Mobiltelefoner og internetforbindelser bliver hvermandseje i de folkerige nationer i Østen. Det sker med en svimlende hast, og fordi befolkningerne i særligt Indien og Kina er blandt verdens største, er der tale om et ryk i den globale teleindustri, som giver genlyd over hele verden.
En af dem, som står midt i teleorkanens øje, er Prashant Singhal, der er manager i Ernst & Youngs Telecommunications sektion i Mumbai, Indien. Han siger:
”I august 2006 blev der tegnet 5,9 mio. nye mobilabonnementer i Indien, som nu for første gang har overhalet Kina, hvor operatørerne ’kun’ fik tegnet 5,1 mio. abonnementer. Det hele går meget stærkt. Nokia producerer eksempelvis omkring en mio. telefoner om dagen, og lige nu fordobles markedet i Asien i løbet af få måneder. Vores udfordring i denne smeltedigel er at støtte vores kunder i deres vækst og sikre, at de fortsat kan være konkurrencedygtige.” De udfordringer, hans kunder i telebranchen står over for, er primært at følge med efterspørgslen og sikre deres virksomheders evne til at magte den voldsomme vækst.
Mobiltakst på under 5 øre/min.
I øjeblikket arbejder 500 Ernst & Young-ansatte i Telecommunications i Asien, men allerede om to år forventer Prashant Singhal, at dobbelt så mange medarbejdere vil arbejde i sektoren. Optimismen skyldes både, at mobilmarkedet i øjeblikket eksploderer i Asien, og at alle indikatorer peger på, at væksten vil fortsætte i de kommende måneder og år.
Prashant Singhals speciale er det indiske marked, og på trods af verdens laveste minutpriser på mobilsamtaler (priser på under 5 øre i minuttet er normen i Indien netop nu), så er telemarkedet stadig en overordentlig sund forretning.
Asiatisk vækst på over 35 pct.
”Med en vækst på over 35 pct. og investeringer på op mod 20 mia. dollars om året samt smidig adgang til risikovillig kapital vil der ske nogle interessante forskydninger på telemarkedet globalt.”
Prashant Singhal peger på, at listen over verdens 20 største teleoperatører om få måneder vil være godt og grundigt blandet med nye asiatiske tele-tigre. Ud ryger selskaber som de gamle, nationale teleselskaber fra Europa, der ikke i tide har forstået at fusionere og tænke globalt.
Nationale reguleringer forsvinder
”De største barrierer for væksten i Asien netop nu er nationale reguleringer. Det gør det vanskeligt for de nye aktører på telemarkedet at blive internationale, men på den anden side sker der rigtig meget på det felt også,” siger han. Et eksempel på det er det kinesiske marked, som netop nu er ved at deregulere telemarkedet og åbne for udenlandske udbyderes adgang til den folkerige nation.
Det samme sker i Japan, som traditionelt har satset på at opbygge en meget solid, statslig infrastruktur, der nu er åben for alle udbydere. Spørgsmålet er, om udbydere og producenter kan følge med markedets krav om nem, billig og effektiv telekommunikation.
Hypereffektiv produktudvikling
”Teknologibranchen – og særligt mobiltelefonbranchen – viser alle tegn på at være ved at modnes. Konkurrencen øges, de kendte mærker bliver for alvor etablerede på markedet, og spillerne fusionerer og bliver hypereffektive i produktudvikling, produktion etc. – og det går rigtig stærkt,” fortæller Dr. J.T. Bergqvist, der er tidligere bestyrelsesmedlem i Nokia, og nu er bestyrelsesformand i Elektrobit – en virksomhed, der leverer soft- og hardware til telecom-industrien. Denne udvikling betyder, at kunder, som før var mindre, nationalt baserede teleoperatører og dermed ikke var højtprofilerede, i løbet af få måneder kan blive blandt verdens største.
