skal prøves. Ønsker en bilfabrik samme model prøvet endnu en gang, f.eks. efter at der er indført forbedringer, leverer fabrikken bilen, som det denne gang er sket med Renault M+egane, der kun gennemførte sidekollisionstesten. En komplet prøve består af:
Frontalsammenstød: Bilen kører med 64 km/t mod en massiv betonklods beklædt med en blødere front. Kollisionen er af offset-typen, som er mest almindelig i trafikken: Bilen rammer forhindringen lidt forskudt – i testen med 40 pct. af fronten.
Sidekollision: Bilen rammes fra siden med 50 km/t af en et ton tung slæde med en blød 1,5 m bred og 0,5 m lang front. Midtpunktet rammer midt på bilens fordør.
Fodgængerbeskyttelse: Simulerer at en voksen og et barn rammes af en bil, der kører 40 km/t. Der måles, hvor de forskellige dele af kroppen møder bilen. Kraften af slaget vurderes.
Store biler med mådelige prøveresultater
Med støtten fra EU har Euro NCAP-crashtesten fået en slags blåt stempel. Men det betyder ikke, at man altid kan tage resultaterne som den korrekte deklaration.
Ifølge testen er den nye VW Golf med sine fire stjerner f.eks. en sikrere bil end en stor Mercedes E-klasse, der opnåede tre stjerner. På samme måde må en firestjernet Renault Megane være sikrere end en Audi A6, der også måtte nøjes med tre stjerner.
Tror De på det? Nej vel.
Sådan forholder det sig naturligvis heller ikke i virkeligheden. Og bilfabrikkerne vil forhåbentlig ikke ændre deres store modeller for at opnå bedre resultatet i Euro Ncap-testen.
Forklaringen er nemlig, at testproceduren er ens for alle biler og favoriserer de mindste.
Problemet er den “kollisionszone”, der er monteret på prøvens betonklods for at illudere et rigtigt sammenstød mellem biler. Store og tunge biler trykker populært sagt den bløde pude på betonklodsen flad, længe før bilen er stoppet. Dermed sker den sidste del af sammenstødet mod en massiv forhindring, så nedbremsningen bliver ekstra voldsom.
Det vil være let at gøre en stor bils forholdsvis lange kollisionszone stivere. Til gengæld vil det gå ud over en mindre og lettere modpart med en kortere stødpude i et virkeligt sammenstød.
Og det ville betyde, at de seneste års målebevidste arbejde på at gøre biler kompatible – altså kollisionsvenlige overfor hinanden – var spildt.
Testresultaterne for små og mellemstore biler – hvilket vil sige til og med firmabilerne i 200.000 kr. klassen – kan man altså roligt stole på. Mens de større og tungere biler ikke ydes fuld retfærdighed.
Indtil videre holder Euro NCAP dog fast ved, at der ikke skal ændres på noget. Og det kan meget vel koste stjerner hos deltagerne i næste runde af bilknuseriet, der omfatter storfamiliebiler, MPV’er som f.eks. Chrysler Voyager.
Alle testresultater kan man i øvrigt se på internettet. Adressen er: www.whatcar.co.uk