– handlekraftig leder til omfattende produktion
Skandinaviens eneste saltproducent
Akzo Nobel Salt A/S i Mariager er en af verdens førende saltproducenter. Produkterne benyttes i vid udstrækning inden for bl.a. elektrolyseindustrien, glatførebekæmpelse og fødevare- og medicinalindustrien. Som en uafhængig forretningsenhed inden for den verdensomspændende Akzo Nobel koncern har Akzo Nobel Salt hovedsæde i Holland og mere end 100 års erfaring med produktion af salt. Akzo Nobel er en global koncern, der har fabrikker samt salgs- og distributionscentre i mere end 80 lande spredt over hele verden. Koncernen beskæftiger nu ca. 67.000 medarbejdere.
Vedligeholdelses- og projektchef med stort ansvar
Den nyoprettede stilling som vedligeholdelses- og projektchef, V & P chef, indebærer ansvar for ca. 25 medarbejdere. Stillingen indebærer omkostningsminimering af vedligeholdelsesaktiviteter, samt aktiv ledelse gennem en forandringsproces – både økonomisk og organisatorisk. Desuden vil den nye vedligeholdelses- og projektchef blive målt på sin evne til at gennemfører succesfulde investeringer på virksomhedens vegne.
Derudover skal der bidrages til udvikling af visioner og strategier i samarbejde med den øvrige ledelse. V & P chefen skal deltage i beslutningsprocessen for fabrikken i Mariager, som en del af Akzo Nobels Business Unit Salt. V & P chefen skal tilvejebringe den nødvendige tekniske ekspertise og støtte – og sikre, at gældende bestemmelser og miljøkrav for området overholdes.
V & P chefen skal også stå for etablering af strategiske relationer og aftaler med entreprenører og leverandører i samarbejde med Indkøbsafdelingen.
Akzo Nobel tilbyder:
Vi tilbyder et både krævende og alsidig job, hvor der er gode muligheder for at gøre karriere hos Akzo Nobel koncernen. Dine faglige kvalifikationer vil blive både udfordret og udviklet. Desuden tilbydes seks ugers ferie og der forhandles en attraktiv lønpakke med udgangspunkt i dine kvalifikationer.
Din profil:
Du er maskiningeniør, civilingeniør eller tilsvarende. Stillingen kræver overblik og en både motiverende og synlig lederstil. Du har mod, har det godt med ansvar, og samtidig skal du have en fornemmelse for økonomi hentet fra praktisk erfaring eller uddannelse. Din erfaring har du sandsynligvis fra et job på tilsvarende niveau.
Det er væsentligt, at du behersker engelsk på forhandlingsniveau og er rutineret IT-bruger. Det er en fordel, at du har erfaring med SAP, men ikke et krav.
Sådan søger du
Ansøgningsfrist 6. februar 2006
Send venligst din ansøgning til I-Consult på nedenstående adresse eller pr. e-mail til job@i-consult.dk