Betal et fast beløb, og ring, så meget du vil, uden bekymring for telefonregningen. Sådan ser TDC´s nyeste fastnet-abonnementer ud. Det har fået navnet TDC Samtale, og blev lanceret i begyndelsen af juni. Løsningen henvender sig til de mange kunder, som flittigt bruger deres fastnettelefon til at holde kontakten til venner og familie. Med TDC Samtale koster det 0 kr. at ringe om aftenen, i weekenden og helligdage.
TDCs kunder har taget utrolig positivt imod TDC Samtale. Produktchef hos TDC Totalløsninger, Anders Brendstrup, siger:
”Vi har i løbet af de første tre uger fået overvældende mange henvendelser fra vores kunder.”
Han mener, at succesen til dels skyldes, at den type abonnementer er blevet trend. Først så vi flat-rate på internet, og siden er det også en tendens, der er begyndt at vise sig på fastnettelefoni.
”Der er helt klart et behov for fri fastnettelefoni – det giver frihed til de lange samtaler og få hele historien med, uden at skulle bekymre sig om regningen. Med TDC Samtale imødekommer vi dette behov hos vores kunder” fortæller Anders Brendstrup om baggrunden for lanceringen af TDC Samtale.
TDC Samtale tilbydes som Basispakke og Fuld pakke. Med Basispakken kan man tale til 0 kr. om aftenen, i weekenden og helligdage og med Fuld pakken er det kombineret med en TDC Favoritaftale, hvor man yderligere får rabat i den resterende tid, ved opkald til udlandet samt tre Ekstraservices.
For tiden markedsførers TDC Samtale med med overskrifterne ”Snak fanden et øre af for 0 øre i minuttet” og ”Gør en kort historie lang for 0 øre i minuttet”. Kampagnen varer indtil d. 4. juli og i den periode vil du kunne se TDC Samtale via outdoor-reklamer, annoncer i de store dagblade, internetbannere og radiospots.
Hvornår kan det svare sig at oprette TDC Samtale?
Som hovedregel kan TDC Samtale betale sig, hvis man i gennemsnit taler i fastnet ca. 8 minutter hver aften.
TDC Samtale – abonnementstyper
1. TDC Samtale Basispakke:
o Pris: 159 kr. pr. måned. (inklusiv TDC Fastnet)
o Ring så meget du vil over fastnettet mandag-fredag kl. 19.30-8.00 samt weekend og helligdage.
o Efter en times sammenhængende opkald koster det almindelig Danmarkspris.
o I den resterende tid betaler du almindelig Danmarkspris
2. TDC Samtale Fuld pakke:
o Pris: 169 kr. pr. måned (inklusiv TDC Fastnet)
o Ring så meget du vil over fastnettet mandag-fredag kl. 19.30-8.00 samt weekend og helligdage.
o Få 15% rabat på de fleste fastnetsamtaler resten af tiden – eller 20% på 4 fastnetnumre, du selv vælger.
• 3 Ekstraservices (Beskedsvar, Vis Nummer og Viderestilling)
o Efter en times sammenhængende opkald koster det almindelig Danmarkspris.
Den fri samtaleperiode i begge abonnementstyper inkluderer ikke opkald til udlandet, til mobiltelefoner og til numre, der begynder med 1, 80 eller 90 eller opkald til Internet via ISDN-modem.