PressWire ApS har etableret afdeling i Italien. Dermed findes den danske pressetjenesten nu i ni lande. Udvidelsen skal skabe yderligere synergi mellem de europæiske markeder og tilgodese en stigende efterspørgsel efter systemer, der kan håndtere internationale kommunikationsopgaver.
PressWire er en dansk online-tjeneste der formidlere pressemateriale fra virksomheders kommunikationsafdelinger til medierne. Nu åbner PressWire en ny afdeling i Italien og tilbyder dermed eksisterende og nye kunder at komme i kontakt med de italienske medier – nemt og hurtigt. Journalist og PR-rådgiver, Rene Hjetting, fra PressWire siger:
”Vi oplever, at skandinaviske virksomheder i stigende grad har behov for at kommunikere deres nyheder til hele det europæiske marked. Derfor er vi glade for, at vi nu også kan tilbyde vores kunder adgang til de italienske medier.”
Omfattende mediedatabaser
PressWire arbejder med erhvervskommunikation til hele verden. Via omfattende mediedatabaser formidles pressemeddelelser og produktnyheder af høj relevans og kvalitet direkte til de journalister, som arbejder med det pågældende stofområde. Mediedatabaserne indeholder mere end 30.000 medier og har tilknyttet journalister og redaktører i de forskellige lande. De italienske databaser over medier har været under opbygning i over et halvt år i samarbejde med den italienske partner, journalist Marco Zavagli.
Yderligere international ekspansion
Ud over Italien er England, Tyskland, Holland, Rusland samt Danmark, Sverige, Norge og Finland blandt de lande, hvor PressWire distribuerer nyheder direkte til de ledende trykte, æterbårne og online medier. – Og PressWire er i færd med yderligere international ekspansion. PressWires mediedatabaser udvides og opdateres dagligt og er indekseret i fagområder, medietype, oplagstal, cirkulation med videre.
Ét bureau dækker hele Europa
Tilstedeværelsen i snart hele Europa gør PressWire til en oplagt partner ved nye markedssatsninger og internationalisering af salg og organisation.
”Vi oplever en stigende synergi i takt med at vi dækker de største markeder i Europa. Danske virksomheder eksempelvis meget interesserede i at kontakte medierne i udlandet og omvendt oplever vi en stigende interesse fra udlandet i at kontakte danske medier,” siger journalist og PR-rådgiver Rene Hjetting fra PressWire. Han glæder sig nu over at kunne tilbyde kommunikationsprodukter over stort set hele Europa.
Rådgivning og lokale journalister
PressWires kerneydelse er distribution af pressemateriale fra virksomheder til medier, men PressWire er også en rådgivningsvirksomhed og et PR-bureau. Virksomheden hjælper således med rådgivning, journalistik samt oversættelse pressemeddelelser til de fleste sprog i verden. Oversættelserne udføres af professionelle modersmålsoversættere, og PressWire sørger for, at pressemeddelelsen bliver korrekturlæst af branchekendte korrekturlæsere. PressWires internationale partnere er lokale journalister med grundigt kendskab til kommunikationsarbejde.
PressWire har yderligere planer om at etablere sig i en stribe nye lande i løbet af 2008. Se mere på www.presswire.dk