Carsten Koch vil afvente Sundhedsstyrelsens konklusion om mammografiscreeninger, efter at der flere steder er rejst kritik af undersøgelsernes værdi.
Der kan gå lang tid, inden sundhedsminister Carsten Koch (S) fremsætter lovforslag om folkeundersøgelser for brystkræft, selv om et flertal i folketinget i maj har pålagt ham at gøre det. Sundhedsstyrelsen anbefaler en gradvis indføring af mammografiscreeninger, som de kaldes. Styrelsen er imidlertid i færd med at revurdere sin holdning, fordi eksperter herhjemme og i udlandet har rejst tvivl om dokumentationen for nytten af røntgenundersøgelserne. Ministeren ønsker at afvente Sundhedsstyrelsens konklusion, som blandt andet vil blive baseret på en dybdegående analyse, der er foretaget af det Nordiske Cochrane Institut på Rigshospitalet med overlæge, cand.scient., dr. med. Peter Gøtzsche, Rigshospitalet, i spidsen. Den vil først være klar om et års tid, vurderer Peter Gøtzsche.
Uenighed om værdien
“Jeg synes det vil være naturligt, at forligspartierne og jeg drøfter den endelige udformning af lovforslaget i lyset af den udmelding, der kommer fra Sundhedsstyrelsen,” siger sundhedsminister Carsten Koch.
I bemærkningerne til folketingets beslutningsforslag argumenterer forslagsstillerne med, at dødeligheden som følge af brystkræft kan reduceres med 30 pct. hos de kvinder, der lader sig screene, et resultat fra en svensk vurdering af undersøgelserne.
I en rapport til Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering under Sundhedsstyrelsen i maj i år kritiserer det Nordiske Cochrane Institut 30 pct.’s-undersøgelsens metode. Andre svenske læger mener, at dødeligheden kun reduceres med 0,8 pct.
Debatten er blusset op igen i Sverige og Danmark, fordi Svenska Dagbladet i en artikelserie beskæftiger sig med kritikken af dokumentationen for mammografiscreeningernes nytteværdi.
Regeringspartierne går i princippet ind for mammografiscreeninger.
“Men jeg har svært ved at se, hvordan lovforslaget skal se ud. De fleste sundhedspolitiske ordførere har erkendt, at der ikke er læger med den rette uddannelsesmæssige baggrund eller udstyr nok i alle amter til at lave generel mammografiscreening fra 1. januar år 2000. Skal vi så lave en tidsfrist til amterne på fem år?” spørger Carsten Koch.
Han anser det for dybt betænkeligt at love screeninger, som amterne ikke har kapacitet til at gennemføre, eller som medfører, at der flyttes behandling fra patienter, der rent faktisk har fået konstateret knuder i brystet over til en screening, der i vid udstrækning omfatter raske kvinder.
Forligspartierne bag beslutningsforslaget vakler dog ikke i den genopblussede debat, viser et rundspørge til de sundhedspolitiske ordførere. De fastholder, at amterne skal tilbyde screeninger.
Formanden for folketingets sundhedsudvalg Yvonne Herløv Andersen (CD): “De eksperter, der har vejledt sundhedsudvalget, har kendt til den svenske kritik af dokumentationen for undersøgelsernes virkning.
Alligevel har de følt sig overbevist om, at det er en god id»e at gennemføre mammografi i Danmark,” siger hun.
Frivillig mammografi
Beslutningsforslag om frivillig mammografi vedtaget 20. maj 1999 af et flertal uden om regeringen bestående af Venstre minus Tove Fergo, de konservative, CD, Kristeligt Folkeparti, Fremskridtspartiet, Dansk Folkeparti og Enhedslisten:
“Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag, der giver alle kvinder mellem 50 år og 69 år ret til mammografiscreening hvert andet år.”