Der er meget store udgifter forbundet med aktivering i de danske kommuner. Samtidig anvendes aktiviteterne ofte usammenhængende og der vælges efter meget tilfældige kriterier. Det giver rum for markante effektiviseringer både økonomisk og med hensyn til at få flere arbejdsløse i arbejde hurtigere.
Beskæftigelsesområdet er både et af de mest udgiftstunge områder i kommunerne og et af de områder, hvor der er basis for de største effektiviseringer. Kommunerne står netop nu med et sammensurium af forskellige organiseringer og metoder, der bør kobles, integreres og indarbejde fælles retningslinjer og mål. Dette bliver aktualiseret af stigende krav om effektivitet, vanskeligheder ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft og ikke mindst for at øge trivslen på jobcentrene.
Ernst & Youngs rådgivning og assistance går på, opbygningen et kommunalt beskæftigelsessystem, som kan tage højde for et omskifteligt arbejdsmarked. Projekterne og aktiviteterne, som jobcentrene kan sende arbejdsløse i aktivering i, bør være skalerbare og det skal være muligt at kunne justere ressourceforbruget i hele systemet og på tværs af målgrupper. Samtidig skal de forskellige aktørers roller og ansvar defineres nøje, og snitfladerne mellem dem gøres helt klare.
Effektive arbejdsgange og klare snitflader
”Vi ser tit, at der er en uhensigtsmæssig opdeling, som egentlig er gammelt arvegods fra før kommunalreformen. De forskellige aktiveringsindsatser er stadig ikke integrerede inden for kommunerne, og det betyder, at vi oplever, at der eksempelvis kan være ledige pladser hos en aktiveringsudbyder, mens der er booket helt op hos en anden indenfor den samme målgruppe. Det er et typisk ressourcespild, som kan ændres ved at udarbejde mere effektive arbejdsgange og aftaler mellem aktørerne. Eksempelvis ser vi at der er indgået aftaler om fast honorering for et forud aftalt antal pladser, som kommunen skal betale, uanset om pladserne anvendes til borgerne eller ej. Vi ser også at der er indgået aftaler om fast honorering af aktiviteterne, således at der skal afregnes fuld pris på forløb, hvor udbyttet ikke på nogen måde kan være tilfredsstillende. Samtidig ser vi også at kommunerne har vanskeligheder ved at op- og nedjustere. Hvis der eksempelvis sker et fald i antallet af ledige, så er der ingen grund til at have et apparat kørende, som ikke har brugere, men det er, hvad der sker mange steder,” siger Mai Hein, der er socialrådgiver og chefkonsulent i Ernst & Youngs Public Sector-afdeling.
Et andet sted, hvor der er ifølge Mai Hein ses uhensigtsmæssigheder, er på de tidligere revalideringscentre, som de nye kommuner har overtaget fra amterne. I mange tilfælde er det ikke gjort noget strukturelt ved centrene og deres samspil med de øvrige beskæftigelsestiltag i kommunerne.
”De er slet ikke tidssvarende længere. Revalideringscentrenes sagsbehandling producerer ikke noget, der umiddelbart kan omsættes i den kommunale virkelighed i dag. Indsatsen på de tidligere revalideringscentre sigter ikke umiddelbart mod aktivering eller hurtigt arbejdsmarkedsintegration og tager meget lang tid. Her ser vi gode muligheder for at omstrukturere og samle kræfterne om et fælles mål” siger Mai Hein, der dagligt arbejder på at indføre mere effektive arbejdsgange i kommunerne. Det sker gennem erfaring fra hendes egen baggrund som socialrådgiver, sit arbejde som tidligere chef for et amtsligt revalideringscenter og fra Ernst & Youngs omfattende viden og ekspertise på området.
”Vi arbejder blandt andet ud fra en række idealprocesser, om vi udbygger i tæt samarbejde med den enkelte enhed i kommunens jobcenter, sammen med ledelse og medarbejdere og som vi ved fungerer. Men det er ikke nok, at opbygge et system af arbejdsgange, vi er nødt til at gå et skridt dybere og se på hele afdelingen eller enheden. Vi tror på, at en effektiv arbejdsplads, der leverer kvalitet, starter med at være en god arbejdsplads, hvor det er rart at være. Dernæst kan vi begynde at se på hvilke tiltag vi kan udvikle i de enkelte tilfælde,” fortæller Mai Hein.
