Kommunesammenlægninger og kvalitetsreformer stiller store krav til medarbejderne i den offentlige sektor. De høje forventninger, politikerne og den øvrige befolkning har, kan i kombination med et stort arbejdspres stresse medarbejderne så meget, at de bliver syge af det. Stress kan forebygges, men det kræver, at såvel ledelse som den enkelt
e medarbejder er opmærksomme på problemet.
Mange kommuner bestræber sig i dag på at levere højt kvalificeret service til borgerne. I forbin-delse med den ny kvalitetsreform forventes det eksempelvis, at alle medarbejdere på det kom-munale felt skal være med til at dokumentere den kvalitet og service, de leverer. Dokumentatio-nen skal styrke deres faglighed og indsigt og sikre, at det arbejde, de udfører, til stadighed kvalificeres. I øjeblikket udspiller der sig en debat i medierne – om sagspres og vanskeligheder med at rekruttere medarbejdere inden for blandt andet ældre- og børne-unge–området. Hermed bliver det tydeligt, at der er kommuner, hvor de ansatte ikke magter at indfri borgernes og politikernes forventninger til det arbejde, der leveres. Dette kan skyldes mange forskellige forhold, men ofte forhindrer arbejdspres, manglende bemanding og manglende overblik, at der leveres et godt, fagligt arbejde.
Stressfaktoren
Når der til stadighed fokuseres og satses på at højne det faglige niveau og give borgeren en god service, er det relevant at tage fat på et væsentligt parameter i forhold til arbejdet i kommunerne, nemlig stress. Stress beskrives i mange sammenhænge som roden til meget ondt, og ordet bruges ofte som en fællesnævner for forskellige tilstande, såsom at have lidt for travlt, at have ondt i hovedet, at være lidt trist osv. Konsulenter står på spring for at tilbyde diverse stresslindringer – men hvad er stress egentlig, og hvordan kan vi skabe arbejdspladser, hvor vi tager højde for, at der er nogle vilkår, både individuelt hos den ansatte, men også i organiseringen af arbejdet, der medfører stress?
”Mange ansatte oplever det som et personligt nederlag at få stress. Man tænker, at man ikke kan håndtere sit arbejde. Det er hårdt for personligheden, fordi man identificerer sig med, hvad man er i stand til i sit job.”
Psykolog Malene Friis Andersen
God og dårlig stress
Der er to former for stress. Det, man kalder optimal stress, karakteriseres ved det adrenalinkick, vi ofte får, når vi føler os udfordrede og er klar til at gå i gang med udfordringerne. Negativ stress er derimod karakteriseret ved magtesløshed, nervøsitet og koncentrationssvigt. Denne ty-pe stress gør os modløse og besværliggør vores arbejde med at løse problemer. Den negative stress kan defineres som en tilstand, hvor man ikke længere kan håndtere de opgaver, man står overfor, hvad enten det drejer sig om arbejdsliv eller privatliv.
Typisk opleves det meget stressende, når der er ubalance mellem det, vi gerne vil eller skal nå, og de muligheder, vi faktisk har for at leve op til kravene. De fleste ansatte i den offentlige sektor har valgt netop dette arbejde, fordi de ønsker at hjælpe andre mennesker og at medvirke til, at de forhold, borgerne i kommunen lever under, er i orden. Konflikten opstår, når der ikke er hænder nok til at løse opgaverne, eller når organiseringen af det daglige arbejde ikke giver mu-lighed for at løse opgaverne tilfredsstillende. Flere ledere i den offentlige forvaltning oplever, at de ansatte ikke påtager sig den myndighedsrolle, de forventes – de tør ikke, magter det ikke eller orker ikke. En forklaring kan være, at de i forvejen er pressede og simpelthen ikke har det fornødne overskud.
Når stress bliver til sygefravær
Efter kommunesammenlægningerne har både ledere og ansatte skullet yde en ekstra indsats for at få enderne til at nå sammen i forhold til opgaveløsningen i de nye kommuner. Og lige præcis de forhold, der opstår under en sammenlægning, er i sig selv stressfremkaldende – nemlig for-andringer, modsatrettede meldinger, uklarhed, overbelastning, skiftende ledelse og omstrukture-ring. Sådanne arbejdsforhold kan udløse stresstilstande, og i første omgang kan der godt være tale om den positive stress, som forsvinder igen, når arbejdssituationen er normaliseret. Men hvis forholdene efter nogle måneder stadig er uafklarede og ustabile, bliver det belastende og omkostningsfyldt – og så opstår den stress, som medarbejdere og ledelse bliver syge af.
