Staten melder alt udsolgt i garantier til vækstvirksomheder

Danske vækstvirksomheder har brug for risikovillig kapital, men den ene milliard kroner, som Erhvervsministeriet afsatte i 1995 som garanti, er brugt op for få måneder siden.
Vordende danske virksomheder har brug for en mia. kr. Erhvervsministeriet har haft alt for stor succes med at uddele garanti for udviklingsselskaber, der vil investere i mindre vækstvirksomheder.
Specielt er der brug for yderligere investeringskapital til IT-virksomheder og miljøteknologi.
I 1995 afsatte Erhvervsministeriet 1 mia. kr. som garanti, og succesen har været så stor, at der allerede for få måneder siden var uddelt garantirammer for hele beløbet til 17 udviklingsselskaber. De sidste garantirammer på 185 mio. fik således fire gange så mange kvalificerede ansøgninger, som der var plads til på budgettet.

Sagen tages op
Formanden for Folketingets Erhvervsudvalg, Mariann Fischer Boel (V), vil tage sagen op i de kommende finanslovsforhandlinger og høre erhvervsministeren, om der kan findes yderligere midler til garantirammen: “De pågældende virksomheder har fået tilført investeringer, som de ellers ikke ville have kunnet få del i, og de tab, der har været, har været i småtingsafdelingen. Det afsatte beløb har jo kun været en garantiramme, og det vil være oplagt at diskutere, om vi skal bruge af hovedstolen,” siger Mariann Fischer Boel.

Tab på 1 pct.
Af statsgarantierne på en mia. kr. har der kun været tab på 10 mio.
kr. – eller 1 pct. af garantibeløbet. Indtægten for statskassen har været, at mere end 120 virksomheder med stort potentiale har fået tilført risikovillig kapital i størrelsesordnen to mia. kr., som ellers ikke ville være havnet i små eller helt nystartede virksomheder.
Men det er bare ikke nok. Den danske model for statsgaranti til mindre virksomheder er en direkte kopi af den svenske og hollandske model, hvor der bruges en dobbelt så stor andel af samfundets omsætning til formålet end i Danmark.
Et af de største udviklingselskaber DICO har med garantien i ryggen bevidst investeret i unge IT-virksomheder, hvor det ellers ville have været for risikabelt, siger direktør Christian Ravn:
Rift om pengene
“Der er rift om at få del i rammen, der er bestemt behov for yderligere garantibeløb fra staten. Der er mange helt nye livlige virksomheder, som har brug for kapital, men som samtidig er meget risikobetonede,” mener han.
DICO har opnået statsgaranti fra Erhvervsministeriet på 75 mio. kr.
Siden 1994 har virksomheden investeret i 20 mindre virksomheder specielt i IT-branchen.

Bistår med viden
De 17 udviklingsselskaber eller ventureselskaber bistår ikke blot med penge, men også med viden og ledelseserfaring. I udlandet er der stor tradition for denne form for investeringer, mens det danske udviklingsmiljø stadig er i startfasen.
Nogle af verdens største virksomheder, Intel og Apple, er resultat af offentlig garanti fra den amerikanske stat. I begge virksomheder blev der investeret med statsgaranti på et tidspunkt, da virksomhederne endnu var på ideplanet, og risikoen var meget stor.

Effektiv ordning
Lektor Henrik Herlau fra Center for Innovation og Entrepeneurship ved Handelshøjskolen i København peger ligeledes på garantirammen som et af de få effektive tiltag, der skal til for at få gang i underskoven af danske virksomheder: “Virksomhederne, der har fået tilført støtte under garantirammen, er kommet godt op i gang, man skal ihvertfald have noget bedre i baghånden, hvis ordningen skal nedlægges. Desværre har vi erfaring for, at disse ordninger kun løber over få år for derefter at blive afløst af noget andet,” siger Henrik Herlau.