Hun mener, at et godt eksempel på hvordan jobcentrene bedre kan styre brugen af aktiviteter er ved anvendelsen af BUM-modellen, (Bestiller – Udfører – Modtager). I BUM-modellen skal den enkelte sagsbehandler kunne definere sit behov for en given indsats til en borger, i samarbejde med denne. Efterfølgende visiteres borgeren til aktiviteten. Typisk styres aktiviteterne i en Bum-model således at der kan allokeres ressourcer til de målgrupper, hvor der er behov for indsats, hvilket betyder at der ikke står tomme pladser og venter – og som skal betales. Ligeledes kan der arbejdes effektivt med benchmarking, ved at lave kontrakter med såvel interne som eksterne aktører, der baserer sig på resultat-honorering. På denne måde kan kommunens jobcenter løbende optimere mulighederne for de bedste resultater i den enkelte aktivitet til glæde for den enkelte borger og jobcentres økonomi.
Partnerskaber mellem private og det offentlige
En af de kommuner, der har taget skridtet længst på det område er Frederikshavn. Her er brugen af eksterne aktiveringsleverandører oppe på 55 procent, – og det er rekordhøjt. Jobcenterchef Bjarne Thorsen siger:
”Rent styringsmæssigt er der en række fordele ved at benytte eksterne leverandører på aktiveringsområdet. Vi kan eksempelvis mande op og ned meget hurtigt efter det aktuelle behov, og vi kan stille meget specifikke krav til de eksterne leverandører.”
Eksempelvis, nævner Bjarne Thorsen, kan kontrakter opsiges med få dages varsel. Hvis der var tale om et internt aktiveringsprojekt ville det være meget vanskeligt at lukke ned så hurtigt i forbindelse med ændrede behov.
Samtidig sker der en dynamik i forholdet mellem de kommunale og de private aktiviteter. Eftersom der løbende foregår en omfattende dokumentation af resultaterne bliver det tydeligt, hvem der klarer sig godt – og hvilke leverandører der er bedst til bestemte opgaver. Det betyder både, at de kommunale leverandører får en sund konkurrence, at de private bliver målt i forhold til egne resultater. Det måles på en række parametre. Udover effektivitet undersøges også, hvor tilfredse de ledige har været med de forskellige tilbud, både blandt de kommunale og de private projekter.
Udlicitering afhjælper en række problemer
”Det viser sig, at de private leverandører er bedre til nogle ting. De har metodefrihed og de rammer der bliver tilbudt passer nogle ledige bedst. Det handler meget om kemi, og der er det vores opgave i Jobcenteret at vurdere, hvad der er bedst i hvert enkelt tilfælde ud fra vores socialfaglige ekspertise,” siger Bjarne Thorsen.
Hans erfaringer er med den høje grad af udlicitering er overvejende positive og han kunne i princippet sagtens forestille sig at aktivering blev lagt 100 procent ud til private. Det væsentlige er at jobcenteret har de socialfaglige kompetencer og har fuld kontrol med hvad der sker.
”Jeg tror egentlig ikke at vores resultater er enestående. Vi ligger vel meget tæt på landsgennemsnittet når man ser på vores resultater på aktiveringsområdet. De store resultater skal ses internt. Vi har fået bearbejdet og tilpasset vore arbejdsgange og samarbejdet og partnerskaber med de private er på mange måder praktisk, viser vores erfaring. Brugen af andre aktører kan også være et redskab, når Jobcenteret har rekrutteringsproblemer. Det kan være en måde at flytte opgaveløsningen fra kommunen til det private marked. En anden værdifuld ting er, at vi med de private får udvidet vores kontaktflade til arbejdsmarkedet. De har simpelthen kontakter blandt virksomhederne, som vi ikke vil være i stand til at opbygge selv,” fortæller Bjarne Thorsen.
Boks:
Om Jobcenter Frederikshavn
Jobcenteret i Frederikshavn kommune blev etableret 1. januar 2007. Centerets ansvarsområder er den praktiske planlægning og udførelse af alle former for beskæftigelsesindsats i området. En af de nye ting som jobcenteret skal håndtere er både de tidligere ydelser fra Arbejdsformidlingen og de traditionelle kommunale beskæftigelsesopgaver. Det betyder, at centeret både beskæftigede statslige og kommunale medarbejdere.
Visionen for Jobcentret er, at det skal være det naturlige knudepunkt i et enstrenget beskæftigelsessystem, hvor borgerne sættes i centrum, hvor beskæftigelse er i fokus og hvor kommune og stat sikrer en sammenhængende opgaveløsning. Målsætningen er, at borgerne hurtigst muligt bliver selvforsørgende ved at udnytte egne ressourcer og tage ansvar for egen situation, og at virksomhederne får en ensartet og målrettet arbejdsmarkedsservice.