”Stress koster Danmark 14 milliarder kroner om året i form af sygedage, tidlige dødsfald og udgif-ter til sundhedsvæsnet.”
Rapport fra Institut for Folkesundhedsvidenskab fra 2006
Længere tids stress påvirker både fysikken og den psykiske tilstand hos individet, og hvis der ikke gribes ind fra omgivelserne, vil stresstilstanden medføre udbrændthed – det vil sige lige-gyldighed, alvorlig træthed og monotoni i følelsesregistret. Derudover peger stressforskningen på, at lang tids stress, altså perioder hvor kroppen igennem længere tid har reageret på stressbe-lastende vilkår, forøger muligheden for kropslige forandringer, psykosomatisk ubalance og un-dertiden egentlig sygdom. Immunforsvaret bliver nemlig nedbrudt under længere tids stress, og derfor smittes man lettere af diverse vira. Det kan føre til flere kortere sygdomsperioder, og be-lastningen kan i sig selv give en udpræget træthed, der gør, at den ansatte alene af den grund må melde sig syg.
Forebyg med en stresspolitik
Ud over sygefravær kan stressbelastende arbejdsforhold også betyde, at medarbejdere søger væk fra arbejdspladsen. Støtte fra arbejdspladsen er nemlig afgørende for, om folk bliver i deres job i svære perioder. Når der nu skal indføres en kvalitetsreform, er det blandt andet derfor relevant også at fokusere på forebyggelse og håndtering af stress.
”Lederne skal uddannes til bedre at kunne aflæse signaler fra de stressede medarbejdere, så de kan udpege og hjælpe den stressede medarbejder, inden sygemeldingen kommer. Nogle ledere kan også opleve pres ovenfra på arbejdspladsen, fordi særlige hensyn til den stressede medarbejder på kort sigt koster tid og penge. Men hensynet til den udsatte medarbejder kan på lang sigt betyde, at med-arbejderen undgår sygemelding og kan blive i sit job, og det er både i medarbejderens, borgerens og arbejdspladsens interesse.”
Dr. med. Bo Netterstrøm, Klinik for stressforskning
Ernst & Young er i gang med at udvikle undervisningsmodeller for stressforebyggelse og stresshåndtering, dels i forhold til ledelsesniveauet i den offentlige forvaltning og dels rettet mod de ansatte. En stresspolitik vil kunne forebygge uhensigtsmæssig organisering og kan vej-lede den enkelte leder i forhold til en strategi for både forebyggelse og håndtering af stress på arbejdspladsen.
10 råd om stress:
1. Overvej de muligheder, du reelt har for at mindske din stress, i stedet for at brokke dig.
2. Gør noget for at reducere din stress i tide – problemet bliver ikke mindre af at blive skubbet til side.
3. Synliggør dine stressbelastninger over for din leder, og forsøg selv at have konstruktive løsnings-forslag til problemet.
4. Hvis du har samarbejdsproblemer, så tal med kollega og ledelse om det, og forsøg selv at have løsningsforslag, der tilgodeser alle parters rimelige behov.
5. Afstem dit ambitions- og præstationsniveau med dit arbejdspres og gør ledelsen opmærksom på eventuelle misforhold. Husk, at supermennesker ikke findes.
6. Tænk efter, om du ikke har god grund til at være tilfreds med din arbejdsindsats.
7. Tænk altid i konstruktive løsningsforslag. Negative tanker blokerer for nye måder at tackle pro-blemer på. Tal med kolleger, coaches eller ledere for at hjælpe dig selv til at tænke anderledes.
8. Motion er godt til at styrke immunforsvaret. Krop og hjerne har det bedst, når du er i god form.
9. Du skal slappe af for en tid hver dag – med sysler, hobbies eller lignende. For at koble helt af kan du lave afspændingsøvelser, vejrtrækningsøvelser eller andet.
10. Lyt altid til kroppens advarselssignaler, og reager på dem. Husk, at du kun har ét liv!
Socialfaglig konsulent Joan Nielsson Mathiasen, april 2008