EUs landbrugsministre drøfter i dag en række vidtgående ændringer af den fælles landbrugspolitik. Baggrunden er EU-Kommissiones reformplan, Agenda 2000, og målet er et mere selvbærende landbrug i et kommende EU med seks nye lande. Nogle støtteordninger falder væk, andre og mere fleksible kommer til. De nye ordninger, der ventes vedtaget i begyndelsen af næste år, betyder kontante ændringer i landbohusholdningerne og EU-budgettet allerede fra næste efterår.
Fem hovedpunkter
Kommissionen fremlægger fem hovedpunkter for landbrugsministrene, der skal danne ramme om “en europæisk landbrugsmodel.”
- Landbruget skal være konkurrencedygtigt uden overdreven hjælp fra tilskud.
- Landbruget skal benytte sunde produktionsmetoder, tage hensyn til miljøet og være i stand til at levere kvalitetsprodukter.
- Landbruget skal i kraft af sin forskellighed opretholde levende og aktive landdistrikter.
- Landbrugspolitikken skal forenkles med en klar linie mellem, hvad der besluttes i fælleskab, og hvad der besluttes i medlemslandene.
- Landbrugspolitikkens udgifter skal kunne begrundes med, at de gør det muligt at opfylde de funktioner, som samfundet forventer.
Udfra disse målsætninger har Kommissionen fremsat en stribe forslag. Kornstøtten skal reduceres med 20 pct., og brakmarkerne skal væk, ligesom støtten til oksekødsopkøb, interventionsordningen, reduceres.
Det tab, som landbruget dermed vil lide, bliver delvist kompenseret af nye støtteordninger. Kommissionens forslag indebærer nemlig en ny malkekopræmie, der i Danmark vil betyde, at hver malkeko kan sætte 756 kr. ind på sin ejers bankbog om året.
National konvolut
En anden ny støtteordning skal administreres og udbetales af de enkelte lande. Den bærer det poetiske navn “den nationale konvolut” og indeholder for Danmarks vedkommende 372 mio. kr., der skal bruges inden for kvægsektoren. Hvordan pengene bruges, skal være op til Fødevareministeriet. Desuden foreslås mælkekvoterne øget med 2 pct. i hele EU, men det etinges af, at mælkeproducenterne overholder EUs miljøbestemmelser.
Derudover vil Kommissionen fjerne nogle af sine egne beføjelser. Kommissionen skal ikke længere kunne tilføje nye afgrøder på listen over støtteberettigede afgrøder, ejheller loft over vandingsarealer skal fremover kunne bestemmes af Kommissionen. Tidligere har EU givet tilladelse til, at medlemsstaterne har givet et enkelt mejeri eneret i et bestemt område, også den mulighed fjernes.
De danske landbrugsorganisationer er principielt enige i forslaget, men mener ikke, de beregninger der ligger til grund, holder. Direktør i landbrugsrådet Jacob Bagge Hansen siger: “Som man råber i skoven, får man svar. Kommissionens beregninger er ikke andet end et partsindlæg, for der er så mange ubekendte i regnestykket, at tallene på bundlinien er ubruelige. Vi føler os fanget af de alt for lave kompensationer i forslaget.”