Større sikkerhed og flere funktioner i nye bankautomater

Bankautomater med helt nye funktioner er på vej. De giver blandt andet mulighed for, at man kan indsætte penge og brugerfladen, der er bygget på Windows XP, giver en række muligheder for nye services. Til september vil de første nye bankautomater blive installeret rundt om i landet.

Danmarks ca. 1.300 pengeautomater står overfor en komplet udskiftning. Ind kommer de nye automater, som kan overtage flere af de rutiner, som indtil nu har krævet bemandede skranker. De nye automater kan håndtere, at brugeren indsætter penge, hævning via bankbog, større sikkerhed og giver samtidig mulighed for at tilbyde et væld af nye services til kunderne.

Bankautomat

Vi bruger kontanter som aldrig før
På trods af de mange teknologiske muligheder for transaktioner over Internet benytter danskere i stigende grad kontanter, viser oversigter fra Nationalbanken.
Det lægger et pres på banker, for selv om kontanter kan hæves i automater, så skal de håndteres ved indsætning på konti. På den måde kan de nye bankautomater blive et attraktivt kort i den konsolidering og rationalisering, som de danske banker i disse år arbejder hårdt på. Mængden af pengesedler voksede i 2005 med 8 pct. i Danmark. Alene håndteringen af kontanter koster i EU den finansielle sektor ca. 375 mia. kr.

Fleksibilitet i indretningen af filialer
Automatisering af kontantbehandlingen kan reducere disse omkostninger betydeligt, og det får banker i stigende grad øjnene op for. Flere steder arbejdes med planer om at helt at lukke nogle af de omkostningstunge filialer og erstatte dem med bankautomater. En anden tendens er at bankautomater sættes op andre steder end i forbindelse med bankfilialer.
”Det kan være i supermarkeder og indkøbscentre, hvor folk i forvejen kommer,” siger direktør i EDT Danmark A/S, Dorthe Haugaard. EDT er distributører af NRC bankautomater og kompetencecenter indenfor betalingsautomatisering. Det er således EDT, der står for softwareudvikling af den nye generation af bankautomater, som kommer på markedet senere i 2006.

Nye services i bankautomater
En af fordelene ved de kommende windowsbaserede er, at det bliver nemt at tilknytte yderligere services til brugerfladen. Eksempelvis har man i Norge eksperimenteret med at tilbyde kunderne at kunne opfylde mobiltelefonen via pengeautomaten. De vil også være muligt at bestille biografbilletter, flybilletter, -med den nye elektroniske platform er det faktisk kun op til bankernes fantasi at sætte grænser for mulighederne. De seneste NCR-automater kan desuden opgraderes med eksempelvis kamera, som både giver en øget sikkerhed og mulighed for direkte kontakt til en personlig rådgiver. En anden feature er indbygget handicapvenlighed. Et jack-stik gør det muligt for blinde at koble hovedtelefoner til automaten og dermed blive guidet gennem menuerne via stemmestyring.

Om EDT
Elektroniske Distribusjons Tjenester – EDT A/S er et aktieselskab, som blev etableret i 1996 med adresse i Oslo, Norge. Det danske hovedkontor blev etableret 1. april 2002. EDT er nu den førende leverandør af selvbetjeningsløsninger til det danske marked. EDT Danmark er eneste forhandler af NCR selvbetjeningsprodukter på det danske marked. Som distributør for NCR, har EDT rig mulighed for at tilbyde individuelt tilpassede løsninger, der lever op til nutidens standarder hvad angår både sikkerhed og funktionalitet. NCR er, med ca. 30% markedsandel, den største producent af selvbetjeningsløsninger på verdensmarkedet.
EDT leverer primært løsninger til de Skandinaviske marked, men i takt med internationaliseringen af markedet følger EDT med. I forbindelse med Danske Banks overtagelse af to irske banker er EDT eksempelvis netop nu i færd med færdigøre de automater, som skal understøtte de irske bankers nye design og forretningsstruktur.