Som begynder er det vigtigt, at man hurtigt sætter sig ind i de mest almindelige omgangsformer omkring pokerbordet. Det gør spillet sjovere, at man også kender de uskrevne regler, og samtidig bliver man nemmere accepteret af de andre spillere. Hvis man eksempelvis folder, hvor man skulle have checket, så vil de garvede spillere lynhurtigt opdage, at man er nybegynder, og udnytte det ved førstkommende lejlighed.
Her er nogle af de mest udbredte begynderfejl og tips til, hvordan man undgår dem.
At smide sine chips ind i potten
At smide sine chips ind i potten ser måske godt ud på film, men betyder, at dine medspillere og dealeren ikke kan kontrollere, at indsatsten svarer til dit bud. Placer dine chips foran dig, så alle kan se dem.
At spille for mange hænder
Nybegyndere har en tendens til at prøve at få det bedste ud af alle kort og deltage i alle spil. En ti´er og en fem´er er bare ikke noget at samle på – ikke engang i samme farve. You got to know when to hold´em and when to fold´em…
At vise følelser
Der er både gode dage og dårlige dage ved det grønne filtbord. Dygtige spillere kan hurtigt lure nybegynderes reaktioner på gode eller dårlige kort af; lær derfor at kontrollere dine reaktioner. Jo sværere det er at ”læse” dig for de andre spillere, jo farligere er du. Poker handler i høj grad om at være så cool, at modspillerne ikke kan hente én eneste oplysning ud fra din ydre optræden.
At byde, når det ikke er din tur
Du skal vente, til spilleren til højre for dig har handlet. Hvis du byder, når det ikke er din tur, vil det give en unfair fordel til en af de spillere, der endnu ikke har handlet. Hvis du eksempelvis forhøjer, når det ikke er din tur, kan det betyde, at en anden spiller, der ville have called, måske folder.
At folde i stedet for at checke
En typisk fejl, som afslører en søvnig nybegynder med det samme! Hvis alle før dig har checket, så er der ingen grund til at folde – hvis du checker, så får du næste kort at se gratis, og netop det kort kan være dit vinderkort.
At smide en vinderhånd væk
I kampens hede kan man overse en god hånd og efter spillet lægge kortene væk. Det sker som regel, hvis man har stirret sig blind på eksempelvis at opnå Full House og ikke ser, at man har fire ens. Lad kortene tale for sig selv; det er dealerens opgave at udpege vinderhånden – ikke din.
At ignorere sund fornuft
Hvis du spiller efter at opnå en Royal Straight Flush første aften ved pokerbordet, så kender du ikke meget til ”pot odds” – eller sandsynlighed for at du med dine givne kort vil kunne opnå en bestemt hånd. Det er en meget stor fordel at kende lidt til chancerne for, at der kommer eksempelvis en 8´er eller en 10´er – det vil faktisk gøre dig til en vinder set over flere spil.
At spille over din bankroll
I tegneserien Lucky Luke bliver man rullet i tjære og dyppet i fjer, hvis man spiller for flere penge, end man har. Det lyder indlysende, at man ikke skal satse mere, end man kan tåle at tabe, men mange spillere har vanskeligt ved at håndtere de psykologiske og økonomiske aspekter af poker. Spil ikke for mere, end du alligevel kan undvære, og spil ikke for at tjene tabte penge ind igen.
At ignorere pokerbordets kutyme
Det er typisk for begyndere, at de ikke har helt styr på meldingerne. Poker er et seriøst spil; snak, spørgen og halve meldinger tolereres ikke. Sig: ”jeg caller”, ”jeg folder” eller ”jeg raiser med x kr.” alt andet virker irriterende på de andre spillere.
At efterligne andre spillere
Man kan ikke efterligne de kendte spilleres stil. At forsøge at gøre det ud fra eksempelvis turneringer sendt på tv er opskriften på en katastrofe. Selv professionelle spillere laver masser af fejl på TV, og den måde, de spiller på, afhænger altid af den aktuelle situation. Man kan måske godt efterligne, hvad der ligner aggressivitet, men man ser ikke de beregninger og den erfaring, som spillerne tager deres beslutninger ud fra. Vær derfor din egen autoritet – det vil også give dig den største respekt omkring bordet med tiden.
At glemme bets
Du SKAL vide, hvad bettet er, når det bliver din tur. Efter en runde i et limit-spil bliver bets fordoblet, og måske har en anden spiller raised.