Fakta om telecom-branchen i Asien
• Den asiatiske mobilindustri er et af de største og hurtigst voksende markeder i verden. Markedet har allerede passeret 1 mia. abonnenter, og det forventes, at over halvdelen af alle mobilbrugere vil være asiatere i 2010.
• Nogle asiatiske markeder er tæt på at være modnet mht. antal mobilabonnementer, ligesom de fleste europæiske lande. Det gælder Sydkorea, Singapore, Malaysia og Hong Kong, mens markeder som Kina, Indien, Indonesien, Thailand etc. står for et enormt potentiale.
• På lidt længere sigt forventes modning af lande som Vietnam, Uzbekistan og Bangladesh, der nu har meget få mobilabonnementer og en dårlig infrastruktur, men som på kort tid kan forventes at opbygge efterspørgsel og markedsvilkår, der gør, at de bliver de nye vækstmarkeder. Det samme gælder Mellemøsten, der i høj grad domineres af statsejede selskaber, som dog alle er i færd med en liberaliseringsproces.
• Den asiatiske telecom-industri forventes at vokse fra den nuværende omsætning på 322 mia. dollars til 502 mia. dollars i 2010.
• I 2010 vil Asiens telekommunikationsektorer stå for 32,2 pct. af branchens omsætning på verdensplan.
Dansk telecom i Asien
Den danske eksport af telecom-udstyr mv. til Asien er præget af den enorme vækst i regionen. Med en eksport til Kina på 97,9 mio. kr. i andet halvår af 2006 nåede vækstraten op på godt 30 pct. set over de sidste fire halvår. I Indien steg den danske eksport fra 18,4 mio. kr. i første halvår 2005 til 41 mio. kr. i første halvår 2006 – dvs. en vækst på over 120 pct.
Den største udfordring for de danske virksomheder i Asien er de nationale reguleringer af telecommarkedet. I Kina er der bl.a. regler for, hvilke serviceydelser inden for telecom det er tilladt for udenlandske virksomheder at varetage, og eksempelvis telefonsupport er underlagt mange restriktioner. Tilsvarende begrænsninger findes i Indien, hvor der desuden er flere andre barrierer end i Kina – eksempelvis er infrastrukturen mangelfuld, mens korruptionen til gengæld er udbredt.
På nuværende tidspunkt er det kun Rambøll Telecom, WIPLABS og GN Netcom, som har etableret telecomvirksomhed i Indien. GN Netcom er også til stede på det kinesiske marked sammen med Nettest og Triax. Dansk eksportråd tilbyder hjælp til at lette opstartsfasen for danske virksomheder i området – bl.a. ved at lave markedsanalyser, hjælpe med kontakt til kunder og partnere, give administrativ assistance samt rådgivning. Man har for eksempel indgået et formaliseret samarbejde med NorCom (en sammenslutning af nordjyske telecomvirksomheder) på ambassaden i New Delhi. Hensigten er at skabe en platform, hvorfra de nordjyske telecomvirksomheder kan få indsigt i det hastigt voksende, indiske marked og etablere kontakter til relevante samarbejdspartnere. I første omgang forventes det at blive på underleverandørniveau, men sidenhen er det ambitionen, at der skabes egentlige forretnings-samarbejder mellem de danske og indiske virksomheder.
Kilde: Dansk Eksportråd
Verdens nuværende 20 største mobiltelefonselskaber:
Top 20 mobilselskaber Markedsværdi (Mio. USD)
Vodafone 128 230
China Mobile 113 645
AT&T 108 434
Verizon 97 697
Telefonica 85 203
Nippon Telegraph & Telephone (NTT) 77 249
Deutsche Telekom 70 663
NTT Docomo 68 623
BellSouth 66 090
Saudi Telecom 63 199
Telefonica Moviles 60 743
Sprint-Nextel 57 203
France Telecom 55 949
America Movil 40 963
Telecom Italia 37 255
BT 36 840
Telstra 34 020
KDDI 27 226
Singapore Telecommunications 26 829
TeliaSonera 25 496