Senest 1. januar 2009 skal de kommunale vandforsyninger være udskilt fra den kommunale forvaltning og omdannet til selskaber – enten A/S eller ApS. Det skal ske for at opfylde kravet om, at kommunale myndighedsopgaver bliver klart adskilt fra driftsopgaver, som skal finansieres af brugerne. Den politiske aftale, hvis mål er en mere effektiv vandsektor, stiller kommunerne over for en række nye udfordringer af blandt andet regnskabsmæssig karakter.
De kommunale vand- og spildevandsaktiviteter skal i løbet af i år og næste år lægges ind i selvstændige selskaber, som får samme status som alle andre aktie- og anpartsselskaber. Det betyder, at de nye vandforsyningsselskaber skal kunne eksistere helt uafhængigt af den kommunale økonomi, de skal aflægge regnskab i henhold til årsregnskabsloven, og de bliver skattepligtige.
”Hvile-i-sig-selv”-princippet
En af konsekvenserne af omlægningen er, at vand- og spildevandstaksterne nu bliver omkostningsbestemte. De indtægter og udgifter, de kommunale forsyningsvirksomheder har, skal balancere – set over en årrække. Det betyder, at det, brugerne opkræves for at blive forsynet med vand, skal stemme overens med de faktiske udgifter, vandforsyningen har. Kommunen må altså ikke via høje takster skabe et overskud og benytte det til andre kommunale aktiviteter (indirekte skat). Omvendt må kommunen heller ikke benytte skatteindtægter til at sænke forsyningstaksterne (forbruger-tilskud). For både vandforsyninger og spildevandsanlæg gælder det altså, at indtægter og udgifter skal balancere. Desuden skal de enkelte selskabers økonomier også være indbyrdes uafhængige – eksempelvis må et overskud i vandforsyningen ikke benyttes til at dække et underskud i kloakforsyningen.
I løbet af 2008 bliver der oprettet et Forsyningssekretariat – en myndighed der skal regulere vandsektorens økonomiske forhold. Forsyningssekretariatet sætter et prisloft for det enkelte forsyningsselskab og fastsætter den årlige omkostningsudvikling.
Nye regnskabskrav
Som selskab skal forsyningsenheden følge et regime af nye regler. Selskaberne skal således underlægges selskabslovgivningen, årsregnskabsloven samt selskabsskattelovgivningen. Det indebærer, at forsyningsenheden skal have en bestyrelse, der udpeger en direktion. Disse ledelsesorganer er – uanset om de måtte være politikere – alene ansat til at varetage selskabets tarv under udførelsen af hvervet. Dette indebærer også, at de skal aflægge et årsregnskab og en ledelsesberetning, hvor offentligheden får kendskab til aktiviteterne i forsyningsenheden.
Dette giver naturligvis en række udfordringer for landets kommuner. De skal have etableret levedygtige enheder, der kan eksistere for egne midler – helt uafhængig af kommunen. Det kræver økonomisk planlægning og styring af selskabs økonomi, og derfor skal selskaberne både udarbejde drifts- og likviditetsbudgetter. Selskabet kan således meget let komme en situation hvor der er stort driftsmæssigt overskud, men en meget stram likviditet.. Man kan sige, at disse selskaber i princippet har ’vundet retten til at kunne gå konkurs’ – derfor behovet for planlægning og styring af økonomien. Over tid skal drifts- og likviditetsbudgetter hver især give overskud, og ved dannelsen af selskaberne må man derfor sikre, at udsvingene kan rummes indenfor årsregnskabslovens regler.
Endvidere bliver selskaberne også skattepligtige på lige fod med alle andre selskaber. Dermed er de tvunget til at forhold sig til dette på en objektiv og professionel vis som en omkostning, der skal planlægges og optimeres. Alt helt nye toner i en kommunal verden.
Nyt værktøj – benchmarking
Kravet om, at alle forsyningsvirksomheder aflægger et revideret regnskab efter årsregnskabsloven forbedrer mulighederne for at sammenligne de enkelte selskaber og foretage benchmarking. Med benchmarking får man nogle ensartede mål for forsyningernes priser, omkostninger, kvalitet og service og kan desuden måle og sammenligne selskabernes miljøforhold og organisation. Herved får man identificeret de bedste arbejdsmetoder og -procedurer og kan implementere disse i de enkelte selskaber. Benchmarkingen skal primært ses som et ledelsesværktøj og er kun et krav til kloakforsyningerne og vandforsyninger, der indvinder mere end 200.000 kubikmeter – mindre forsyninger kan selv vælge, om de vil tilmeldes.
Resultaterne af benchmarkingen skal offentliggøres og bidrager dermed til at gøre sektoren mere gennemsigtig. Udover gennemsigtighed, øget effektivitet samt natur- og miljøhensyn er sundhed og forsyningssikkerhed de formål, der ligger til grund for vandsektor-aftalen, som et næsten samlet folketing står bag.
Faktabokse:
1. januar 2009
– skal de kommunale vandforsyninger være omdannet til selskaber
– indføres årsregnskabsloven i vandsektoren
– træder prisloftreguleringen i kraft
– træder krav om benchmarking i kraft
– indebærer skattepligt i vandsektoren
A/S eller ApS
For såvel aktie- som anpartsselskaber gælder det, at de skal aflægge regnskab i henhold til regnskabsloven. I forhold til ledelsesberetningen er der dog stor forskel på, hvor omfattende detaljeringsgraden er – den er størst i et A/S. En anden væsentlig forskel er kravet til indskudskapital. For et ApS er det kr. 125.000, mens der i et A/S kræves kr. 500.000 i indskudskapital. Hovedparten af de vand- og kloakforsyningsselskaber, der er blevet dannet, er aktieselskaber.
”Stoploven”
Loven har til formål at sætte en stopper for, at kommunerne frit kan anvende overskuddet ved salg af deres vandforsyninger i den skattefinansierede del af kommunen – og altså ikke behøver at benytte provenuet til forsyningsformål. Med de nye regler, som er trådt i kraft, modregnes provenuet ved et eventuelt salg i kommunens bloktilskud efter samme principper, som gælder for elforsyningsområdet. Men ”stoploven” er også den lov, der i princippet hjemler adgangen til faktisk at sælge vandsektoren til private aktører.