Syv forkortelser du må kende

Det anslåes, at der i 2003 vil være flere end en mia. mobiltelefoner med adgang til det mobile Internettet på verdensplan. Her er nogle af de nye forkortelser for mobileteknologier, som vil ramme dig, din telefon og måske pengepung de kommende måneder:

3G MID
-Står for 3 generations Mobil Internet Device. En device er ikke nødvendigvis en telefon. Det kan også være et PCMCIA-kort til en bærbar pc (som Ericssons herunder), et ur eller en PDA. Hvad fremtiden vil bringe af nye kloner, kan man kun gisne om. Interessant er det, at nye spillere på markedet som Casio, Philips og canadiske Blackberry er helt fremme på beatet med Java. –Eller hvad med Mitsubishis nye J-Phone med indbygget kamera, der helt bevidst går efter det yngste publikum?

GPRS
GPRS star for General Packet Radio Services. Det er en protocol til dataoverførsel, der tilbyder brugeren at være “på” hele tiden. –Man betaler kun for den mængde, man henter.
For at kunne bruge GPRS bliver telefonen ligesom en computer tildelt et IP-nummer og det betyder at man kan hente emails fra samme mailserver som en normal computer bruger. Den høje dataoverførselshastighed, 115 kb/s -170 kb/s, gør, at man kan surfe på farvesider og vedhæfte filer på beskeder uden at ventetiden bliver irriterende. TDC, Orange, Telia og Sonofon understøtter alle GPRS i Danmark. -Men EDGE, efterfølgeren, er allerede på vej.

EDGE
Edge er en videreudvikling af GPRS. Ved at tillade en telefon eller anden device, adgang til flere kanaler på én gang kan hastigheden komme op på 384 kb/s.

3G MCOM
M-commerce, eller e-handel, via det mobile Internet. WAP er som bekendt ikke noget, der satses på længere. En af forklaringerne på det er, at WAP kun meget dårligt kunne præsentere varerne og betalingssystemerne var komplicerede. De nye telefoner løser begge problemer, og det betyder, at der er fornyet optimisme indenfor dette marked. Det skal selvfølgelig have et navn.

UMTS
‘Universal Mobile Telecommunications System’ blev introduceret på det japanske marked i 2001. –Og der er allerede uddelt flere end 100 licenser til telefonselskaber verden over. Det forventes at der vil være flere end 2 mia. Brugere af UMTS i 2010 verden over. Systemet kan arbejde på tværs af alle dataoverførsels-kanaler som satelit, bluetooth osv. Hastigheden kan komme op på 2 mbit/s –eller hvad der svarer til den hurtigste ADSL-opkobling, der tilbydes private i øjeblikket i Danmark. UMTS er et kvantespring i forhold til de andre teknologier, spørgsmålet er, om forbrugerne er parate.

En af de telefoner som er parat til at udnytte UMTS er Nokias 7560, -en blanding af en telefon og en PDA med en kæmpe farveskærm. Den er på markedet allerede.

HSCSD
High Speed Circuit Switched Data er navnet på en avanceret dataoverførsel via GSM, eller det samme net, som man bruger, når man taler i mobiltelefon. Denne form for dataoverførsel svarer meget til, at man bruger et modem over en fast telefonlinien. Teknologien er ved at være på vej ud, men den har vist vejen for sammenkobling af telefon og bærbar computer. Med HSCSD kan der overføres data med en hastighed på 38,4 kb/s.

MMS
Multi Media Messaging er afløseren for den kendte SMS-teknologi. Med MMS kan man sende små stumper lyd, billede og tekst, der fremtoner som en lille præsentation. Se mere på: www.mobilemms.com