Den danske færge "Cat-Link V" slog i går den hidtidige hastighedsrekord over Atlanten på den 2.709 sømil lange sejlads fra New York til Southampton. Undervejs blev færgen af de canadiske myndigheder bedt om hjælp til at finde et nedstyrtet fly. Kaptajn Claus Lambek Kristensen vendte skuden og afbrød rekordforsøget i to timer og ti minutter. Der var dog ingen overlevende, og besætningen kunne derefter genoptage rekordforsøget. De to timer og ti minutter er blevet modregnet i den officielle rekord, som blev 2 dage, 17 timer og 59 minutter. Under tre døgn over Atlanten Ud over at være det hurtigste skib over Atlanten slog "Cat-Link V" også to andre rekorder: Længst sejlede distance i løbet af 24 timer - og det første skib, der sejlede over Atlanten på mindre end tre…